Debat

Gode spisevaner læres gennem smag, sprog og sanser

DEBAT: Frokostordninger i dagtilbuddene er kommet for at blive. Men det er vigtigt, at ordningerne udvikles og fastholdes omkring dagtilbuddenes centrale kerneopgaver, så de ikke ender som passive bespisningstilbud. Det skriver Bent Egberg Mikkelsen og Mette Vang Mikkelsen, forskere ved Aalborg Universitet.
Foto: AAU
Tilknyttet som universitetspraktikant på portalerne Altinget | Fødevarer og Altinget | Uddannelse. Kandidatstuderende i socialvidenskab og kommunikation på Roskilde Universitet med fokus på journalistik og politisk kommunikation.
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bent Egberg Mikkelsen og Mette Vang Mikkelsen
Bent Egberg Mikkelsen er forskningskoordinator og professor på Aalborg Universitet mens Mette Vang Mikkelsen er PhD og forsker. Begge er tilknyttet  forskningsgruppen AAU-MENU, projektet Frokostordninger i Dagtilbud og medlemmer af Sapere Videnskabskommissionen.*

Danske dagtilbud for børn har oplevet en spændende udvikling på madområdet over det seneste årti, og efter flere lovændringer har tanken om kollektive frokostordninger i dagtilbuddene for alvor sat sig fast. Selvom det langt fra er alle forældrebestyrelser og kommuner, der har givet sig i kast med madtilbud, så tyder de første års erfaringer på, at ideen om mad som en fast bestanddel af velfærdsydelsen i dagtilbud har vundet god opbakning. Men det kræver, at maden bliver prioriteret, og at der rent faktisk er madaktiviteter i institutionerne.

Rationalet er enkelt, for børn i dag tilbringer en stor del af deres vågne tid i dagtilbud eller skoler, hvor en stor del af dem spiser et eller flere måltider. Det gør dagtilbud og skoler til en oplagt arena for at udvikle praksisser, der er med til at støtte sundhed og maddannelse. Her er det oplagt at hente inspiration i de gode erfaringer med situeret smagstræning og -læring, der findes i andre lande.

Sapere-metoden er perspektivrig
Særligt den såkaldte Sapere-metode har vist sig at være perspektivrig og AAU-forskningsprojektet LOL (Learning Over Lunch) er for øjeblikket i gang med at undersøge den læring, der finder sted, når børn i madordninger får serveret nye grøntsager, som ikke traditionelt er på middagsbordet i danske familier. Projektet sammenligner den læring, som finder sted blot ved, at børnene bliver eksponeret for nye madvarer og retter. Det udforsker samtidig om børnenes maddannelse bliver øget, hvis maden bliver kombineret med sensorisk træning baseret på Sapere-metoden, der sætter fokus på børnenes smag, udvikling af sprog og de andre sanser, der bliver brugt under spisning.

Ideen om alene at gøre frugt og grønt tilgængelig for børnene er i sig selv ikke nok. Den må kombineres med aktive pædagogiske foranstaltninger, der skaber læring og varige vaner omkring frugt og grønt. Det kan f.eks. være smagsdannelse, madskoler, skolehaver, gårdbesøg etc.

Bent Egberg Mikkelsen
Forskningskoordinator og professor på Aalborg Universitet

Aktiv læring i forbindelse med dagtilbuddenes frokostordninger er ikke mindst relevant i forbindelse med den nye skolefrugtordning, som i øjeblikket drøftes som en del af reformen af EU's landbrugspolitik. Her tales der nemlig om såkaldte "ledsageforanstaltninger". Det er EU-embedsværkets akavede, men velmente udtryk. Ideen om alene at gøre frugt og grønt tilgængelig for børnene er i sig selv ikke nok. Den må kombineres med aktive pædagogiske foranstaltninger, der skaber læring og varige vaner omkring frugt og grønt. Det kan f.eks. være smagsdannelse, madskoler, skolehaver, gårdbesøg etc.

Med den nye frugtordning forventes der at være ikke mindre end samlet set mere end en milliard kroner til rådighed hvert år, herunder en ikke ubetydelig del til ledsageforanstaltninger i medlemslandene. Derfor kan det være en rigtig god idé allerede nu at eksperimentere med og udvikle på nye former for sådanne foranstaltninger.

Sunde spisevaner fra de tidlige år
At maddannelse og sundhedsvaner bliver indlært i en tidlig alder har betydning for voksenlivet har været kendt af videnskaben gennem mange år, og det er oplagt at satse på sunde spisevaner fra de tidlige år, hvis man vil forebygge fedme. Førende forskere indenfor børnemadsbespisning besøger i disse dage AAU i Sydhavnen for at diskutere den fremtidige forskning på området og for at dele erfaringer med praktisk maddannelse og smagsuddannelse blandt børn og unge i skole og børnehave.

Tirsdag 9. april er der inviteret til åbent møde for at bygge bro mellem eksperter og praktikere fra andre lande og den danske virkelighed når det gælder frokostordninger i dagtilbuddene. Forskere og praktikere, der arbejder med Sapere-metoden og smagstræning blandt børn i skoler og børnehaver, vil dele deres erfaringer med,  hvordan man kan arbejde pædagogisk med maddannelse blandt børn i skoler og dagtilbud. Mødet "Dagtilbud & skoler - genveje til sundhed & maddannelse" finder sted tirsdag 9. april kl. 13:00-16:30 på AAU i Sydhavnen.

Læs om arrangementet her.

*Rettelse: Altinget.dk havde ved en fejl skrevet, at debatindlægget kun var skrevet af Bent Egberg Mikkelsen. Det er en fejl, eftersom Mette Vang Mikkelsen er medforfatter på indlægget. Altinget.dk beklager.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bent Egberg Mikkelsen

Professor, Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet
ph.d. (Roskilde Uni. 1999), cand.brom. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1984)

0:000:00