Europa-Parlamentet vil mindske madspild

Når det kommer til EU, er der mest at hente ved at kigge på forbrugerdelen, fordi det er der, madspildet er størst. Fødevarevirksomhederne og landmænd arbejder allerede professionelt med det her, så der går mindst muligt til spilde. Det er forbrugerne ikke nær så opmærksomme på endnu.

Klaus Jørgensen
Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Omkring 20 pct. af en dansk families madindkøb ender i skraldespanden. Og det er ikke kun i Danmark, hvor fødevare-ressourcespildet er stort. Derfor arbejdes der nu i Europa-Parlamentet for at komme med konkrete forslag til, hvordan madspildet kan nedsættes. Parlamentarikerne håber, at arbejdet kan være med til at presse Kommissionen og medlemsstaterne til at sætte handling bag ordene.

I første omgang har Parlamentets Landbrugsudvalg fremlagt deres forslag, og nu kan parlamentarikere og andre udvalg komme med tilføjelser. Og det er både Christel Schaldemose (S) og Anna Rosbach kommet med. Schaldemose har foreslået økonomiske incitamenter for at mindske fødevarespildet hos detailhandlen og i industrien. Og så skal forbrugerne ikke i fremtiden fristes af mængderabatter eller kæmpeportioner.

Rosbach har i stedet opfordret medlemsstaterne og EU-Kommissionen til at etablere samarbejdsaftaler, fokusere på oplysningskampagner og ændre eventuel uhensigtsmæssig lovgivning på området.

"Oplysning er en helt central del af løsningen. Det gælder om at få information om madspild ud til såvel børnehavebørn som voksne forbrugere," siger Anna Rosbach, der for at lægge yderligere pres på Kommissionen har bedt den redegøre for en række spørgsmål om madspild.

Nødvendigt med bindende mål
Europa-Parlamentets arbejde får stor opbakning hos forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad. Her er man dog nervøs for, at det endnu engang forbliver ved hensigterne.

"Der har hidtil været for meget snak. Snak kan være godt, fordi det sætter fokus på problemerne, men det løser jo ikke problemerne," siger stifter af Stop Spild af Mad, Selina Juul.

Hun peger på, at det i stedet er nødvendigt, at det ender med klare reduktionsmål for hele EU.

"Det skal være ligesom på klimaområdet, hvor der er nogle reduktionsmål, som alle landene skal underskrive. F.eks. at i 2025 skal man have reduceret madspildet med sådan og sådan. Derfra må vi så arbejde os hen imod, hvordan det skal løses mere konkret," siger Selina Juul og understreger, at med den økonomiske situation i Europa så tyder alt på, at det er helt nødvendigt at blive bedre til at udnytte ressourcerne.

LF håber på oplysning
Landbrug & Fødevarer ser også med glæde på parlamentarikernes arbejde, men er dog bekymret for, at det kan ende med nye regler og forbud. De håber derfor på oplysningskampagner og undervisning i skolerne.

"Når det kommer til EU, er der mest at hente ved at kigge på forbrugerdelen, fordi det er der, madspildet er størst. Fødevarevirksomhederne og landmænd arbejder allerede professionelt med det her, så der går mindst muligt til spilde. Det er forbrugerne ikke nær så opmærksomme på endnu," siger chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, Klaus Jørgensen.

Han peger på, at tidligere undersøgelser viser, at forbrugerne gerne vil gøre noget ved madspildet, men ikke selv mener de spilder noget. Derfor er mere oplysning nødvendigt.

"Vi ønsker fokus på forbrugerne - på oplysning og mere viden. Det er første skridt i at ændre forbrugernes holdninger og opfattelser og dermed den måde, vi lever på i dagligdagen. For det er en del af en større diskussion om de ressourcer, vi bruger. Og her er madspild et godt og nærværende eksempel på, at vi skal være varsomme med de ressourcer, vi anvender," siger Klaus Jørgensen.

Europa-Parlamentet kan ikke selv lovgive, men kun lave en initiativrapport, hvorigennem man opfordrer og lægger pres på Kommissionen og medlemslandene til at lave egentlige initiativer.