Stort behov for udvikling af nye staldsystemer

Af Klaus Lønne Ingvartsen
Institutleder, Aarhus Universitet

For nogle dage siden satte DR-dokumentaren "Det store svinerige" fokus på dyrenes velfærd i den danske svineproduktion. Som det blev påpeget i udsendelsen og i den efterfølgende debat, så er der en række udfordringer, som skal håndteres.

I den sammenhæng er det vigtigt at gøre opmærksom på, at der gennem en årrække er blevet forsket intensivt i mulighederne for at tage større hensyn til dyrenes velfærd (se for eksempel www.dca.au.dk). Via forskningen er der opbygget stor indsigt i dyrenes biologiske og adfærdsmæssige behov, og på mange områder er der konkret biologisk viden om, hvad der skal til for at opfylde dyrenes behov.

Halm kan hjælpe
I mange tilfælde er den teknologiske udvikling imidlertid ikke fulgt med den biologiske viden. Eller rettere, så er udviklingen af stalde og staldfaciliteter foregået, uden at der er taget tilstrækkelig hensyn til dyrenes behov.

Eksempelvis har forskning ved Aarhus Universitet vist, at tildeling af tilstrækkelige mængder halm og andet rodemateriale formindsker problemer med halebid i slagtesvinebesætninger. Samtidig kan halmen reducere en række sundhedsmæssige problemer, herunder mavesår.

Problemet er imidlertid, at de staldanlæg, som anvendes i dag, ikke kan håndtere de nødvendige mængder halm.

I mange tilfælde er den teknologiske udvikling imidlertid ikke fulgt med den biologiske viden. Eller rettere, så har udviklingen af stalde og staldfaciliteter foregået, uden at der er taget tilstrækkelig hensyn til dyrenes behov.

Klaus Lønne Ingvartsen
Institutleder på Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet

Nye systemer skal udvikles
På mange andre områder har vi konkret viden om, hvad der skal til for at tilgodese dyrenes velfærds- og sundhedsmæssige behov.

For at omsætte og nyttiggøre den biologiske viden, vi allerede har, er det nødvendigt at udvikle helt nye koncepter for svineproduktionen, f.eks. gødningssystemer, som kan håndtere halm, stisystemer, hvor søer og grise kan gå løse, ernæring og management, der kan forebygge produktionssygdomme og infektionsrisici og overvågningsteknologier, som kan identificere sundheds- og adfærdsproblemer osv.

Samtidig er der behov for at kombinere disse hensyn og koncepter med intentionerne om klima- og miljøneutral svineproduktion, som er skitseret i det såkaldte månegrisprojekt.

Teknologi kan blive en løftestang
Ved at kombinere biologisk viden med nye teknologiske muligheder i nye konkurrencedygtige produktionssystemer er det muligt at skabe ny vækst i den danske svineproduktion. Udviklingen af emissionsfri stalde, som dokumenterbart mindsker miljøpåvirkningen, kunne være en samlet løftestang for at fremme nyetablering af svinestalde.

Der er behov for at sætte gang i udviklingen af stalde og produktionsmetoder, som kan give dansk svineproduktion nye muligheder for eksport af fødevarer, men også staldsystemer, staldinventar, staldteknologi og managementsystemer.

Det er ikke noget, som kan gøres fra dag til dag, men ved at etablere et samarbejde mellem svinebranchen, virksomheder, myndigheder og forskningen vil det kunne lykkes at udvikle produktionen og fastholde arbejdspladser i Danmark. Her og nu er der behov for et politisk initiativ for at kickstarte arbejdet og for at sikre den brede, tværfaglige vinkel på udviklingsarbejdet, der forener erhvervets, industriernes og samfundets interesser.