22. april 2010 kl. 04.50

Storbyer søger Støjbergs hjælp til ledige

FORSØG: Udbuds- og ungeregler er for dyre og ufleksible. København og Århus Kommuner har søgt beskæftigelsesministeren om at lave forsøgsordning for unge ledige akademikere.

København og Århus Kommuner tror på, at de kan få flere ledige i arbejde med ny forsøgsordning. Det nuværende system er for ufleksibelt.Foto: Tine Haarder

Kristian Aaskov Nielsen

Journalist

Fakta

Om LVU-udbud
Beskæftigelsesregionerne har i fællesskab gennemført udbud af indsatsen for ledige med lange videregående uddannelser (LVU). Andre aktører skal gennemføre kontakt- og aktiveringsforløb for to målgrupper: Ledige LVU'ere under 30 år og ledige LVU'ere, som er fyldt 30 år. Der er tale om et statsligt rammeudbud, som jobcentrene skal bruge i forhold til målgrupperne.

Kilde: Pressemeddelelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen den 8. januar 2010

Københavns og Århus er de to kommuner med flest ledige nyuddannede akademikere. Men det nuværende system er for ufleksibelt og får ikke nødvendigvis flere i arbejde, mener de to kommuner. Derfor har de i samarbejde med Akademikernes Centraladministration sendt et brev til beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), hvor de ønsker at etablere en ny forsøgsordning.

"Som stor universitetskommune har vi kun et formål med denne henvendelse til ministeren: Det er at få et samarbejde med ministeren, som kan gøre vores indsats mere effektiv for pengene. Jeg håber ministeren siger ja til at mødes med os, og at vi også fremover kan få et samarbejde om at gøre vores ledighedsindsats mere effektiv," siger Klaus Bondam (R), som er integrations- og beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune.

I Århus Kommune har man omkring 2.500 ledige akademikere. Ifølge rådmand for sociale forhold og beskæftigelse i Århus Kommune, Hans Halvarsen (S), giver det kommunen en række problemer i forhold til ungereglerne.

"Problemet er, at vi skal agere meget nøje efter ungereglerne. De skal i offentlig aktivering, hvilket giver os nogle problemer, selv om vi er en stor kommune. Vi har mange arbejdspladser, men vi har allerede problemer med at aktivere bare AC-området inden for det offentlige," siger Hans Halvorsen.

Dokumentation

Fakta om dimittenders ledighed

På landsplan
Ser man specifikt på dimittenderne er 25 pct. af sommerdimittenderne (dem, som er dimitteret i juni-aug. måned) fra 2009 fortsat ledige i januar måned. Sommerdimittender fra 2009 har stadig haft væsentligt sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet end dimittenderne fra de foregående tre år. Sommerdimittenderne fra 2009 har i januar en ledighed på 25 pct., hvilket er 8 procentpoints over 2008-årgangen. Altså er hver fjerde dimittend fra 2009-årgangen ledig et halvt år efter, at de har afsluttet deres uddannelse.

Samtidig stiger antallet af langtidsledige dimittender. I januar måned var der 495 ledige akademikere med mere end 1 års ledighed bag sig, som fik udbetalt dagpenge på dimittendsats.

I Århus
- er 26,8 procent af dagpengemodtagerne akademikere.

Den samlede ledighed for dimittender i Århus er 30,5 procent. Delt ud på uddannelsesretninger er det for ingeniører 12,9 procent, magistre 42,9 procent og DJØF'ere 40,0 procent.

For den samlede gruppe af akademikere er ledigheden 7,8 procent. For ingeniører 5,5 procent, for magistre 9,4 procent og for DJØF'ere 7,6 procent.

I København
- er 27,3 procent af dagpengemodtagerne akademikere.
Omkring 40 procent af alle ledige dimittender i Danmark er bosat i København.

For dimittender gælder, at de har meget høje ledighedsprocenter. For ingeniører 29,4 procent, magistre 38,2 procent, DJØF'ere 30,8 procent. Den samlede ledighed for dimittender er 31,9 procent.

For den samlede gruppe af akademikere er den samlede ledighed 8,4 procent. Fordelt på uddannelsesretninger er ledigheden for ingeniører 5,7 procent, for magistre 10,0 procent og for DJØF'ere 6,1 procent.

Ledigheden for forsikrede ledige var i januar 2010 6,8 procent. Der er således en overledighed for akademikere på 1,6 procent.

Kilde: Københavns Kommune