Bred opbakning bag regeringens praktikudspil

Selvom effekten af praktikpladsaftalen for 2010 ikke er blevet evalueret, så er både Radikale Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti i udgangspunktet positive overfor regeringens praktikpladsudspil for 2011, der viderefører elementer herfra. 

"I Dansk Folkeparti synes vi, at udspillet ser helt fornuftigt ud, så vi går til forhandlingerne i den forhåbning, at der kommer til at ske noget hurtigt," siger Dansk Folkeparti uddannelsesordfører, Marlene Harpsøe.

Blandt andet glæder man sig over, at bonusordningen bliver forhøjet, således at virksomheder, der indgår nye aftaler, præmieres med 70.000 kroner frem for 50.000 kroner som hidtil, ligesom Statsministerens udmelding om, at det er de lange aftaler, som skal honoreres, hilses velkommen.

"Vi har en fornemmelse for, at bonusserne har været virkningsfulde, og vi glæder os over, at ordningen, ifølge statsministeren, fremover skal knyttes til de lange uddannelsesaftaler," siger uddannelsesordfører Marianne Jelved (R).

Finansieringen er en knast
Men selvom opbakning til udspillet ser ud til at være sikret, så er det ikke alle, der er positive. I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ærgrer man sig over, at virksomhederne skal stå for størstedelen af finansieringen af det 2,4 milliarder dyre forslag.

"Der er ingen tvivl om, at vi har med symbolpolitik at gøre. Ingen kender effekten af bonusordningen, der endda pådutter pressede virksomheder en reel uddannelsesskat og svækker deres konkurrenceevne," lyder det fra DA i skikkelse af chefkonsulent Simon Neergaard-Holm.

Selvom de virksomheder, som tager et uddannelsesansvar får nogle af de penge, som de udbetaler til Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) tilbage, når de opretter praktikplader, så vil det alligevel presse konkurrenceevnen, vurderes det. Men endnu værre bliver det, hvis politikerne igen til næste år vælger at forlænge ordningen.

"Bonusordningen er gældende til udgangen af 2011 og vil blive finansieret gennem virksomhedernes indskud i AER frem til 2013, hvilket er meget fornuftigt, for så bliver pengene ude i virksomhederne. Men hvis der er politisk flertal bag at forlænge ordningen igen næste år, så vokser regningen, der skal betales," siger Simon Neergaard-Holm.

Derfor er man fra arbejdergivernes side generelt mistroiske over for udspillet, der selvfølgelig ikke indeholder nogen garanti for, at ordningen ikke bliver forlænget.

Svære beregninger
En anden grund til bekymring i DA skyldes, at Undervisningsministeriets forventning til underskuddet i AER er noget mindre end AER's egen forventning. Og da der i 2010 har været et større træk på bonusordningen end budgetteret, frygter man, at regnefejlen gentages.

Desuden lægger ministeriet til grund for sine beregninger, at kun 90 procent af virksomhederne gør krav på bonussen, og at de sidste 10 procent glemmer den, går konkurs eller noget helt andet.

"Det helt store trusselsscenario for os er, at man ikke får set længere frem i tiden end et enkelt år og dermed pålægger virksomhederne for store udgifter til ordningen," siger Simon Neergard-Holm.

Uenighed om skolepraktik
Blandt folketingspartierne deler man ikke arbejdsgivernes bekymring:

"Det er i orden, man skruer lidt på AER, så arbejdsgiverne betaler mere. Det har jo den fordel, at de, som har lærlinge, og som påtager sig et uddannelsesansvar, de får flere penge," siger Christine Antorini.

Marlene Harpsøe stemmer i:

"Det vigtigste er at få uddannet nogle flere unge. Det må også være i erhvervslivets interesse. I en fantastisk situation ville det naturligvis ikke være nødvendigt med bonussen, men i den situation, vi står i, virker det fornuftigt med ordningen," siger hun.

Til gengæld er man ikke helt enige om, hvor stor en andel af skolepraktikpladser der er brug for i dag.

Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini henviser til, at "Rådet for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser" (REU) har anbefalet, at der åbnes for 2.700 skolepraktikpladser.

"Når der står 9000 unge uden en praktikplads, må man åbne mere op end de 1.500 pladser, som der lægges op til. Der er påfaldende, at man ikke lytter til et organ, som er nedsat netop for at vurdere den slags ting," siger hun.

Det bedst mulige kompromis
I LO, som er en af de organisationer, som REU er sammensat af, er man til gengæld positivt stemt over for udspillet som sådan. Herfra bemærkes det, at undervisningsministeren har lyttet til, hvad organisationen er kommet med af råd, og at man i valgkamps-klima nok ikke kan forvente mere ambitiøse reformer.

I forhold til skolepraktikken mener man i LO ligesom Socialdemokraterne, at forslaget har visse mangler. Man er dog fokuseret på kvalitet frem for kvantitet.

"Der, hvor der mangler noget i udspillet, det er i forhold til skolepraktikken. 10 millioner er for lidt til at sikre en fornuftig kvalitet," siger Ejner K. Holst, der sidder i LO's uddannelsespolitiske udvalg.