Plads til kollektiv trafik

Jess Abildskou
Formand for Kollektiv Trafik Forum

Udbygningen af den københavnske metro og ombygningen af Nørreport Station har i øjeblikket omdannet det indre København til én stor byggeplads. I Aarhus er det forberedelserne til den kommende letbane, der giver anledning til omvejskørsel og trafikpropper. Og de eksisterende busruter bliver i den forbindelse ikke behandlet bedre end de øvrige trafikanter. Det skal være skidt, før det bliver godt.

Den kollektive bytrafik bliver udbygget med nye hurtige trafiksystemer som metro og letbaner. Kapaciteten, rejsetiden og komforten bliver markant forbedret, og det skal tiltrække nye passagerer i tusindvis. Effekten forventes at blive mindre trængsel på vejene og dermed et mere menneskevenligt bymiljø.

Flere letbaner er på vej i København, Odense og Aalborg i et samarbejde mellem kommuner, regioner og staten.

Samtidig fortsætter moderniseringen og udbygningen af jernbanetrafikken. Den nye jernbane København-Ringsted, signalprogrammet og elektrificering er de mest markante elementer. Det er projekter til mange milliarder kroner.
Det hele er en udmøntning af den brede politiske aftale fra 2009 om en grøn transportpolitik, hvor kollektiv trafik er udset til at tage hovedparten af væksten i persontrafikken.

Bedre bustrafik
Også bustrafikken har fået sit vitamintilskud i form af to statslige puljer, populært kaldet Passagerpuljen og Fremkommelighedspuljen.

Det kan med andre ord betale sig at give plads til den kollektive trafik, midlertidigt i det indre København, men også ved at trafikanterne giver 5 sekunders ekstra tid i et lyskryds, for at bussen kan komme hurtigere frem.

Jess Abildskou
Formand for Kollektiv Trafik Forum

Mange puljestøttede projekter er nu ved at være færdige, blandt andet med forbedring af bussernes fremkommelighed i bytrafikken. Der er bygget busbaner, der er etableret busprioritering i kryds, der er bygget nye svingbaner eller fundet andre fikse løsninger, som kan spare et minut eller mere på bussernes køretid.

Sparet køretid er noget, der tæller som en kvalitetsforbedring for passagererne og som en effektivisering af køreplanlægningen, hvor bus og chauffør udnyttes bedre. At holde i kø er ikke til gavn for nogen.

Et stort fremkommelighedsprojekt i Vejle dokumenterer, at forsinkelsen af den øvrige trafik er minimal, selv om busserne kører foran den øvrige trafik i lyskryds. De mange passagerer i bybusserne og de regionale busser til og fra Vejle Trafikcenter har fået mærkbar kortere rejsetid. De øvrige trafikanter mærker det ikke.

I København skal busserne til Nørre Campus have markant bedre prioritet, når Nørre Allé ombygges med to busbaner i midten af gaden - også med støtte fra Fremkommelighedspuljen. Det er den såkaldte Bus Rapid Transit-løsning (BRT), der for første gang afprøves i Danmark - også kaldet "letbane på gummihjul". BRT-løsningen har mange af de samme egenskaber som letbaner: hurtig rejsetid og høj komfort. Og så er BRT langt billigere at bygge end letbanen.

Det kan med andre ord betale sig at give plads til den kollektive trafik, midlertidigt i det indre København, men også ved at trafikanterne giver 5 sekunders ekstra tid i et lyskryds, for at bussen kan komme hurtigere frem.