Greve og Niras udvikler Aukens miljømål

Når der etableres betonbassiner, er udfordringen at sørge for, at de kan tilbageholde og rense mest muligt vand til færrest mulige penge. Nu er det med integreringen i naturlige systemer også vigtigt at sørge for, at naturen overlever - især i de perioder, hvor der ikke falder særlig meget vand.

Jens Christian Riise
Chefkonsulent, Niras

Et nyt såkaldt helhedsorienteret klimatilpasningsprojekt i Karlstrup Mose i grænseområdet mellem Greve og Solrød Kommuner tester rammerne for takstfinansiering gennem vandsektorlovens miljø- og servicemål.

Projektet, som er født via samarbejde mellem Greve og Solrød Kommuner, Greve Solrød Forsyning samt rådgiverfirmaet Niras, har til formål at reducere risikoen for klimabetingede oversvømmelser i de lavtliggende boligområder i Solrød Strand og Karlslunde. Dertil kommer ønsker om at forbedre forholdene for flora, fauna, vandmiljø og vandgennemstrømning samt at øge de rekreative værdier i Karlstrup og Karlslunde moser.

"Mit argument er, at når kommuner laver projekter på tværs af skel, bliver de nødt til at udfordre rammerne. Og ved at koble natur- og vandtilpasningsdimensionen sammen, kan man altså både gøre det bedre og billigere," fortæller Jens Christian Riise, chefkonsulent i Niras og leder af rådgiverfirmaets særlige task force for helhedsorienteret vandplanlægning, Helva.

Projektets stærke side, forklarer han, er dets klare synergier mellem behovet for bedre vandmiljø og adgang til natur og behovet for intelligent klimatilpasning, så borgerne får reduceret risikoen for oversvømmelser i fremtiden.

Projekt voksede hos rådgiver
Egentlig begyndte det med, at forsyningen kontaktede Niras med henblik på reetablering af en vandløbsstrækning, men snart voksede projektet til, at 2 kilometer af det eksisterende lige vandløb sløjfes, og i stedet etableres 3,5 kilometer nyt vandløb med et slynget, naturligt forløb med et nyt udløb til Køge Bugt nord for Trylleskoven. Det medvirker, at vandløbssystemet ændres til fordel for mere natur og bedre muligheder for opstuvning af vand i ekstreme nedbørssituationer.

Hele herligheden forventes at koste cirka 17 millioner kroner. Penge, der blandt andet skal findes ved at løfte en del af projektets målsætninger ind som miljø- og servicemål og derved skabe mulighed for takstfinansiering af dele af projektet.

Projektet bliver af Jens Christian Riise fremhævet som eksempel på, hvordan kommuner og forsyninger sammen kan identificere både løsninger og finansieringskilder.

"I dag er det typisk sådan, at en gruppe fagfolk i kommunerne tager sig af naturen, mens en anden planlægger håndteringen af spildevandet. Men da det er det samme vand, og kredsløbene er integrerede, er det vigtigt, at vi får tænkt områderne sammen," siger han og fortsætter:

Klimatilpasning ikke raketvidenskab
"Mit udgangspunkt er, at det, vi laver, ikke er raketvidenskab. Det er et spørgsmål om, at vi udnytter den viden, som allerede er til stede og kobler den med brug af blue spot-kort og vandflow-analyser. Helt centralt er det dog at få skabt mest mulig manøvredygtighed under den eksisterende lovgivning ved at kigge på, hvilke muligheder rammebetingelserne giver aktørerne. Vi behøver ikke vente på, at lovgivningen bliver ændret."

Det er derfor ikke de tekniske virkemidler så meget som de ydre betingelser - fra lovgivning og vejrlig - som skubber på udviklingen i rådgiverbranchen, mener chefkonsulenten.

"Når der etableres betonbassiner, er udfordringen at sørge for, at de kan tilbageholde og rense mest muligt vand til færrest mulige penge. Nu er det med integreringen i naturlige systemer også vigtigt at sørge for, at naturen overlever - især i de perioder, hvor der ikke falder særlig meget vand. Det stiller større krav til at kunne tænke biologien sammen med den ingeniørtekniske indsats," pointerer han.

Projekt gik fra 20 til 1,5 millioner
Niras gennemførte for et par år siden et beslægtet projekt i Slangerup. Her genoprettede man en naturlig strækning af Græse Å ved at udnytte naturlige lavninger i grønne områder tæt ved byen som bassiner for skybrudsregn. Prisen for det samlede projekt endte på 1,5 millioner - eller under 10 procent af de 20 millioner kroner, som det ville koste at etablere en traditionel løsning med underjordiske forsinkelsesbassiner.

"Projektet i Slangerup var i modsætning til Karlstrup mere afgrænset. Her i det nye projekt indgår der langt flere parametre, som gør, at man ikke direkte kan sammenholde udgifterne til traditionelle betonbassiner med prisen for at omlægge et vandløb. Til gengæld fokuseres der i højere grad på, hvordan arbejdet kan skabe flere løsninger og derved flere værdier i processen," forklarer Jens Christian Riise, som endnu ikke har set endelige opgørelser over den alternative økonomi ved den anden løsningsmodel.

Greve frontløber med miljø- og servicemål
I Greve Solrød Forsyning er projektleder Birgit Paludan glad for løsningen.

"Det giver os mere udbytte for pengene end bare at holde vandet tilbage," siger hydraulikeren og oplyser, at Greve Kommune allerede for seks år siden etablerede det første projekt med at lade våde enge erstatte betonbassiner i landområder.

Dele af projektet finansieres over spildevandstaksten i henholdsvis Solrød og Greve Spildevand. Og det er vigtigt hele tiden at skubbe på for at rykke grænserne for, hvilken type projekter man kan lave rundt om i landet.

"I Greve har vi været nogle af de første til at bruge miljø- og servicemål i kommunale klimastrategier. På den måde har vi været med til at bane vejen for, hvad man kan, og hvad man ikke kan finansiere gennem takstmidler," pointerer hun.