“Det går op for mig, at det er uløseligt. Jeg kan næsten ikke trække vejret”: Signe Lynggaard Madsen ramte bunden med SKI, men sigter nu mod nye højder

Staten og Kommunernes Indkøbsservice kan i dag fremvise milliardbesparelser og har med en ny strategi sat ambitiøse mål frem mod 2030. Men da Signe Lynggaard Madsen trådte til som direktør for mere end 13 år siden, var virkeligheden en helt anden, og vejen har til tider været smertefuld.

Signe Lynggaard Madsen blev direktør som 36-årig for Staten og Kommunernes Indkøbsservice, SKI, på et tidspunkt, hvor organisationen var i krise. 
Signe Lynggaard Madsen blev direktør som 36-årig for Staten og Kommunernes Indkøbsservice, SKI, på et tidspunkt, hvor organisationen var i krise. Foto: SKI
Sine Riis Lund

Hun var blevet spurgt få dage før.

Og nu gemte Signe Lynggaard Madsen sig på et toilet i de tidligere lokaler på Islands Brygge.

Vi er tilbage i december 2010, og fra sit skjul på toilettet skulle Signe Lynggaard Madsen lige om lidt præsenteres som ny konstitueret direktør for Staten og Kommunernes Indkøbsservice, SKI.

Kort efter stod hun i møderummet med alle sine nye medarbejdere foran sig, hvor det gik op for hende, at de på forhånd intet vidste om, at den tidligere direktør var fyret.

Forvirringen og overraskelsen var derfor betydelig.

“Jeg kan stadig huske den der fornemmelse af at stå i rummet foran de her 80-100 mennesker. Jeg tror også, min stemme rystede en lille smule, da jeg skulle præsentere mig selv. Det var lidt overvældende,” siger Signe Lynggaard Madsen. 

Som bare 36-årig blev hun hevet ind som konstitueret direktør for SKI fra en stilling som kontorchef i Finansministeriet. 

Vi har lagt hånden mere på kogepladen med denne nye strategiske retning, end vi har gjort på noget andet tidspunkt.

I dag har hun været direktør for SKI i mere end 13 år og kan berette om besparelser for den offentlige sektor på mere end to milliarder kroner årligt.

Samtidig har SKI fremlagt en strategi frem mod 2030, der skal løfte besparelser, bæredygtighed og tilfredshed til nye højder.

Altinget logoEmbedsværk
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget embedsværk kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00