Ingen fisk = Ingen arbejdspladser

Vi er i gang med at tømme vores have for fisk. Fortsætter vi, vil job i fiskeriet fortsat være ligeså truede som fiskene, de jager.

Gitte Seeberg
Generalsekretær WWF

Af Gitte Seeberg
Generalsekretær, WWF Verdensnaturfonden

"Hvad er så vigtigst: fisk eller arbejdspladser?" 

Sådan spurgte værten retorisk TV-Avisens seere d. 15. maj. Hun spurgte, fordi danske tobisfiskere frygter at miste deres levebrød, da fødevareminister Mette Gjerskov (S) har besluttet, at fiskerne må fange langt fra så mange fisk som sidste år. 

Fejlagtig kvotekritik
Bestanden af tobis i Nordsøen er nemlig skrumpet kraftigt ind. Det betyder, at kutterne ligger stille. Beslutningen skaber også bekymring på en fiskemelsfabrik, hvor man, pga. den manglende tobisfangst, risikerer at skulle fyre folk.

Mette Gjerskov udtrykte forståelse, men konstaterede, at hun desværre ikke kan hjælpe fiskerne.

Der er ingen tvivl om, at det er alvorligt for fiskerne, menneskene på fabrikken og samfundsøkonomien generelt. Det er meget let at have sympati for de berørte og ønsket om at slække på kvoterne. Men hvad sker der, hvis fiskerne får lov til at fange ligeså mange fisk som sidste år? 

Vi risikerer, at der næste år er endnu færre fisk og året efter endnu færre, indtil der til sidst ikke er flere. Det er ikke i nogens interesse – heller ikke fiskernes.

Fisk giver arbejde
Det er forkert, når TV-værten sætter fisk og arbejdspladser op imod hinanden som modsætninger. Fisk er vigtige, blandt andet fordi de skaber arbejdspladser. Hvis alle fiskene hales op i kuttere, er der ikke arbejde til fiskerne på længere sigt.

I dag er omkring 75 procent af Europas fiskebestande overfiskede. Hvis vi i stedet giver bestandene tid til at komme sig og fanger fisk, uden at bestandene bliver mindre, vil det resultere i mindst 100.000 flere job i Europas fiskerisektor, fordi der langsomt kommer flere fisk. 

I Nordsøen, der engang var kendt som et af de mest fiskerige have i verden, står det skidt til med fangsten. Over en periode på lidt mere end ti år er den årlige fangst godt halveret fra 3,5 millioner tons årligt til 1,5 millioner tons.

For lave kvoter
Det skyldes ikke, at politikerne sætter urimelige begrænsninger - fra 1987 indtil 2011 lå kvoterne i Europa i gennemsnit knap 70 procent over, hvad videnskaben anbefalede. Vi er i gang med at tømme vores have for fisk. Fortsætter vi, vil job i fiskeriet fortsat være ligeså truede som fiskene, de jager.

Men Mette Gjerskov kan faktisk hjælpe fiskerne. Forhandlingerne om EU’s fælles fiskeripolitik er i fuld gang. Som formand kan den danske regering i høj grad påvirke forhandlingerne i en retning, der gavner både fisk og fiskere.

En af de ting landene diskuterer, er, om videnskabens anbefalinger til kvoter skal gøres bindende. Det skal de selvfølgelig. Bæredygtige målsætninger for fiskebestandenes udnyttelse skal forankres i lovgivningen. På den måde kan vi sikre, at kvoterne ikke er for høje og dermed genskabe havenes fiskerigdom.

WWF opfordrer Mette Gjerskov til at bruge de resterende rådsmøder om fiskeripolitik under det danske formandskab til at sikre, at der også i fremtiden er tobis, torsk og tunger i de europæiske have. Ikke fordi fisk er vigtigere end arbejdspladser. Men fordi én ting er sikkert: Ingen fisk = ingen fiskere.