Hvorvidt inddrages data og dyr fra nogle af de kvægbesætninger, der siden august 2022 har været under offentligt tilsyn på grund af for høje PFAS-værdier, i projektet ”Screening af forskellige typer af fødevarer og foder for indhold af PFAS”?
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Kan ministeren oplyse, hvorvidt data og dyr fra nogle af de kvægbesætninger, der siden august 2022 har været under offentligt tilsyn på grund af for høje PFAS-værdier, inddrages i projektet ”Screening af forskellige typer af fødevarer og foder for indhold af PFAS”?
Og hvorvidt de berørte besætninger, der afgræssede på statens arealer, kompenseres for de økonomiske tab, som det uforskyldte, offentlige tilsyn har medført siden august 2022? Der henvises til Videnstaskforcen for PFAS, der i sin rapport ”Begrænsning af menneskers og miljøets eksponering for PFAS i Danmark”, mst.dk, december 2023, har udpeget fødevarer som den største kilde til den generelle befolknings udsættelse for PFAS. I forbindelse med projektet ”Screening af forskellige typer af fødevarer og foder for indhold af PFAS” nævner eksperterne bag rapporten, at fødevarer fra PFAS-hotspots indeholder niveauer, der overstiger det acceptable, og at der mangler detaljeret viden om niveauer af PFAS i forskellige udskæringer og organer fra husdyr.
Til brug for besvarelse af spørgsmål vedr. projektet ”Screening af forskellige typer af fødevarer og foder for indhold af PFAS” i Videnstaskforcen for PFAS har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, som har oplyst følgende:
”Projektet omfatter ikke prøver eller data fra kvæg eller andre dyr. Oprindeligt skulle projektet have omfattet flere typer af fødevarer og foder, men det er senere blevet afgrænset til udelukkende at fokusere på frugt med henblik på at nå frem til mere konklusive resultater i den sammenhæng. Baggrunden for afgrænsningen er et ønske om at opnå et substantielt bidrag til ét specifikt område frem for at opnå mindre, spredte resultater fra mange områder.
Valget af fokus på frugt er begrundet i, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har vurderet, at en betydelig del af menneskers PFAS-eksponering kan stamme fra frugt og frugtprodukter. Formålet med projektet er derfor at indsamle flere PFAS-data for almindelige frugttyper, der spises i Danmark, for at få et mere pålideligt estimat af bidraget fra frugt til danskernes samlede PFAS-eksponering. I Fødevarestyrelsens overvågningsprogram indgår i øvrigt animalske produkter, og der udtages løbende prøver fra dyr under offentligt tilsyn, som analyseres for PFAS. Dette ligger uden for det projekt, der specifikt spørges til.”
I forhold til spørgsmålet om kompensation til de berørte besætningsejere kan jeg oplyse, at der pt. afsøges mulige løsninger, og der pågår en dialog med erhvervet om mulige kompensationstiltag. Implementering af eventuelle kompensationstiltag tager dog tid, da det kræver etablering af et juridisk grundlag og i visse tilfælde godkendelse fra EU-Kommissionen.
