Mette Abildgaard
 svarer 
Jeppe Bruus

Vil ministeren oplyse i hvor stor en del af tiden, hvor borgere ringer til Skattestyrelsen, det oplyses, at Skattestyrelsen har travlt og beder borgeren ringe på et andet tidspunkt?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Skatteudvalget, Spørgsmål 470

Vil ministeren oplyse i hvor stor en del af tiden, hvor borgere ringer til Skattestyrelsen, det oplyses, at Skattestyrelsen har travlt og beder borgeren ringe på et andet tidspunkt?

Der henvises til tidspunkter, hvor det ikke er muligt for borgeren at komme i telefonkø.

Opgørelsen bedes indbefatte perioden fra 14 dage før offentliggørelsen af årsopgørelsen for 2023 og frem til i dag opdelt på ugedage.

Svar fra torsdag den 9. maj 2024

Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:

”Skattestyrelsen har opgjort antal besvarede og mistede telefoniske henvendelser på borgerområdet i perioden fra den 26. februar 2024 til den 12. april 2024. Skattestyrelsen har i denne periode besvaret ca. 200.000 opkald. I samme periode er ca. 800.000 opkald mistet, hvilket vil sige, at borgeren ikke er kommet igennem til en telefonkø, jf. tabel 1. Det samlede antal opkald er ikke et udtryk for unikke personer, der har ringet til Skattestyrelsen. Derimod vurderes det, at størstedelen af de mistede opkald er genkald.

Skattestyrelsen har med henblik på at imødekomme det store antal henvendelser ifm. åbning af årsopgørelsen 2023 prioriteret ekstra bemanding i perioden den 11. marts 2024 til den 3. maj 2024. Endvidere er der på skat.dk en chatbot, hvor borgere kan få vejledning 24 timer i døgnet, ligesom der findes generel vejledning på skat.dk. Der er i perioden fra den 26. februar 2024 til den 12. april 2024 modtaget ca. 100.000 chats og har været 3,8 mio. besøg på hjemmesider vedrørende årsopgørelse på skat.dk.

Håndteringen af henvendelser ifm. årsopgørelsesperioden evalueres, og væsentlige læringspunkter inddrages i processen til det efterfølgende år. I den sammenhæng bemærkes det, at Skattestyrelsen har besvaret ca. 10 pct. flere opkald i ovennævnte periode end for samme periode i 2023.”

0:000:00