Et mindre milliardbeløb vil være nok til at kompensere kommunerne frem til 2030 for, at udgifterne til socialt udsatte og borgere med handicap stiger i et højere tempo end de offentlige udgifter mere generelt.

Det vurderer tænketanken Kraka i en ny analyse.

Fortsætter udgifterne på socialområdet med at stige i samme takt som i de forudgående ti år, vil det frem mod 2030 koste to milliarder kroner mere, end hvis udgifterne følger den gennemsnitlige stigning i de samlede offentlige budgetter.

”Milliarder er selvfølgelig altid betydelige beløb. Men i forhold til den samlede økonomiske planlægning frem mod 2030 er det ikke mere, end man fra central hånd godt vil kunne finde pengene til at håndtere det,” siger Niels Storm Knigge, der er ledende økonom ved Kraka.

Han er med på, at der politisk er indgået to centrale aftaler de forudgående uger, som har til hensigt at knække kurven med de stigende udgifter.

Men mange af tiltagene er endnu kun løseligt beskrevet, der kan derfor både være lang tid til, at de er endeligt gennemførte og samtidig er effekten usikker.

Derfor mener Niels Storm Knigge, at man fra politisk hånd er nødt til at forberede sig på et scenarie, hvor udgifterne fortsætter med at stige. Ikke bare i 2025, men også i årene efter.

”Og det kan man ikke stille op som sådan et dommedagsspørgsmål og sige, at man desværre ikke kan levere vores velfærdsløfter, fordi det her område tager alle pengene. Man kan prioritere området, hvis man vil politisk,” siger Niels Storm Knigge.

I analysen peger Kraka på, at det samlede finanspolitiske råderum målt fra 2023 kan opgøres til omkring 80 milliarder kroner frem til 2030.