Borgmestre frygter højere karakterkrav: "Det er dårligt nyt for landgymnasierne"

I Hedensted vil 21 procent af de, der blev optaget i august 2023, ikke blive optaget, hvis karakterkravet blev hævet til 6. I Kalundborg vil tallet være 24 procent, mens det i Hørsholm nord for København kun vil skære syv procent af eleverne på gymnasiet fra. 

“Det er dårligt nyt for landgymnasierne," siger borgmester i Hedensted Kommune, Ole Vind (S), der frygter, at en sådan nedgang i elevtallet kan tage livet af flere gymnasier i landdistrikterne.  

At der skal være flere unge, der begynder på erhvervsuddannelserne, er Ole Vind ellers enig i, men han mener, det skal gribes an med helt andre midler.

"Vi er en kommune, der ligger ekstremt højt i antallet af folk, der søger over på erhvervsuddannelserne. Det er ikke 6-tallet, der kommer til at være udslagsgivende for det," siger han.

Provinsting

Ligesom Ole Vind er også Birgit S. Hansen i Frederikshavn enig i regeringens politik om at skubbe flere unge mod erhvervsuddannelserne.

"Det er legitimt, at der ikke er helt frit valg på alle hylder, når det kommer til uddannelse, men det her tal kan være et greb, som giver en skævhed," siger hun.

Man skulle hellere give børnene muligheden i stedet for at fratage dem den

Birgit S. Hansen (C)
Borgmester i Frederikshavn Kommune

Den nordjyske S-borgmester peger på, at der i dag er markante karakterforskelle blandt de unge i folkeskolens afsluttende år kommunerne imellem.

"Hvad er den forskel et udtryk for? Gad vide, om vores børn ikke er lige så begavede som i Hørsholm, eller om det er udtryk for nogle geografiske forskelle og opfattelser af, hvordan man giver en karakter. Vi vil jo ikke rammes af sådan en provinsting, hvor man siger, ’vi rutter ikke sådan med de karaktertal’".

Så du tænker, at den her karakterforskel ikke nødvendigvis har noget med det faglige niveau at gøre? 

"Jeg tror ikke, vores børn er mindre begavet bogligt. Jeg tror, at det er udtryk for noget andet. Det er noget af det, man skal overveje, når man tænker på at lade et tal være afgørende for, hvilke muligheder et barn får i Danmark." 

Nogle vil jo nok mene, at det er den befolkningssammensætning, der nu engang er i de forskellige kommuner, der skaber skævheden? 

"Det kan godt være, at der er nogle, der kommer frem med nogle socioøkonomiske betragtninger. Men så skulle man hellere give børnene muligheden i stedet for at fratage dem den," siger Birgit Hansen.

Tidligt at ryge ud

Helt så afvisende over for et højere adgangskrav som borgmestrene i Hedensted og Frederikshavn er Martin Damm (V), borgmester i Kalundborg kommune, ikke.

I Kalundborg vil cirka hver fjerde unge miste muligheden for at komme på gymnasiet, hvis karakterkravet hæves til 6. Derfor understreger borgmesteren også, at et højere karakterkrav ikke må stå alene.  

"Det er lidt for tilfældigt. Så skal man i hvert fald supplere det med muligheden for en egnethedsprøve. Der kan ligge meget i et karaktergennemsnit. Måske har man skiftet skole, været syg eller andet," siger han og tilføjer:

"Det er en hård dom kun baseret på et tal. Der kan man ryge ud med badevandet lidt for tidligt, hvis man kun afgør det på folkeskolens karakterer," siger han og påpeger, at tallene dog kan bruges som en form for grovsortering.

Som udgangspunkt understreger Martin Damm, at det er rigtigt set af regeringen, at der skal tænkes over optaget på gymnasierne, så de med hans ord ikke blot bliver til "tre yderligere skoleår".

"Det er spild af tid for både den unge og for samfundet, at nogle tager på gymnasiet, fordi de ikke ved, hvad de vil. Men det tror jeg ikke, at man kan sortere alene ud fra et karaktergennemsnit."

Nytænk erhvervsuddannelserne

I Hedensted Kommune, der selv sender mange unge afsted til erhvervsuddannelserne, mener borgmester Ole Vind, at der i stedet for et højere karaktergennemsnit er behov for "nytænkning af, hvad en erhvervsuddannelse er."

Et af de ting, Ole Vind har tiltro til, er Reformkommissionens bud på en ny og mere praktiskorienteret ungdomsuddannelse kaldet Hpx.

For erhvervsuddannelserne skal gøres mere attraktive, hvis regeringen vil have flere unge til at starte på dem, mener Hedensteds S-borgmester.

"Det handler meget om, hvad det er for et studiemiljø, de unge kigger ind i. Og også hvad mor mener, og hvad kammeraterne gør. Det er nogle helt andre dynamikker end et gennemsnit på 6. Og så handler det desuden om, at vi igennem folkeskolen skal åbne elevernes øjne for, at der findes andet end gymnasiet," siger han.

"Det er mere en holdningspåvirkning, der er brug for. Hvis vi bliver ved med at måle og veje unge, så bliver det bare en præstationsungdom."