SF: Ny grundlov påkrævet nu

SF arbejder for en forfatningskommission, der skal forberede en ny grundlov. Altinget.dk har - som led i vores arbejde for Folketingets grundlovsdebatten.dk - spurgt SFs Margrete Auken hvorfor. Hun er medlem af Folketinget Præsidium, der står bag grundlovsdebatten frem til næste sommer.
Rasmus Nielsen
"SF ønsker en ny grundlov – derfor støtter vi selvfølgelig også tanken om en forfatningskommission. Ordet demokrati står ikke i den gamle grundlov. Det er en høvdinge-grundlov, hvor det burde være en folkets grundlov."

På hvilket grundlag skal Folketinget træffe en så vidtgående beslutning?

"Jeg tror, at nogle konkrete – gennemskrevne - bud fra en forfatningskommission kan få folk op på mærkerne. Det bør ske hurtigt, allerede i 2003. Vi kunne jo bede om at få to – tre bud på en ny grundlov fra forskellige forfatningskyndige.

Lad mig give nogle gode grunde til, at vi skal forny den snart 50 år gamle grundlov.

Vi skal tænke på vores oldebørn og det samfund, vi efterlader dem. 1953-grundloven beskytter ikke miljøet. Det bliver derfor taget livsrum fra vores efterkommere.

Jeg tror, at nogle konkrete – gennemskrevne - bud fra en forfatningskommission kan få folk op på mærkerne. Det bør ske hurtigt, allerede i 2003. Vi kunne jo bede om at få to – tre bud på en ny grundlov fra forskellige forfatningskyndige.

Margrete Auken (SF)
Medlem af Folketingets Præsidium

SF mener, at den nuværende miljøminister (Hans Christian Schmidt, V, red.) sælger ud af land og kyst. En ny grundlov skal forhindre, at et folketingsflertal bare kan tillade byggeri hvor som helst. Jeg er bekymret over det delte folketing. Regeringen respekterer ikke, at landet tilhører os alle sammen," siger MF Margrete Auken (SF).

Men er der ikke store hensyn at tage til den private ejendomsret?

"Det er et stort problem, at den gamle grundlov så dramatisk fastslår den private ejendomsret. Ejendomsretten er overbeskyttet i dag. Det bør være almenvellets tarv, der skal beskyttes, og det kan godt gøres, uden at man krænker ejendomsretten, som selvsagt ikke skal ophæves; der skal bare være anstændighed i det i forhold til hele folket."

For mange jurister og andre kyndige er EUs udvikling i retning af en egentlig, overstatslig union den helt afgørende årsag til, at 1953-grundloven snarest må laves om. Hvordan ser du og SF EU-perspektivet?

"Jeg vil udttrykke det således: En anden vigtig grund til at ændre grundloven er, at EU og de forpligtende internationale samarbejder ikke er med i den gamle. Det er nødvendigt af hensyn til Europas fortsatte udvikling."

Dokumentation
null

0:000:00