3F: Alle har ret til at blive pensionister

Af Søren Heisel og Ulla Sørensen
Henholdsvis forbundssekretær og arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F

Hvornår skal danskerne gå på pension? Det kække svar fra Marianne Dissing, administrerende direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening, lyder, at ”vi vil så gerne, at du bliver lidt længere”. 

Hendes indlæg på Altinget skal nok få opbakning i regeringskontorerne, hvor der varmes op til endnu en pensionsreform i 2017. Men i 3F ved vi, at mange allerede bliver lidt længere, end de burde. 

Hver fjerde 3F’er er ikke på arbejdsmarkedet, når de fylder 60 år, fordi de er nedslidte eller døde. 3F’erne bliver således hårdt ramt af den højere pensionsalder og vil i sagens natur få svært ved at følge Dissings parole, som vi må forstå er et ”beskedent bidrag fra dem, der kan”. 

Men hvad med de, der ikke kan? De oplever allerede i dag, at den ene reform efter den anden har sendt folk væk fra førtidspensionen ud i ressourceforløb og ind i en sengepraktik.

Er almindeligt arbejde af en anden verden?
Indlægget emmer af at være skrevet ved et hæve-sænkebord i et miljø præget af flekstidsordning. 

Der er ikke behov for en endnu højere pensionsalder. Og slet ikke, når vi kan regne med, at arbejdsstyrken vil stige med hele 215.000 personer frem mod 2025.

Søren Heisel og Ulla Sørensen
Henholdsvis forbundssekretær og arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F

Hverdagen for 3F’s medlemmer er ganske anderledes. En ansat i et gartneri sætter 1100 stiklinger eller potter 800 løg i timen for at være sin løn værd. En stuepige rengør fem hotelværelser på samme tid, og en murer skal i snit lægge 80 sten i timen for at holde akkorden, mens renovationsarbejderen stiger ind og ud af sin bil cirka 13 gange i timen. 

Det er blot et lille indblik i det arbejdstempo, der dagligt møder 3F’s mere end 280.000 medlemmer. Det er også det arbejdstempo, som starter i læretiden og skal holdes frem til pensionen.

Og for dem, der i år har fejret deres 40 års fødselsdag, er der 31 år mere til, at pensionen er inden for rækkevidde, når de runder det 71. år. Hvis de altså når det.

Vi har råd til at lade folk gå på pension
Dissing påpeger, at hvis vi ikke giver pensionsalderen endnu et nøk opad, vil vi ”tørre en betragtelig og stigende økonomisk regning af på vores børn og børnebørn.” 

Det er en skrøne, hvis eneste formål er at skræmme folk til at tro, at jorden brænder under os alle de næste 100 år, hvis ikke pensionsalderen stiger. Det er et falsum.

Fakta er derimod, at de offentlige finanser i Danmark er langtidsholdbare ifølge både de økonomiske vismænd og Finansministeriet. Der er ikke behov for en endnu højere pensionsalder. Og slet ikke, når vi samtidig kan regne med, at arbejdsstyrken vil stige med hele 215.000 personer frem mod 2025.

I stedet for at øge pensionsalderen bør vi satse benhårdt på at skabe et arbejdsmiljø, der gør danskerne i stand til at være aktive på arbejdsmarkedet frem til deres pensionsalder. 

Marianne Dissing skriver godt nok i indlægget, at nedslidte skal tilbydes gode tilbagetrækningsmuligheder og ikke skal ”tage en ekstra tørn.” Men de fine ord overhales desværre af virkeligheden, hvor de målrettede ordninger, der skulle samle de nedslidte op, er blevet udhulet år efter år, reform efter reform. 

Vi ser gerne, at mureren, ambulanceredderen, stuepigen og gartneriarbejderen får et godt otium. Et godt otium starter med et godt arbejdsliv, så lad også de politiske ambitioner starte der.