Højere karakterkrav rammer skævt

Det er ikke første gang, at en regering har strammet karakterkravet til gymnasiet. I 2019 lavede man samme manøvre og hævede til karakteren 5.

Det havde stort set ingen effekt i forhold til søgningen mod erhvervsuddannelserne på landsplan.

Til gengæld oplevede vi på vores vestegnsgymnasier, at de lokale unge blev ramt af et skærpet karakterkrav, og de blev ramt i højere grad end resten af landet.

På Vestegnen kommer en større andel af de unge fra uddannelsesfremmede hjem end tilfældet er i eksempelvis Nordsjælland.

Det er en mangfoldig og etnisk blandet elevgruppe. Studenterne får ikke nødvendigvis topkarakterer, til gengæld er de kendetegnet ved, at de er målrettede og har en hurtig overgang til videregående uddannelser og vælger mange af de uddannelser og jobs, hvor samfundet mangler arbejdskraft.

Karakterkravet har ikke bare en social og geografisk slagside, det rammer også kønsmæssigt skævt.

Gymnasieuddannelserne vil med et adgangskrav på 6 blive lukket land for knapt hver femte dreng, da de i gennemsnit får laverer karakterer end pigerne i folkeskolen.

Drengene er længere tid om at modnes sammenlignet med pigerne, men det bør ikke udelukke dem fra gymnasiet, for vores erfaring er, at rigtig mange af dem vokser med opgaven.

Lav et attraktivt alternativ til gymnasiet

Tiderne har ændret sig.

I kommer ikke til at lykkes med at tvinge unge over på erhvervsuddannelserne

Ole Heinager
Administrerende direktør, Next Uddannelse København

Det er ikke længere attraktivt for de fleste unge 16-årige at stå på en byggeplads med ældre kolleger, mens deres jævnaldrende går i skole og har et ungdomsliv med studierejser og gallafester.

Så kære regering, drop ideen om at hæve karakterkravet, for I kommer ikke til at lykkes med at tvinge unge over på erhvervsuddannelserne.

I stedet bør I bruge kræfterne på at skabe det gode alternativ til gymnasiet.

Her er regeringens ønske om en helt ny ungdomsuddannelse, der både er boglig og praktisk, den rette vej at gå.

En ungdomsuddannelse, der giver de unge nogle år med skolegang, dannelse og ungdomsliv, før de vælger en erhvervsuddannelse eller videreuddanner sig. Det er det rigtige håndtag at skrue på.