Debat

Europa-Parlamentet skal lære at have magt, hvis det vil have den

BLOG: Midt i en historisk svær tid for Europa og det europæiske fællesskab har Europa-Parlamentet fundet tid til at diskutere, hvorvidt porno skal være tilladt eller ej. Europa-Parlamentet skal tættere på beslutningsprocessen og indflydelsen. Men skal også lære at prioritere.
Ellen Trane Nørby (V)
Ellen Trane Nørby (V)Foto: ft.dk
Anna Gurzhiy Hougaard
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ellen Trane Nørby (V)
Fungerende formand for Europabevægelsen

Margaret Thatcher kaldte sarkastisk Europa-Parlamentet for et Mickey Mouse-Parlament - og underkendte dermed dets relevans. I sin tid med rette. Men sidenhen - senest i forbindelse med underskrivelsen af Lissabon-Traktaten - er Europa-Parlamentet kommet meget tættere på beslutningsprocessen i EU - og i dag deltager det på mange områder på lige fod med Ministerrådet.

Det er en god ting. For demokratiets og EU's skyld håber vi, at Europa-Parlamentet får endnu mere magt i fremtiden - blandt andet, at de får større indflydelse på udviklingen af ny lovgivning.

Behov for at skabe en kultur af ansvarlighed
Men hvis Europa-Parlamentet skal have mere ansvar, kræver det, at det viser sig det ansvar voksent! Og det er bestemt ikke at vise sig sit ansvar voksent, når man i en finanskrise af historiske dimensioner, i et fællesskab, hvor medlemslandenes parlamenter kæmper en kamp for at sikre vækst og beskæftigelse i en svær økonomi, bruger tiden på at diskutere, om porno er så kønsulige, at det skal forbydes eller ej.

Fakta
BLAND DIG!
Deltag i debatten - send dit indlæg til [email protected]

Det er ikke, fordi der ikke er personlige kompetencer blandt parlamentarikerne. Fra alle medlemslandene er der politikere, der både har den rette erfaring og politiske kompetencer til at skabe store politiske resultater, der rækker langt ind i fremtiden og kan skabe et bedre EU og Europa.

Derfor er det, der er behov for, at parlamentarikerne gør op med Mickey Mouse-kulturen, og tager ansvar for EU's og Europas fremtid sammen med de øvrige EU-institutioner og medlemslandene. Ansvar for fremtiden er svære beslutninger om, hvordan man skaber vækst og sikrer, at fællesskabet i fremtiden ikke bliver overrasket af gældsbomber og utilstrækkelige økonomier. Det er ikke at tynge nationale parlamenter med lovgivning fra EU på områder, som hører til på nationalt niveau.

Derfor er det, der er behov for, at parlamentarikerne gør op med Mickey Mouse-kulturen, og tager ansvar for EU's og Europas fremtid sammen med de øvrige EU-institutioner og medlemslandene.

Ellen Trane Nørby (V)
Fungerende formand for Europabevægelsen

Derfor er Europabevægelsens opfordring til Europa-parlamentarikerne, at de lægger symbolemnerne på hylden og tager arbejdshandskerne på! Både for deres egen skyld, men mest for demokratiets og EU's skyld. EU har brug for et stærkt, beslutningskompetent og demokratisk valgt Europa-Parlament.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ellen Trane Nørby

Fhv. minister & MF 2007-22 (V), byrådsmedlem, Sønderborg
cand.mag. i kunsthistorie (Københavns Uni. 2005)

0:000:00