Danmark lurepasser om bankunion
Kommissionen mener, at der skal være en klar og mere langsigtet vision for EU's økonomiske og monetære union, så der kan udstikkes en vej for de reformer og beslutninger, der kræves, for at EU og medlemsstaterne kan klare de nuværende udfordringer.
Derfor har Kommissionen arbejdet for mere økonomisk integration som en af løsningerne på den igangværende krise. Dette nye skridt mod europæisk integration supplerer den monetære union. På denne baggrund fremlægger Kommissionen konceptet om en bankunion.
EU-Kommissionen
"Vi har stadig til gode at se, hvordan forslaget endeligt kommer til at se ud. Men det er klart, at vores ledetråd er, at vi allerede har et ret godt og relativt velfungerende tilsyn. Og på den måde har vi ikke noget akut behov for at skulle træde ind i noget andet," siger Socialdemokraternes EU-ordfører Jens Joel.
Forslag lækket
I weekenden kunne den italienske avis Il Sole 24 Ore bringe et udkast til det forslag, Kommissionen vil fremlægge på onsdag. Heri fremgår det, at Den Europæiske Centralbank (ECB) skal have tilsyn med alle banker i eurozonen. Det er et forslag, som den tyske finansminister Wolfgang Schäuble har kritiseret stærkt.
Den tyske holdning er nemlig, at tilsynet kun skal ske med de banker, der har "strukturel" betydning for økonomien. Og dermed ikke alle små banker, der stadig udgør et meget stort antal i EU. Det ville i sagens natur også gøre opgaven noget mere omfattende for ECB.
I udkastet omtales også forholdet til ikke-eurozone lande. Her er ideen, at de meget gerne skal indgå i et formelt tæt samarbejde, der kan give ECB samme tilsynsbeføjelser her, som i eurozone-landene.
Ikke lukke døren
Men selvom regeringen er en lille smule afvisende over for ideen om et udvidet tilsyn og en egentlig bankunion, så vil man heller ikke helt afvise, at Danmark kan ende med at deltage.
"Vi skal ikke lukke nogle døre, men hele tiden vurdere, hvilke fordele der er ved at være med. Det kan ikke udelukkes, at det kan være en dansk fordel at være med. Men i første omgang drejer det sig om at få en aftale på plads, som passer til eurozonen. Og så må vi derefter se, om det er attraktivt at være med," siger Jens Joel.
Onsdag fremlægges planen for et fælles banktilsyn i eurozonens banker. På fredag skal EU's finansministre så diskutere forslaget på det uformelle ministermøde på Cypern. Bliver forslaget vel modtaget, er det planen, at en aftale skal nås på topmødet i december, så det fælles banktilsyn allerede kan træde i kraft 1. januar 2013.
|
|
Dansk sparekurs lider nederlag i EU |
|
|
Forskerformand opfordrer til patentløsning i Folketinget |
|
|
Britta Thomsen vil vælges på grønne job |
|
|
Gjerskov: EU's tidsfrister er urimeligt korte |
|
|
Corydon kritiserer voksende EU-budget |
|
|
Eksperter: Euroen er stabil |
|
|
EL: Regeringen fører EU-politik bag lukkede døre |
|
|
EU-høring sætter fokus på Danmarks rolle i EU og EUs rolle i verden |
|
|
Hjort: EU-rabat er hokus pokus |
|
|
Partier kræver folkeafstemning om bankunion |
|
|
Slunken EU-kasse truer langsigtet budget |
Den, der lever skjult – i Bruxelles …Af Morten Messerschmidt (DF), medlem af Europa-Parlamentet
DEBAT: Den, der lever skjult, lever godt, siges det. I givet fald må MEP'erne fra de EU-positive partier leve ufatteligt godt. Dag ud og dag ind stemmer de for politik, som deres partier på Christiansborg lover at modsætte sig.
BESØG EUdebatten






