Forestil dig, at den offentlige debat om at løse dette ofte endte i afmagt, om at disse supermarkeder var ejet i USA eller Kina, og dette ikke var noget Danmark kunne løse, men skulle løses på EU-niveau i stedet.

Og forestil dig, at hele debatten mudrede til, fordi der i øvrigt var en lang række andre problemer med disse supermarkeder omkring andre tilsætningsstoffer i varer, indeklimaet for de ansatte, salg af nikotin til børn og unge, skatteindbetalinger og momsregler, og det hele blev diskuteret på samme tid.

Falske annoncer på sociale medier 

At forestille sig salg af sådanne falske dåser tomater kunne eksistere i Danmark uden at nogle greb ind, er heldigvis svært.

Man kan nemt forestille sig konkrete indgreb for at beskytte forbrugere og sikre, at dansk lovgivning blev overholdt, og hvis det krævede, at internationale aktører måtte tilrette deres forretningsmodel, så måtte det være sådan.

Der er eksempler med udenlandske webbutikker, der kunne minde om dette scenarie, og for nylig måtte miljøminister Magnus Heunicke (S) i afmagt ganske simpelt opfordre danskere til helt at undgå at handle i den kinesiske webshop Temu.

Dette indlægs formål er dog et andet, nemlig at drage en parallel til debatten om falske annoncer på sociale medier generelt og Facebook specifikt.

Problemet har eksisteret i årevis, og i de seneste måneder er debatten intensiveret. For nylig er DR og TV 2 gået sammen om en kampagne, hvor de danske studieværter, der selv bliver misbrugt i falske reklamehistorier - i desperation over den manglende reaktion fra Meta - prøver at råbe op via egne kanaler for at kræve, at Meta må gøre noget ved problemet.

En fin kampagne, men når den efterfølgende debat, eksempelvis i Presselogen på TV 2, blander mange ting sammen og ender i diskussion, om hvorvidt danske kendisser og politikere overhovedet selv skal være på Metas platforme, og om de mange udfordringer ved debat-moderation - så er der risiko for at mudre debatten med det resultat, at intet bliver løst.

Tænk, hvis Danmark om ti år var kendt som foregangslandet, der turde at tage en mere direkte tilgang til problemet med digitale annonceplatforme.

Anders Blauenfeldt

Mit ydmyge forslag er derfor at vi i den konkrete debat om falske annoncer ene og alene fokuserer på Metas evne til at drive en lovlig annonceplatform på det danske marked.

Ikke alt muligt andet omkring de utallige dilemmaer, som årtiers digitalisering har skabt. Lad os for en stund glemme de akademiske diskussioner om hele demokratiets udvikling og algoritmers betydning.

Lad os ligeledes tage den vigtige debat om beskyttelse af børn og unge i andet regi. Lad os udelukkende se på, om Facebook som annonceplatform evner at fungere lovligt i Danmark.

Jeg vil i den forbindelse foreslå to simple ting. 

Fokus på konkrete eksempler

For det første: fremhæv konkrete eksempler igen og igen.

Faktum er, at Facebooks annoncebibliotek er åbent at søge i, og hvis jeg i skrivende stund søger efter annoncer, hvor ordet "Sofie Linde" indgår, kan jeg se, at der lige nu er tre aktive falske annoncer, alle indrykket af en profil, der tilsyneladende tilhører en polsk fodboldspiller.

Det kan være en falsk profil, men mere sandsynligt en ægte profil, som har været lemfældig med password-sikkerhed, og derfor har andre misbrugt profilen til at indrykke falske annoncer. Annoncerne har været aktive i mere end to uger nu.

Søger jeg på "Anders Lund Madsen", kan jeg se, at der så sent som i dag er oprettet to falske annoncer fra en Facebook-konto i Brasilien, og de er ligeledes aktive. 

Disse konkrete eksempler på åbenlyst falske annoncer kan altså fortsat findes hver eneste dag, og det kan føles helt barokt at være vidne til, samtidig med at debatten kører på et mere overordnet plan. 

Så derfor, kære danske medier og kære danske politikere: lad os for en stund tage debatterne hver for sig og forsøge at løse problemer et ad gangen – børn og unge på sociale medier er uhyre vigtigt og én ud af flere debatter, men når vi taler om falske annoncer, så lad os tale om de helt konkrete eksempler og fokusere på disse. Det gør problemet langt mere håndgribeligt.

Forbud mod digitale annoncer

For det andet: diskutér simple løsninger.

Det synes at være tilfældet, at Meta ikke evner at drive en annonceplatform i Danmark, der overholder gældende dansk lovgivning. Jeg er ikke juridisk ekspert, men jeg kunne savne, at der fremkom mere simple løsningsforslag.

Gennem historien er der mange eksempler på virksomheder, der af forskellige årsager ikke har evnet at overholde dansk lovgivning, og derfor har man udstedt et fogedforbud. Oversat til herværende problemstilling kunne det udmøntes ved et øjeblikkeligt og foreløbigt forbud mod at drive digital annonceplatform i Danmark.

Ikke et forbud mod at drive en platform på et socialt medie, men udelukkende et fokus på digitale annoncer. Jeg er heller ikke netværks-ekspert, men i det tænkte eksempel med et forbud, kunne man jo tænke tanken om slet og ret at lukke adgangen til Metas annoncer på netværksniveau i Danmark for at effektuere det.

Resten af platformen ville stadig virke, alle feriebillederne, debatterne, landsbygrupperne og fødselsdags-invitationerne, men ingen reklamer ville blive vist.

Vi har et stærkt princip i Danmark omkring netværks-neutralitet, men der har dog været eksempler tidligere, eksempelvis fogedforbuddet mod PirateBay tilbage i 2008, hvor der nationalt blev lukket på netværksniveau for adgang til tjenesten. 

Håndhævelse af lovgivning haster

Disse simple falske annoncer kan naturligvis undgås hos Meta, hvis man satte mennesker eller AI-værktøjer til at godkende annoncer, inden de blev indrykket. Men det kræver, at man vil, og det har Meta nu i årevis undveget. Så tænk, hvis Danmark om ti år var kendt som foregangslandet, der tilbage i 2024 turde at tage en mere direkte tilgang til problemet med de digitale annonceplatforme.

Vi står overfor en global eksplosion af AI-genereret deepfake indhold, så det haster ærligt talt med at få skabt præcedens omkring håndhævelse af lovgivning.