KTC: Natur-kortlægning hænger kommunerne ud

NATUR: KTC mener, at Naturstyrelsen hænger kommunerne unødigt ud ved at pege på forsvundet natur i de nye kortlægninger af §3-natur. Styrelsen afviser kritikken.
Foto: naturoglandbrug.dk
Hjalte T. H. Kragesteen
Kommunernes arbejde med at beskytte naturen bliver helt unødigt mistænkeliggjort i Naturstyrelsens nye kortlægning af §3-natur i Danmark.

Det mener KTC.

"Naturstyrelsen udlægger kortlægningen som om, at kommunerne ikke har ordentlig styr på håndteringen af naturen, men det er grundlaget ikke godt nok til at sige noget om. For der er simpelthen for mange fejl," siger Hanne Stensen Christensen, der er formand for Natur og Overfladevand i KTC, samt centerchef i Næstved Kommune.

I januar kunne Naturstyrelsen præsentere de første resultater fra den kommende kortlægning af al særlig bevaringsværdig natur i Danmark, som er beskyttet under Naturbeskyttelsesloven - den såkaldte §3-natur. En kortlægning, der har været to år undervejs, og som koster 35 millioner kroner. Årsagen er, at man vil råde bod på den amtslige registrering, der var stærkt kritiseret for at være forældet og uensartet.

I første omgang er der tale om resultater fra 3 af 98 kommuner (Odense, Holstebro og Furesø), og her lød hovedbudskabet i en pressemeddelelse fra daværende miljøminister for SF, Ida Auken (nu folketingsmedlem for Radikale), at der nu var registreret mere §3-natur i de områder end tidligere. Men også at hundredvis af steder med beskyttet natur kan være forsvundet i strid med reglerne.

Fakta
Fakta om kortlægningen i 3 kommuner:

Odense:
Registreret natur, som helt eller delvist er ændret: 251 tilfælde. 53 ha

Nettotilvækst i registreret natur: 94,8 ha. (6,2%)

Holstebro:
Registreret natur, som helt eller delvist er ændret: 168 tilfælde. 111 ha

Nettotilvækst i registreret natur: 55,7 ha. (0,6%)

Furesø:
Registreret natur, som helt eller delvist er ændret: 17 tilfælde. 1,7 ha

Nettotilvækst i registreret natur: 3,7 ha. (0,4%)


Kilde: Miljøministeriet

Ida Auken pegede på, at særligt kortlægningen af Odense er bekymrende, fordi intet mindre end 251 steder er forsvundet.

"Det kan skyldes naturlige forklaringer, men det kan også være resultatet af en ulovlig ødelæggelse af den pågældende natur," lød det.

Der er ingen tvivl om, at nogle af de her områder reelt er blevet indskrænket.

Bettina Nygaard
Seniorrådgiver ved DCE på Aarhus Universitet

Hun opfordrede dengang kommunerne til at opklare, hvorfor den registrerede natur er forsvundet, hvor hun også nævnte fejl i gammel registrering som en mulig årsag.

Fejl i kortlægning
Alligevel er man ikke tilfredse i KTC, fordi der ifølge Hanne Stensen Christensen både er fejl i den nye registrering, men ikke mindst i den gamle registrering, som man bruger til at sammenligne situationen for naturen i kommunerne. Kritikken lyder derfor, at man ved at fokusere på, at naturen kan være forsvundet i strid med reglerne, hænger kommunerne ud med udganspunkt i et fejlbehæftet materiale.

Hun peger konkret på, at man i Næstved har været pilotkommune og derfor har gennemgået de resultater, som Naturstyrelsen kommer frem til. Og her når man en helt anden konklusion end styrelsen: Nemlig at kun 0,8 procent af naturområderne er forsvundet, hvilket svarer til 10 gange færre områder.

0:000:00