31. maj 202407:30 - 09:30
Samråd: Opfordringer til øget produktion af olie og gas i Nordsøen frem mod 2050

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har kaldt klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) og minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen (S) i åbent samråd om opfordringer til øget produktion af olie og gas i Nordsøen frem mod 2050 med videre.

Samrådsspørgsmål V:

Vil ministrene redegøre for, hvordan regeringens interne arbejde om »at accelerere og maksimere produktionen [af olie og gas] frem mod slutdatoen for olie- og gasproduktionen i 2050«, som det blandt andet fremgår af en aktindsigt til Greenpeace, hænger sammen med Danmarks internationale klimaforpligtelser, Danmarks rolle som grønt foregangsland og Danmarks arbejde i Beyond Oil & Gas Alliance (BOGA)?

Der henvises til pressemeddelelsen »Greenpeace afslører: Regeringen spiller klimapolitisk dobbeltspil om olie og gas i Nordsøen«, www.greenpeace.org, den 2. maj 2024, og artiklen »Ministerie pressede på for mere oliejagt trods udsagn om uopfordret ansøgning«, klimamonitor.dk, den 2. maj 2024.

Samrådsspørgsmålet er stillet af Søren Egge Rasmussen (EL) og Torsten Gejl (ALT).

Samrådsspørgsmål W:

Arbejder regeringen på »at accelerere og maksimere produktionen [af olie og gas] frem mod slutdatoen for olie- og gasproduktionen i 2050«, som det blandt andet fremgår af en aktindsigt til Greenpeace?

Der henvises til pressemeddelelsen »Greenpeace afslører: Regeringen spiller klimapolitisk dobbeltspil om olie og gas i Nordsøen«, www.greenpeace.org, den 2. maj 2024, og artiklen »Ministerie pressede på for mere oliejagt trods udsagn om uopfordret ansøgning«, klimamonitor.dk, den 2. maj 2024.

Samrådsspørgsmålet er stillet af Søren Egge Rasmussen (EL) og Torsten Gejl (ALT).

Samrådsspørgsmål X:

Har regeringen aktivt presset olie- og gasbranchen til at søge nye licenser og øge produktionen af olie og gas frem mod 2050?

Der henvises til pressemeddelelsen »Greenpeace afslører: Regeringen spiller klimapolitisk dobbeltspil om olie og gas i Nordsøen«, www.greenpeace.org, den 2. maj 2024, og artiklen »Ministerie pressede på for mere oliejagt trods udsagn om uopfordret ansøgning«, klimamonitor.dk, den 2. maj 2024.

Samrådsspørgsmålet er stillet af Søren Egge Rasmussen (EL) og Torsten Gejl (ALT).

Samrådsspørgsmål Y:

Vil ministrene redegøre for, om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets opsøgende dialog vedrørende nye licenser på olie- og gasområdet er forenelig med Nordsøaftalen, herunder specifikt for forløbet med Nordsøens Elly Luke-felt, hvor ministeriet har beskrevet det som en uopfordret ansøgning, men hvor aktindsigter viser, at ministeriet selv har taget initiativ og presset på for, at selskaberne skulle udvide deres produktion af olie- og gas i Nordsøen?

Der henvises til pressemeddelelsen »Greenpeace afslører: Regeringen spiller klimapolitisk dobbeltspil om olie og gas i Nordsøen«, www.greenpeace.org, den 2. maj 2024, og artiklen »Ministerie pressede på for mere oliejagt trods udsagn om uopfordret ansøgning«, klimamonitor.dk, den 2. maj 2024.

Samrådsspørgsmålet er stillet af Søren Egge Rasmussen (EL) og Torsten Gejl (ALT).

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dan Jørgensen

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)

Lars Aagaard Møller

Klima-, energi- og forsyningsminister (M)
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1994)

Søren Egge Rasmussen

MF (EL)
Tømrer (Frode Nielsens Tømrer og Snedkerforretning 1990), økologisk landmand (Den Økologiske Landbrugsskole 2002)

0:000:00