Hvor ville det have været befriende, hvis nogle havde sagt, at vi faktisk har været i stand til at rumme 35.000 ukrainere de seneste to år. Det kan vi selvfølgelig gøre igen, men det tør ingen åbenbart tale om.

Højrefløjen i Danmark har godt sekunderet af et skræmt socialdemokrati fuldstændig defineret flygtningedebatten. Det er nul flygtninge, ellers er man en godhjertet hippietosse, der ikke forstår realiteterne.

Men netop valgkampen til europaparlamentsvalget kunne være stedet, hvor man tog den store debat og opgøret med et snæversyn, der kan ende med at stoppe vores udvikling, fordi vi mangler arbejdskraft.

Tænk nu, hvis Bosse havde stået fast og i stedet for at løbe af pladsen havde nuanceret sit synspunkt om, at vi kan tage 7.000 flygtninge. Vi kan ikke tage 7.000 fra Afrika, de er for langt væk fra vores kultur, men vi kan godt tage 7.000 ukrainere eller andre, der er tæt på os.

Næste angrebsflanke bliver uden tvivl socialdemokraternes spidskandidat

Poul Madsen

Jeg fatter ikke, at de fornuftige midterpartier overlader scenen til de højtråbende nul-flygtninge-partier på højrefløjen.

En af dem er Dansk Folkepartis spidskandidat, Anders Vistisen. Han har også fået en negativ sag på halsen, fordi han i Parlamentet sidder i samme gruppe som AfD, det tyske Alternative für Deutschland, der af mange betegnes som så stærkt højreorienteret, at det smager af nynazisme.

Partiet støtter også Putin, og derfor er Vistisen forståeligt nok blevet hårdt angrebet. Da han diskuterede sagen den anden morgen i P1 med Socialdemokratiets spidskandidat, Christel Schaldemose, gik han til angreb på hende.

Vistisen fremhævede, at den tidligere tyske kansler Gerhardt Schröder, der er socialdemokrat, får millioner af kroner fra russerne for sit arbejde i Gazprom, og det var ifølge ham langt værre end at sidde i EU-gruppe med AfD. Men hvorfor Dansk Folkeparti arbejder med Alternative für Deutschland, fik vi ikke svar på.

EU-valgkampen ligner lidt et brætspil, hvor det handler om at slå modstandere ud af brættet. Næste angrebsflanke bliver uden tvivl socialdemokraternes spidskandidat, Christel Schaldemose.

Hendes partiformand Mette Frederiksen har utroligt travlt med at markere sig selv som en glødende europæer, senest udtrykt på tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) stort anlagte demokratikonference i København i denne uge.

Her sagde Mette Frederiksen blandt andet: "Jeg tror, vi er ved begyndelsen af en ny æra. Jeg tror, at vi i disse måneder definerer fremtiden for en ny verdensorden."

Men den nye æra omfatter åbenbart ikke, at Danmark går fuldt og helt med i EU. Vi er kun med der, hvor vi synes, at det kan betale sig. Mette Frederiksen har sagt klart nej til at ophæve det danske retsforbehold, så vi ikke deltager i en fælles europæisk flygtningeløsning.

Jeg tør godt garantere, at Schaldemose vil blive konfronteret med denne dobbeltmoral. Men ingen vil formentlig tale om, hvordan vi løser problemet. Det handler om at forsøge at gøre Schaldemose til den næste brik, der ryger af brættet.

Jeg tror, det er derfor, at utroligt mange mennesker er så uendeligt trætte af politik.