Arbejdsmarkedskommissionens blinde øje
Af Peter Plougmann
Direktør i analysefirmaet New Insight
Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at 150.000 personer hver dag er fraværende fra deres arbejde på grund af sygdom. En nedsættelse af sygefraværet udgør derfor et kæmpe potentiale for at dække erhvervenes behov for arbejdskraft - både nu og i fremtiden.
Med den rigtige indsats er der tale om et potentiale på minimum 20-30.000 fuldtidsbeskæftigede - mere end hovedparten af Arbejdsmarkedskommissionens øvrige forslag.
Trivsel og nærvær på arbejdspladsen i fokus
Potentialet til trods har kommissionen fuldstændig vendt det blinde øje til hele dette område. Den har ingen forslag om en intensiveret forebyggelse af den tredjedel af alt fravær, der skyldes forhold på arbejdspladserne, der stadig oftere anføres som begrundelse for at tildele førtidspension. Det ville ellers kunne løses ved at lægge større vægt på trivsel og nærvær. Det fremgår nemlig med al ønskelig tydelighed, at det virker positivt forebyggende på fravær.
Alt for lange udredningsperioder
Kommissionen har heller ingen overvejelser om det forhold, at en meget stor del af sygefraværet skyldes, at udredningsperioden er alt, alt for lang. Hvad hjælper en behandlingsgaranti, hvis man skal være fraværende, fordi man ikke kan få tid hos speciallæger eller fordi, der ikke tilrettelægges sammenhængende forløb? Man burde derfor også etablere en udredningsgaranti.
Erfaringen er ellers klar nok: Jo kortere tid man er fraværende fra arbejdsmarkedet, jo lettere kommer man tilbage i job.
Kommunerne er så småt ved at få øjnene op for problematikken, men desværre først når skaden er sket. Det vil sige, når der er gået 3-4 måneder eller mere, og de kommunale omkostninger til sygedagpenge begynder at tynge. Så henter man hjælp hos eksempelvis Falck Health Care eller andre private udbydere, der kan stå for en hurtig udredning. En løsning der er alt for dyr og ofte også kommer alt for sent.
Tilsvarende er det også beskæmmende, at kommunerne ikke er mere oppe på beatet, når det gælder rehabilitering af folk, der er færdigbehandlet. Man behøver blot at snakke med nogle af de mange patientforeninger for at få bekræftet tingenes triste tilstand.
For snævert kommissorium
Kommissionen har altså valgt at overse hele dette område. Måske fordi kommissoriet var for snævert. Eller også har man valgt ikke at have en mening, fordi det er sundhedspolitik og ikke arbejdsmarkedspolitik.
Men alt andet lige:
Hvis en hurtigere udredning, øget fokus på trivsel og nærvær på arbejdspladsen og en bedre rehabiliteringsindsats i kommunerne kunne bidrage med op imod 30.000 flere fuldtidsbeskæftigede, så skulle man tro, at det var værd at se nærmere på.