Uddannelsesaktører: Bedre mulighed for videreuddannelse vil give flere faglærte

De erhvervsrettede uddannelser bliver mere attraktive, hvis vi sikrer rig adgang til videreuddannelse i løbet af et langt arbejdsliv. Dét kræver politisk handling, skriver Steen Enemark Kildesgaard, Ole Heinager og Morten Emborg.

Hvis vi skal have flere til at gå den erhvervsrettede vej, kræver det, at vi åbner flere uddannelsesdøre for de faglærte, skriver Steen Enemark Kildesgaard, Ole Heinager og Morten Emborg. — Hvis vi skal have flere til at gå den erhvervsrettede vej, kræver det, at vi åbner flere uddannelsesdøre for de faglærte, skriver Steen Enemark Kildesgaard, Ole Heinager og Morten Emborg. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kun 200 meter adskiller NEXT på Rebslagervej i Københavns nordvestkvarter fra KEA på Lygten 16.

Men selvom afstanden er kort, kan det være svært at finde vej fra ungdomsuddannelsen som for eksempel tømrer på NEXT til videreuddannelse som bygningskonstruktør på KEA.

Årsagerne kan naturligvis være flere – men stilstanden er symptomatisk for ansøgningskurven til landets erhvervsuddannelser gennem et årti.

Udfordringen er todelt. For det første ved alt for få i dag, at det er muligt at bygge ovenpå en faglært uddannelse med videreuddannelse.

Flere skal vide mere om de mange muligheder ved at gå den erhvervsrettede vej.
Steen Enemark Kildesgaard, Ole Heinager og Morten Emborg

For det andet bør vi – og det kræver politisk handling – åbne endnu flere døre til videreuddannelse for faglærte, end vi gør i dag.

For som en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, er manglende videreuddannelsesmuligheder en af de største årsager til unges fravalg af erhvervsuddannelser.

Og det giver sig selv: Det er bedre at vælge en uddannelse, der åbner mange døre til et langt arbejdsliv, end en uddannelse, der umiddelbart åbner meget få.

En uddannelses attraktivitet hviler med andre ord i høj grad på de muligheder, den tilbyder.

Klar kommunikation

Som systemet er indrettet i dag, er det kringlet at finde rundt i overgangene mellem de forskellige uddannelsesniveauer, og det er en stopklods for mange.

Det mærker vi blandt andet, når TEC og NEXT inviterer til åbent hus, hvor de uddannelsesnysgerrige snuser til uddannelserne og campus.

Ét af de hyppigste spørgsmål er ikke – som man kunne håbe – hvordan en arbejdsdag ser ud, hvis man er uddannet tømrer eller VVS’er.

Det er: Hvad kan man så blive, hvis man ikke længere vil være det? Spørgsmålet kommer ikke kun fra velmenende forældre, men også fra de unge selv.

Læs også

Dansk Blindesamfund: Uddannelsessystemet er ikke så åbent og tilgængeligt, som vi bryster os af

Debat

NEXT, TEC og KEA samarbejder om at synliggøre attraktive karriereveje og overgange mellem erhvervsrettede uddannelser.

For flere skal vide mere om de mange muligheder ved at gå den erhvervsrettede vej.

Et svendebrev i hånden giver for eksempel adgang til landets erhvervsakademier, der blandt andet er skabt for at tilbyde erhvervsrettede uddannelser.

Dét skal vi være bedre til at fortælle om – alle steder i uddannelsessystemet. Vi arbejder derfor på at udvikle materiale til studievejledere, så de er klædt på til at fortælle de unge om de eksisterende muligheder.

Samtidig har vi også en opgave med at få flere erhvervsuddannede interesserede i efteruddannelse. På arbejdspladserne har vi nemlig brug for den nyeste viden om alt fra tekniske løsninger til bæredygtighed.

Men på uddannelsesinstitutionerne kan vi kun komme så vidt, som systemet tillader det. Der er også barrierer, der kræver politisk handling.

Flere åbne døre

Som det er i dag, er uddannelsesrettigheder ikke ens for ansøgere til akademiuddannelser og ansøgere til bacheloruddannelser.

Top up-uddannelserne – der bygger ovenpå akademiuddannelser, så de tilsammen udgør en uddannelse på bachelorniveau – har nemlig selvstændigt optag og dimensionering.

Faglærte skal altså optages to gange for at blive professionsbachelorer.

Mulighederne bør naturligvis være de samme, uanset om de unge vælger erhvervsuddannelsesvejen eller den akademiske vej.
Steen Enemark Kildesgaard, Ole Heinager og Morten Emborg

Dette står i skærende kontrast til optagelsessystemet på universiteterne. Her har de studerende retskrav på en kandidatuddannelse, hvis de er kommet ind på en bacheloruddannelse.

Mulighederne bør naturligvis være de samme, uanset om de unge vælger erhvervsuddannelsesvejen eller den akademiske vej.

Vi kan passende høste en lavthængende frugt: En bachelorgaranti, så der er fri adgang fra erhvervsakademiuddannelser til top up-uddannelser.

Man kunne også tage fat på mulighederne for at tage en kandidat i forlængelse af sin professionsbachelor. Ikke fordi mange skal eller nødvendigvis vil, men fordi det er helt afgørende, når man skal vælge en erhvervsrettet uddannelsesvej, at der er mange tydelige muligheder.

Forhåbentligt vil mange undervejs også nå at erfare, at der er glimrende muligheder for beskæftigelse efter både en erhvervsuddannelse, en akademiuddannelse og en professionsbachelor.

Vi bliver nødt til at have hele uddannelsesarkitekturen for øje, hvis vi skal have flere til at gå den faglærte og erhvervsrettede vej. Det kræver, at vi åbner flere uddannelsesdøre for de faglærte.

Læs også