Men gødningsreglerne er blevet lempet undervejs, og den øgede nedbør forårsaget af klimaforandringer har øget udvaskningen af næringssalte til havet.

De forhold bevirker, at omfanget af iltsvind i de indre danske farvande faktisk har været stødt stigende siden 2010. At omfanget af iltsvindet i 2023 var, som der også blev skrevet, "det værste i 20 år", skyldes ene og alene, at omfanget af iltsvind i 2002 var langt det mest omfattende, vi nogensinde har oplevet.

Iltsvind i de indre danske farvande, og dens primære årsag, er kort og godt ikke en "nyhed".

Hvad der til gengæld var en kæmpe nyhed om havet i 2023, som næsten ingen spalteplads fik, var en drastisk og total uventet opvarmning.

Det skete mod en baggrund af et verdenshav, der langsomt er blevet varmere siden 1970'erne.

Årsagen til de klimaforandringer, vi oplever, er, at der nu lagres mere af solens varme tæt ved jordens overflade end tidligere, og mere end 90 procent af den ekstra varme findes i havet.

Katherine Richardson
Professor, Københavns Universitet

På trods af opvarmningen ligger temperaturen for et år normalt meget tæt på temperaturkurven for det foregående år. Sådan startede det også i 2023: Temperaturen lå nogenlunde som den gjorde i 2022. 

Men pludselig - og uden varsel - sprang temperaturen af havets overfladevand med mere end 0,2 grader celsius. 

Det lyder ikke af meget, men biologisk set er det markant. Det store spring fra nutidens temperatur ned til den i 2022 er der endnu. 

Det vil sige, at også i 2024 er den gennemsnitlige overfladetemperatur i verdenshavene mere end 0,2 grader varmere end i 2022.

Den hurtige og dramatiske opvarmning har selvfølgelig betydning for livet i havet, men det har også stor betydning for os.

Årsagen til de klimaforandringer, vi oplever, er, at der nu lagres mere af solens varme tæt ved jordens overflade end tidligere, og mere end 90 procent af den ekstra varme findes i havet.

At der pludselig sker så stort et ryk i havets temperatur betyder således også, at den globale opvarmning nu har taget et ordentligt ryk opad.

Havet afgiver en del af sin varme til atmosfæren, så et varmere hav betyder, at landlevende organismer også får det varmere. 

Sidste år lå den gennemsnitlige globale lufttemperatur 1,48 grader celsius over den præindustrielle. 

Der er uenighed i forskerverden om årsagen til det store hop i temperaturen. Det er klart, at klimafænomenet El Niño har spillet en rolle.

Men der har været flere El Niño’er i løbet af de sidste 50 år, uden at det har været et så stort temperaturspring.

Bundlinjen er, at vi simpelthen ikke ved, hvorfor havet pludseligt blev så meget varmere sidste år.

Katherine Richardson
Professor, Københavns Universitet

Alle er enige om, at klimaforandringer spiller en rolle. Men, igen, hvorfor så stort et spring nu, når det ikke er sket før?

Unormale vindforhold over Nordatlanten? Måske. En undervandsvulkan, som har tilføjet atmosfæren mere vanddamp, som er en stærk drivhusgas? Måske.

Bundlinjen er, at vi simpelthen ikke ved, hvorfor havet pludseligt blev så meget varmere sidste år.

Hændelsen har affødt en vigtig og interessant videnskabelig diskussion, som sikkert vil fortsætte længe.

Men det vigtigste for Altingets læsere er at hæfte sig ved, at så godt som ingen af de klimamodeller, som vi ellers er så villige til at sætte vores lid til, forudså den dramatiske stigning i den globale havtemperatur, vi oplevede i 2023.

Jeg er blevet spurgt, om det betyder, at vores klimamodeller ikke er "valide". Men vores klimamodeller er skam gode nok.

Klimamodeller er ikke andet end en oversættelse af vores forståelse af klimasystemets forskellige delelementer til et fælles (matematisk) sprog.

Når forståelsen af delelementerne oversættes til et fællessprog, bliver det nemlig muligt at estimere effekten på det overordnede klima, når alle delelementer sættes sammen. 

Vores klimamodeller er "valide", fordi de er tro mod den nuværende videnskabelige forståelse af de faktorer, der danner Jordens overordnede klimaforhold.

Når klimaet ikke opfører sig, som vi forventer, ud fra vores modeller, siger det ikke så meget om selve modellerne. Derimod fortæller det os, at vi mangler noget i vores overordnede forståelse af klimasystemet.

Det bekymrende er, at de samme modeller faktisk er ret gode til at beregne Jordens gennemsnitlige temperatur i det 20. århundrede. For den periode ved vi selvfølgelig, hvad temperaturen rent faktisk blev. Derfor kan vi "tjekke" i hvor høj grad modellerne kan forudsige klimaets udvikling - og de er gode til det. 

Derfor vækker det både stor bekymring og ydmyghed, at modellerne ikke forudså sidste års dramatiske temperaturstigning i havet.

Vi kan håbe, at stigningen var et engangsforetagende - og aldrig sker igen.

Havets uforklarlige opvarmning burde derfor have været en langt større nyhedsgenstand end iltsvindet i 2023.

Katherine Richardson
Professor, Københavns Universitet

På den anden side er det også muligt, at det uventede spring i havets temperatur er et signal om, at noget i klimasystemet er begyndt at opføre sig anderledes, end det gjorde i det 20. århundrede.

Nærmer vi os et tipping point et eller andet sted i systemet? Vi ved det ikke.

Modellernes manglende evne til at forudsige eller forklare sidste års markante temperaturforandring understreger, hvor meget vi endnu ikke ved, når det kommer til klimaudviklingen.

Havets uforklarlige opvarmning burde derfor have været en langt større nyhedsgenstand end iltsvindet i 2023. Vi ved nemlig godt, hvorfor der er iltsvind i de indre danske farvande. Det har vi vidst, lige siden de døde hummere landede på kajen i Gilleleje i 1986.