Byggebranchen vejer tungt i det danske klimaregnskab. Branchen står ifølge tænketanken Concito for 40 procent af Danmarks energiforbrug til varme, køling samt elektrisk forbrug.

Og ser vi på CO2-belastningen, står branchen for 30 procent af Danmarks samlede CO2-udledning.

Omstillingen er i gang, men der mangler fokus på en voksende, men skjult klimasynder – data.

Data spiller en stadig større rolle i alle faser af byggeriet og risikerer at spænde ben for både branchens og de danske klimamål.

I forhold til byggeriets samlede såvel energi- og strømforbrug som CO2- belastning kan data muligvis anses for at være en mindre klimasynder.

Men mængden af data er hastigt stigende, hvilket resulterer i en stigning i energiforbruget og dermed også i CO2-udledningen.

Data vil stå for en tiendedel af CO2-udledningen

Dataforbrug kræver energi og strøm, hvilket bidrager til CO2-udledningen. 

Byggeriet bliver smartere, men hvis vi ikke ændrer vores datamæssige forbrugsmønstre, risikerer data at spænde ben for de danske klimamål.

Lotte Nyboe mfl.
Ejer, Insearch

Energistyrelsen beregner løbende, hvor meget strøm datacentrene, som opbevarer alle vores data, forbruger.

I 2030 forventes datacentrene at stå for cirka 13 procent af det samlede strømforbrug i Danmark.

Til sammenligning forventes opladning af alle danske elbiler kun at ligge op omtrent tre procent.

Tallene omfatter en væsentlig udbygning af strømproduktion til ikke kun byggeri, men også elbiler, vindmøller og solceller og meget andet.

Når datamængderne vokser i byggebranchen, er det fordi brugen af AI og tingenes internet (IoT) og bidrager til smartere både byggerier og byer til gavn for mennesker, natur og klima.

Men også de øgede krav til dokumentation, overvågning og effektivisering af byggeprocessen gør, at data i rå og ofte streamede mængder øges – når for eksempel byggepladser overvåges 24/7 med webcams eller scannes for at måle udgravninger og grusbunkers størrelse.

Bevæger vi os indenfor på tegnestuerne, er der ligeledes en voksende mængde data i omløb.

Når arkitekter, ingeniører og entreprenører skriver, tegner, måler, beregner og modellerer, deler 3D-modeller med hinanden på projektweb.

Eller når samarbejdspartnere holder online-møder, så forbruges massevis af data, der kræver fysiske ressourcer inklusive kabler, hardware og ikke mindst datacentre, som bruger både strøm og vand til køling.

Fem råd til at reducere digitalt CO2-udslip

Byggeriet bliver smartere, men hvis vi ikke ændrer vores datamæssige forbrugsmønstre, risikerer data at spænde ben for de danske klimamål, fordi Data kræver energi og strøm bidrager til udledning af CO2.

Den gode nyhed er, at det faktisk er ret nemt at reducere CO2-aftrykket fra data.  Her følger fem gode råd til at reducere sit digitale CO2-aftryk:

1. Vælg en grøn dataopbevaring. Vælg et datacenter, der bruger bæredygtige energikilder og vandressourcer og har fokus på ressourceoptimering. Også ved cloud-baserede opbevaringsløsninger – "skyen" – hvor data opbevares på forskellige datacentre som drives af en udbyder. Og vær’ her kritisk. Google, Apple og Microsoft har generelt et lille klimaaftryk i forhold til Amazon Web Services (AWS). Undersøg også, hvilken udbyder de projektweb, I benytter, baserer sig på.
2. Begræns mængden af data, I opbevarer. Ryd op og smid de data ud, I ikke bruger. Jo kortere tid I opbevarer data, jo mindre er klimaaftrykket. Vær særlig opmærksom på data i ”skyen”, for det er nemmere at købe sig ny plads end at rydde op. Brug jeres kritiske sans og upload kun det mest nødvendige. Vær’ opmærksom på (backup-)versioner.
3. Brug fælles standarder og åbne filformater. Del og genanvend eksisterende data. Der er mange muligheder for sikkert at gemme data i standardiserede, internationale og åbne filformater. De åbne filformater har den sidegevinst, at de kan bidrage til en mere samarbejdsorienteret og effektiv arbejdskultur i byggebranchen og potentielt bedre resultater og reducerede omkostninger.
4. Reducér 3D-modellernes detaljeringsgrad. BIM-projekternes 3D-modeller er et værdifuldt værktøj i alle faser af byggeprocessen, fra design til konstruktion og den efterfølgende drift. Og kan forbedre effektiviteten, nøjagtigheden og kvaliteten af byggeprojekter, men jo mere detaljeret 3D-modellen er, desto tungere er filerne. Så vurdér om der behøves f.eks. dørhåndtag for at vurdere bygningens kvalitet og træffe de nødvendige beslutninger.
5. Komprimér filer så meget som muligt. IFC-filer kan komprimeres, så op til 90 procent af datamængden reduceres - uden, at kvaliteten forringes. Billeder og videoer kan ligeledes komprimeres og opløsningen/størrelsen kan nedsættes og herved reduceres mængden af data markant. Husk at videoer fylder langt mere end billeder, og at en video i 4K fylder fire gange mere en samme video i Full-HD.

De fem råd går ikke på kompromis med muligheden for at udvikle bygninger af høj kvalitet. Tværtimod, så er byggeri en samarbejdssport, der kræver kommunikation og dokumentation.

Fremtiden bringer mange flere data, som skal håndteres og opbevares, blandt andet fordi vi skal klimaoptimere og -sikre vores bygninger.

Det er derfor rettidig omhu at give byggebranchens skjulte klimasynder en kærlig omtanke og gøre byggeriet grønnere – også når det handler om data.