540.000 tons madspild kan ikke reddes af 5.000 hjemløse

Derfor opfordrer jeg hermed politikere og ikke mindst journalister til at udvide billedet, når det gælder madspild, og ikke kun fokusere på detailhandlen som den eneste skurk og hjemløse som den eneste løsning på madspild. Danmarks årlige samlede 540.000 tons madspild kan ikke reddes af de ca. 5.000 hjemløse.

Selina Juul
Stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

Af Selina Juul
Stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

Lige inden sommerferien har Stop Spild Af Mad medvirket til, at 14 tons mad, som intet fejlede, og som var på vej mod destruktion, blev videreformidlet til tre store asylcentre hos Dansk Røde Kors på Sjælland, og maden kom værdigt trængende til gode. Men kan Danmarks ca. 5.000 hjemløse aftage de ca. 45.000 tons mad, som årligt bliver genereret hos detailhandlen? Langtfra.

Hvordan redder vi 540.000 tons mad?
De 14 tons mad - 26 paller med 38.842 dåser røde kidneybønner og gourmetmajs - blev i samarbejde med Bonduelle, Rema 1000, Stop Spild Af Mad og Det Glade MadBud reddet fra destruktion og videreformidlet til værdigt trængende i de tre store Dansk Røde Kors asylcentre på Sjælland, som havde forsikret os, at al maden vil blive brugt og spist og derudover fordelt internt til de andre asylcentre.

Stor ros til fødevarevirksomheden Bonduelle for nytænkning og ros til Rema 1000 for lån af transportmuskler til redningen af de 14 tons mad. Bare der var flere virksomheder, der tænkte i samme baner og donerede god overskudsmad til dem, der virkeligt har behov for det, i stedet for at smide maden ud.

Heldigvis er der nogle, der tænker i dén retning og allerede donerer overskudsmad til hjemløse. Og efter redningsaktionen af de 14 tons mad blev forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad kontaktet af flere aktører, som gerne vil både donere og aftage overskudsmad. Denne udvikling er utrolig positiv, men er stadig en dråbe i havet, hvis vi skal redde de ca. 540.000 tons mad, som ifølge Fødevareministeriet hvert år ender som madspild i Danmark.

Vigtigheden af at hjælpe de hjemløse og socialt udsatte med donationer af overskudsfødevarer kan ikke understreges nok. Og Stop Spild Af Mad kaster sig gerne ud i lignende madredningsaktioner, ligeså snart muligheden byder sig igen. Vi hylder også alle de andre gode frivillige initiativer, som hjælper socialt udsatte med god overskudsmad. Men hverken deres eller vores indsats kan ses som løsningen, og slet ikke som nok. De ca. 5.000 hjemløse i Danmark kan ikke aftage alle de årlige ca. 45.000 tons mad, som for det meste ender som madspild hos detailhandlen.

Derfor bør man kigge på løsninger til mindskning af madspild ikke kun med "hjemløse-briller" med også med de andre briller - som bl.a. kan være bedre proces fra jord til butik, bedre samarbejde mellem avler og aftager, bedre planlægning i kæden fra jord til butik, bedre lagerstyring, bedre logistik, forbedring af fødevareemballage, mulig salg af maden efter udløb af "mindst holdbar til" datoen, indførelse af mulighed for styk-rabatter samt indførelse af køb-per-vægt på frugt og grønt.

Der er brug for udvidelse af fokus
Medierne har desværre en tendens til at udpege "skurke" - og det er en anelse trist at være vidne til, at detailhandlen gang på gang står for skud. Ikke fordi detailhandlen på nogen måde bør være fredet, men ved kun at fokusere på detailhandlen (det giver unægteligt gode billeder på TV med affaldscontainere fyldt med god spiselig mad osv.) fjerner man fokus fra de andre medskyldige, ikke mindst fra os forbrugere. Men det er jo altid lettere for os forbrugere at pege fingre ad et "ondt" supermarked og føle os hellige, mens vi glemmer, at vi forbrugere genererer madspild for 16 milliarder kroner om året.

Derfor opfordrer jeg hermed politikere og ikke mindst journalister til at udvide billedet, når det gælder madspild, og ikke kun fokusere på detailhandlen som den eneste skurk og hjemløse som den eneste løsning på madspild. Danmarks årlige samlede 540.000 tons madspild kan ikke reddes af de ca. 5.000 hjemløse.

Der er mange andre aktører udover detailhandlen, som også er skyldige i madspild - både fødevareproducenter, den offentlige og den private sektor, restauranter, kantiner og storkøkkener, fødevareemballageproducenter og ikke mindst forbrugerne.

Der findes mange løsninger på at undgå madspild, som bl.a. kan findes i Idékataloget i forbindelse med Miljøminister Karen Ellemanns Charter om Mindre Madspild, som 19 store organisationer, deriblandt vores organisation, har udviklet og medunderskrevet.

Mindskning af madspild skal ikke kunne bruges som undskyldning for at få højere seertal, til politiske prøveballoner, til CSR-glorier eller andre intentioner. En seriøs og vedvarende forebyggelse af madspild handler om udvidelse af fokus og adressering af alle medskyldige - og ikke mindst reel handling.