Cevea: Ud af skattefantasierne og ind i virkeligheden

To gange fakta fra start: Danskerne arbejder ikke lige så meget i dag, som de har gjort tidligere, selvom skatten er blevet nedsat i flere omgange. Og det er kun de cirka 15 procent rigeste, der betaler topskat.

Den stort anlagte skattereform lægger dermed op til at reparere noget, der virker, for at påvirke noget, som det umiddelbart er meget svært at styre.

Den gennemsnitlige arbejdsuge – og her bruger vi Eurostats tal for alle beskæftigede – ligger i dag på 33,5 timer i gennemsnit, blandt andet fordi der er en del deltidsansatte i Danmark. I 2001 var den gennemsnitslige arbejdsuge 36,2 timer.

Der er mange måder at gøre det op på. Den reelle arbejdstid er ikke det samme som den oplyste. Men der er ingen uenighed om tendensen. De danskere, der er i arbejde, lægger færre timer, end de gjorde før.

At mene og påstå at en ekstra skat på de 15 procent højeste indkomster er at flå stakkels almindelige mennesker i et ublu omfang, er vist også lidt overgearet.

Kristian Weise
Direktør i Cevea.

Når vi som nu diskuterer topskat, og om vi skal have et mindre progressivt skattesystem, og om en lavere skat på den sidsttjente krone vil få danskerne til at arbejde mere, er det smart at se på virkeligheden. At træde ud af de økonomiske modellers forsøg på at sætte verden på formel og i stedet observere virkeligheden.

Og virkeligheden er, at skatten på løn er blevet sat markant ned. Den højeste marginalskat er sat ned fra 63,4 procent i 2001 til 56,4 procent i dag. Den laveste marginalskat er sænket fra 44,9 til 40,3 procent i samme periode. Og skatten blev faktisk også sænket i 1990’erne.

Mens vi har sænket skatten på arbejde, har danskerne altså valgt at arbejde mindre.

Danskerne prioriterer fritid
På baggrund af spørgeskemaundersøgelser vælger Finansministeriet ikke desto mindre at regne med, at en mindre marginalskat til de rigeste vil øge arbejdsvilligheden. Det indikerer udenlandske erfaringer også, ligesom det er det billede, der gives i den internationale litteratur på området.

Men der er andre undersøgelser, der indikerer, at danskerne er mere interesserede i at veksle luft i privatbudgettet til mere fritid.

Danskernes arbejdsliv er væsentlig anderledes end det er i andre lande, for her arbejder begge køn, også når de er blevet far eller mor. Men samtidig er der i Skandinavien højere forventninger til familierollen eller fritidslivet – samtidig med arbejdet. Ønsket om mere fritid er stort blandt danskerne, viser mange undersøgelser, der spørger direkte til det.

Det kan være klogt lejlighedsvis at korrigere økonomiske teorier med virkeligheden. Og virkeligheden er i hvert fald, at danskerne har valgt at arbejde mindre i takt med, at de har fået skattelettelser.

Arbejdstiden har de seneste 15 år primært været konjunkturbestemt. Ikke skattedetermineret.

Topskatten betales af toppen
For mange ville det være en streg i regningen for et retfærdigt skattesystem, hvis en masse almindelige mennesker endte med at betale den højeste skattesats. Så man kan godt forstå en snusfornuftig indvending om, at man må sørge for, at det kun er toppen, der betaler topskat.

Men hvordan er det lige, virkeligheden er? Jo, det er i dag de cirka 15-17 procent, der har de højeste indkomster, der betaler topskat. Grænsen for, hvornår man skal betale topskat, vil i øvrigt rykke sig op ad de næste år, så det bliver færre, der skal betale den.

Kun ganske, ganske få almindelige lønmodtagere – cirka 2 til 4 procent af lærere, pædagoger og folk indenfor de fleste håndværksfag – betaler topskat. Ganske enkelt fordi ikke tjener over 467.000 kroner om året.

Man kan naturligvis være ideologisk modstander af et såkaldt progressivt skattesystem. Men at mene og påstå, at en ekstra skat på de 15 procent højeste indkomster er at flå stakkels almindelige mennesker i et ublu omfang, er vist også lidt overgearet.

Man skal tjene op mod en halv million kroner om året, før man møder det andet generelle skattetrin i det danske skattesystem. Ja, måske var det ganske enkelt det, vi skulle kalde det i stedet for ’topskat’ – for topskat er et ord, der i sig selv antyder, at det har nået toppen.

Måske det bare skulle hedde ’det andet skattetrin’. Så ville der sikkert også være nogen, der var glade bare ingen opfandt det tredje.

---
Kristian Weise er direktør for centrum-venstre-tænketanken Cevea. Hver anden torsdag skriver han klumme i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.