Af Morten Østergaard
Arbejdsmarkedsordfører for De Radikale

Igennem et år har revisionen af den seneste førtidspension-reform været forberedt gennem tema- og ekspertdrøftelser i forligskredsen. Men pludselig den 21. august 2009 aflyser Inger Støjberg reformen: "Regeringen er ikke indstillet på at lave reformer på førtidspensionsområdet, mens den internationale krise buldrer, som den gør."

Den økonomiske krise skal have skyld for meget, men hvorfor i alverden den skal bruges som undskyldning for at forbedre indsatsen for nogle af arbejdsmarkedets mest udsatte grupper er helt ubegribeligt.

Lad mig give tre gode grunde til at få gang i forhandlingerne nu.

1. Det er lovbrud ikke at reformere førtidspensionen
Da førtidspensions-reformen blev gennemført i 2001, blev det aftalt at genforhandle aftalen, hvis dens forudsætninger bristede. Det fremgår således af lovforslagets bemærkninger, at:
" såfremt forudsætningerne for aftalen viser sig ikke at holde, har aftalepartierne en forpligtigelse til at finde en løsning."

Min opfordring til beskæftigelsesministeren skal være denne: Drop nu den utidige valgkamp, og kom i arbejdstøjet. Det er lovbrud at lade være, udviklingen er alarmerende, og løsningerne er på bordet.

Morten Østergaard
Næstformand, finans- og arbejdsmarkedsordfører (R)

En redegørelse om udviklingen på det rummelige arbejdsmarked og på førtidspensions-området var færdig i 2007 og konkluderede klart, at forudsætningerne ikke holdt:
"Samlet ligger udgifterne til de tre ydelser [førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse] således ca. 6.1 mia. kr. - svarende til 60 pct. - højere end skønnet ved reformen."

Reformpause er derfor lovbrud, når det kommer til førtidspensionen. Ingen tvivl om det.

2. Udviklingen er alarmerende
Hvert år får i omegnen af 14.000 mennesker tilkendt en førtidspension. De kommer aldrig tilbage til arbejdsmarkedet. Og selvom vi ved, at rigtig mange psykiske lidelser kan behandles, er psykisk sygdom årsag til halvdelen af de nye førtidspensioneringer. Det er ikke mindst unge under 30 år, som i stigende grad tilkendes førtidspension pga. psykiske lidelser. Det er ganske enkelt umenneskeligt, at man kasserer folk med psykiske lidelser, som kan behandles. Vi gør ingen syg en tjeneste ved at give dem permanent forsørgelse, så længe der er et behandlingsperspektiv, som kunne bringe dem tilbage på arbejdsmarkedet.

3. Løsningerne er på bordet
Arbejdsmarkedskommissionen har gjort et stort arbejde for at finde nye løsninger. Fra radikal side flugter flere forslag med de tanker, vi har lagt frem i vores Sociale 2015-plan. Det drejer sig især om at indføre en ny ydelse - vi kalder den rehabiliteringsydelsen. Den gives til personer, der i dag kunne få førtidspension for lidelser, der kan behandles. De får i stedet får en flerårig ydelse, som betyder, at de ikke skal leve op til de almindelige rådighedskrav, så længe de er i behandling. Men målet om tilbagevenden til arbejdsmarkedet fastholdes, og der adskiller ydelsen sig fra førtidspensionen. Det er i virkeligheden et "gratis" forslag, fordi ydelsen gives til folk, som i dag ville få førtidspension. Hvis det virker, får vi dem tilbage på arbejdsmarkedet. Hvis ikke får de naturligvis førtidspension alligevel.

Min opfordring til beskæftigelsesministeren skal være denne: Drop nu den utidige valgkamp og kom i arbejdstøjet. Det er lovbrud at lade være, udviklingen er alarmerende, og løsningerne er på bordet. Hver dag vi venter, førtidspensioneres mennesker, som kunne være vendt tilbage til arbejdsmarkedet.