Ny tvivl om randzoner

BAGGRUND: Engang omfavnede selv landbruget randzonerne. Men nu er der igen opstået tvivl om bræmmerne. Ifølge rygter overvejer dele af regeringen at droppe dem helt. Den beslutning vil udløse en række slagsmål.
Foto: colourbox
Anders Jerking

Fem år er lang tid i politik.

Men længere tid siden er det ikke, at den daværende formand for Dansk Landbrug, Michael Brockenhuus-Schack, skrev til den daværende miljøminister Troels Lund Poulsen (V) med konkrete indspil til den Grøn Vækst-plan, som VK-regeringen syslede med.

Et af landbrugets indspil var randzoner:

"Randzoner er et meget effektivt virkemiddel til at reducere tabet af næringsstoffer og pesticider til vandmiljøet. Desuden fremmes natur og biodiversitet," hedder det i brevet fra Axelborg dateret 17. november 2008.

Randzoner er et meget effektivt virkemiddel til at reducere tabet af næringsstoffer og pesticider til vandmiljøet. Desuden fremmes natur og biodiversitet.

Michael Brockenhuus-Schack
Fmd. Dansk Landbrug, 17. nov. 2008

Få måneder efter spillede Dansk Landbrug og Landbrugsraadet offensivt ud med deres eget bud på en Grøn Vækst-plan. Også her indgår randzonerne. "Natur, biodiversitet og drikkevand skal sikres og fremmes, blandt andet ved obligatoriske sprøjtefri 10 m randzoner langs alle målsatte søer og vandløb," hed det i landbrugets oplæg.

Og landbruget blev hørt. Da VK-regeringen få måneder efter præsenterede Grøn Vækst, var de obligatoriske randzoner en del af udspillet. Til forskel fra landbrugets udspil skulle randzonene nu også være dyrkningsfrie og udlægges om alle vandløb.*

Fem år efter ser billedet unægteligt anderledes ud.

Både landbrug, Venstre og Konservative tordner sammen med DF og LA imod randzonerne. Det har de gjort længe. Det nye er, at der også internt i regeringen er opstået tvivl om randzonerne.

I et debatindlæg i Altinget.dk onsdag skrev Friluftsrådet, at der nu er rygter om, at regeringen overvejer at droppe randzonerne. Rådet er især bekymrede over Socialdemokraternes hensigter og opfordrede derfor partiet og dets nye fødevareminister til også at huske på naturen.

Rygterne er ikke bekræftet, men kilder oplyser til Altinget.dk, at det i dele af regeringen "er oppe i luften", om man skal opgive randzonerne, der bygger på en lov, som flere kilder betegner som et makværk, man ikke kan byde nogen.

En byge af slagsmål
Hvis regeringen træffer den beslutning, vil det udløse en byge af slagsmål.

Naturligvis vil de grønne organisationer, som i forvejen ikke er imponerede over regeringens naturpolitik, protestere voldsomt.

Men beslutningen vil også skabe konflikt mellem Fødevareministeriet og Miljøministeriet. I det grønne miljøministerium ser man randzonerne som et godt og helt nødvendigt middel til at opfylde vandrammedirektivets krav om bedre vandmiljø.

Anderledes opfatter man sagen i Fødevareministeriet, hvor man traditionelt har set sig som et erhvervsministerium, der skal hjælpe landbruget. Mange i ministeriet er derfor trætte af randzonerne, der har givet så meget bøvl. Det var en bet, at opgaven med at lave de omdiskuterede randzonekort havnede hos Fødevareministeriet og ikke i Miljøministeriet. Og det var en endnu større bet, at Miljøministeriets fejlagtige håndtering af vandplanerne førte til nye problemer med kompensationsordningen - som så også landede på fødevareministerens bord.

Ifølge Altinget.dks oplysninger har det yderligere været et irritationsmoment, at ministeriet har oplevet, at Ida Auken (SF) og Miljøministeriet i lange perioder ikke aktivt forsvarede randzonerne, men i stedet lod den tidligere fødevareminister Mette Gjerskov (S) tage alle tæskene.

Gjerskov forsvarede igen og igen randzonerne, men siden hun forlod ministeriet, har flere embedsmænd ifølge Altinget.dks oplysninger presset hårdt på for at få lagt randzonerne i graven.

Hækkerup vs Auken
Inden de ender der, må man imidlertid også forudse en magtkamp internt i regeringen - ikke mindst mellem S og SF.

Den nye fødevareminister Karen Hækkerup (S) har slet ikke Gjerskovs stærke følelser for randzonerne. Tværtimod har Hækkerup igen og igen sagt, at hun ligesom den nye erhvervsminister Henrik Sass Larsen (S) er dybt optaget af at forbedre landbrugets vilkår. Det skyldes ikke nyfunden kærlighed til landmændene, men at Socialdemokraterne nu satser alt på vækst og beskæftigelse.

SF vil imidlertid stritte voldsomt imod. Droppes randzonerne, vil det få SF og miljøministerens grønne ambitioner til at ligne afpillede og falsksyngende fugle på taget.

Måske er armlægningen allerede i gang. I hvert fald blev det flere steder bemærket, at Ida Auken i denne uge ikke blot kritiserede DF's accept af, at landmænd ikke laver randzoner. Auken kastede sig også ud i et helhjertet forsvar for bræmmerne:

"Randzonerne er det bedste og billigste middel, vi har, til at få rene åer, vandløb og fjorde. De beskytter vandet mod store mængder kvælstof og fosfor, skaber masser af natur og gavner klimaet. Så det er ikke for sjov, vi har dem. Og lige nu har vi ingen alternativer," lød det fra Auken i Altinget.dk, på Facebook og i flere andre medier.

Hvis de obligatoriske randzoner skal droppes, så er spørgsmålet imidlertid, hvad der skal sættes i stedet. Randzonerne sikrer en betydelig kvælstofreduktion og er derfor et vigtigt element til at opfylde EU's vandrammedirektiv. Hvis der ikke findes et alternativ, vil Danmark næsten stensikkert få en EU-sag på halsen. Det vil ikke være kønt for regeringen, og derfor skal der ifølge Altinget.dks kilder findes en model, hvor der fortsat stilles krav til landbruget om en betydelig kvælstofreduktion.

Uanset hvordan sagen om randzonerne ender, kan politikerne fra regeringspartierne se tilbage på et tumultarisk forløb.

Ikke vores lov!
Randzonerne blev vedtaget i maj 2011 af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

Organisationen Dansk Landbrug var i mellemtiden blevet til Landbrug & Fødevarer, og nu var den positive omtale af randzonerne skiftet ud med kras kritik. Loven var "stærkt problematisk", skrev L&F i en pressemeddelelse, hvor organisationen både kritiserede kortgrundlaget, konsekvensvurderingerne og kompensationsordningen.

Men det kunne have været VKO's problem. Randzonerne var besluttet, og landbruget gjorde klar til at sluge den bitre pille. Men her skulle sagen ikke stoppe.

Den nytiltrådte S-SF-R-regering besluttede nemlig at ændre randzoneloven for at forbedre adgangsreglerne og begrænse mulighederne for at dyrke energipil. Det var tænkt som mindre justeringer, men med beslutningen åbnede den nye regering reelt op for endnu en flodbølge af kritik - og ikke mindst gav beslutningen mulighed for, at Erling Bonnesen (V), Henrik Høegh (V), René Christensen (DF) og andre VKO-politikere kunne kravle i land, stille sig ved landbrugets side i randzonens kant, vaske hænderne og sige: Det er ikke vores lov!

Den kommende tid vil vise, om VKO-politikerne får følgeskab af en socialdemokrat eller to.

 

(*Afsnit tilføjet om forskellen mellem landbrugets og VK's randzoneforslag). 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ida Auken

MF (S), fhv. miljøminister (SF)
cand.theol. (Københavns Uni. 2006)

Karen Hækkerup

Formand, Den Sociale Investeringsfond og Nordic Safe Cities
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010)

Troels Lund Poulsen

Vicestatsminister, forsvarsminister, partiformand, MF (V)
Student (Tørring Amtsgymnasium 1995)

0:000:00