Corydon truer EU med rabat-ultimatum

RABAT: Finansminister Bjarne Corydon kommer nu med rabat-trusler til EU. Danmark står fast på rabatten, og det krav afviger Danmark ikke fra, så længe andre lande har rabatten. Venstre bakker op, mens EL vil have "reel" rabat.
Bjarne Corydon slår fast, at Danmark ikke vil afvige fra kravet om en EU-rabat.
Bjarne Corydon slår fast, at Danmark ikke vil afvige fra kravet om en EU-rabat.Foto: Lars Bertelsen
Agnete Finnemann ScheelMorten Øyen

Danmark er klar til at blokere forhandlingerne om EU's budget, hvis ikke der kommer en milliardrabat til Danmark. Sådan lyder meldingen nu fra finansminister Bjarne Corydon (S).

"Regeringen har gjort det fuldstændig klart, at det er et ufravigeligt krav, at såfremt andre lande skal have EU-rabatter, skal Danmark også have nedbragt sit uforholdsmæssigt høje bidrag med 1 mia. kr. årligt fra 2014." Det skriver finansministeren i et svar til Venstres EU-ordfører, Lykke Friis.

Hun tolker Bjarne Corydons svar som, at regeringen vil gå så langt som at blokere forhandlingerne for at få det danske rabat-krav igennem.

"Når Corydon skriver, at "man lægger afgørende vægt på", så er det diplomat-sprog for, at det her er et 'make it or break it'-spørgsmål," siger Lykke Friis til Altinget.dk

Hendes parti bakker ihærdigt op om linjen fra finansministeren. Det var den daværende VK-regering, som lagde op til milliard-rabatten, og som i juni indgik skatteaftalen, der blandt andet har milliard-rabatten som finansieringskilde. 

EL kræver "reel" rabat
I finansministerens svar er det dog ikke tydeligt, om regeringen vil forlange en større rabat, hvis EU-budgettet - som det ventes - kommer til at stige.

"I en tid, hvor regeringen siger, at riget fattes penge, er det da oplagt at være stensikker i mælet om, at vores udgifter til EU ikke skal stige," siger Enhedslistens EU-ordfører, Nikolaj Villumsen.

Fakta
Europæiske rabatordninger:

Det Europæiske Råd vedtog i 2005, at Østrig, Tyskland, Holland og Sverige skal drage fordel af reducerede momsbidragssatser i perioden 2007-2013, og at Holland og Sverige skal drage fordel af bruttoreduktioner i deres årlige BNI-bidrag i samme periode. Hertil har Storbritannien en helt særlig rabat, som går helt tilbage til 1984.

Danmarks bidrag til EU's budget er på finansloven for 2012 budgetteret til 19,6 milliarder kroner. Den danske regering ønsker fremover at få en rabat på en milliard.

Ifølge Enhedslisten viser regeringen jo selv - ved allerede at have brugt rabat-millarden til finansieringen af skatteaftalen - at man mener, at pengene bliver brugt bedre herhjemme end i EU. Partiet mener derfor, at Bjarne Corydon skulle tage skridtet fuldt ud og sige, at Danmark skal betale en milliard kroner mindre, selv hvis budgettet stiger.

"På den måde vil det jo blive en reel rabat i stedet for en rabat på en stigning. Det er jeg helt sikker på, at regeringen kan få et bredt flertal bag i Folketinget," siger Nikolaj Villumsen.

Når man har den strategi, at man ønsker at få en rabat, så er det mindst lige så vigtigt, at man er meget skarp på, hvad det ellers er, man går efter.

Lykke Friis (V)
EU-ordfører

Må ikke lægge alle æg i en kurv
Også i Venstre ønsker man flere klare meldinger fra regeringen. Lykke Friis efterlyser et klart svar på, hvad regeringen vil arbejde på ud over rabatten.

"Når man har den strategi, at man ønsker at få en rabat, så er det mindst lige så vigtigt, at man er meget skarp på, hvad det ellers er, man går efter," siger Lykke Friis.

Hun vil ikke spå om, om EU's samlede budget vil stige, men forudser et meget kompliceret forhandlingsforløb.

"Problemet er jo - og det er jo vitterligt et dilemma - at man på en og samme tid har en ultimativ forhandlingsposition, der hedder, at man vil have en rabat. Og det kan jo gøre det vanskeligt at komme igennem med sine andre ønsker - for eksempel modernisering af EU's budget, så det i højere grad bliver præget af vækst og beskæftigelsesfremmende politik," siger Lykke Friis.

Det store slagsmål om EU-budgettet i efteråret kommer til at stå mellem på den ene side EU-Kommissionen, der sammen med Europa-Parlamentet og en række lande ønsker et større budget til at sætte gang i EU's vækst. Og så på den anden side de medlemslande - heriblandt Danmark - som ikke ønsker at betale ekstra til EU.

Der stiles mod, at EU's langsigtede budget kan blive færdigforhandlet inden udgangen af 2012.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjarne Corydon

Adm. direktør, chefredaktør, Dagbladet Børsen, fhv. finansminister og MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2000)

Lykke Friis

Direktør, Tænketanken Europa, præsident, Kræftens Bekæmpelse, formand, Det Europæiske Råd for Udenrigsrelationer (ECFR)
master i europæiske studier (London. 1992), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1993), ph.d. (Københavns Uni. 1997)

Nikolaj Villumsen

MEP (EL), næstformand, Venstrefløjsgruppen, Europa-Parlamentet
BA.mag. i historie (Københavns Uni. 2009)

0:000:00