3F: Dansk Byggeris angreb på lærlingelønnen er besynderligt

Af Søren Heisel og Morten Egede
Henholdsvis forbundssekretær i 3F og formand for 3F-Ungdom

Man kan næsten ikke blive andet end forundret, når man læser Altingets historie ”Byggebranchen: Lærlinges løn er for høj”. Ifølge artiklen er det en for høj lærlingeløn, der er hovedårsagen til, at der i dag mangler praktikpladser til de unge.

Vi er i sagens natur ikke enige – og faktisk lidt forundrede. Vi mener, at Dansk Byggeris udmeldinger er baseret på halve sandheder og ulogiske slutninger.

Hvorfor pressen?
Vores første forundring går på, at Dansk Byggeri vælger at gå i pressen med en historie om, at den lærlingeløn, som de selv har forhandlet hjem med 3F, er for høj. Underdirektør Louise Pihl forsøger at fremstille byggeriets virksomheder som ofre for en lønudvikling, der af sig selv er løbet løbsk. Men sådan er det jo ikke.

Lærlingelønnen bliver fastlagt af DB og 3F ved overenskomstforhandlingerne. Så hvis danske byggevirksomheder mener, at lærlingelønnen er for høj, så bør de for det første spørge deres interesseorganisation om, hvorfor den så er gået med til lønniveauet ved de foregående ok-forhandlinger. For det andet må virksomhederne spørge Louise Pihl, hvordan Dansk Byggeri forestiller sig, at en artikel i Altinget kan ændre på det forhold frem for at bringe det ind i ok-forhandlingerne.

70 kroner i timen
Den anden forundring går på, at Dansk Byggeri mener, at en grundløn på 11.000 kroner om måneden er for høj. Men det svarer til en timeløn på under 70 kroner i timen. Til sammenligning tjener en ufaglært ungarbejder under 18 år 72 kroner i timen i hotel- og restaurationsbranchen.

Vores forundring er følgende: I hvilket parallelunivers vil en nedsættelse af lærlingelønnen gøre det mere attraktivt for de unge at tage en erhvervsuddannelse?

Søren Heisel og Morten Egede
Henholdsvis forbundssekretær i 3F og formand for 3F-Ungdom

Hvis Dansk Byggeris medlemmer har svært ved at få deres lærlinge til at være mere produktive end ufaglærte ungarbejdere under 18 år, så mener vi, det må være på tide, at byggebranchen kigger indad og overvejer, om ikke det snarere er manglende professionel tilrettelæggelse af arbejdet og ikke lærlingelønnen, der er den reelle udfordring.

For selvom virksomhederne naturligvis har et opkvalificeringsansvar for deres lærlinge, så må det alligevel undre, at de motiverede lærlinge ligefrem skulle være en økonomisk belastning, Især med tanke på, at byggevirksomhederne jo har gode muligheder for at viderefakturere lærlingeudgifterne til kunderne. 3F har eksempler på virksomheder, der fakturerer førsteårs lærlinge til over 260 kroner i timen videre til kunderne, altså cirka tre til fire gange lønudgiften.

Behov for faglært arbejdskraft, men lavere lærlingeløn? 
Den tredje forundring er af en lidt mere kompleks karakter, for den baserer sig på forholdet mellem det fremtidige behov for faglært arbejdskraft inden for byggeriet, den vigende interesse blandt de unge og Dansk Byggeris ønske om at sætte lærlingelønnen ned. Adskillige analyser har vist, at vi i fremtiden kommer til at mangle titusinder af faglærte arbejdere. Det skyldes både demografi og de unges vigende søgning til erhvervsuddannelserne, som blandt andet skyldes mangel på praktikpladser.

Vores forundring er følgende: I hvilket parallelunivers vil en nedsættelse af lærlingelønnen gøre det mere attraktivt for de unge at tage en erhvervsuddannelse? Hvilket økonomisk incitament, som arbejdsgiverne i så mange andre sammenhænge argumenterer kritikløst for, er det, der sikrer en sammenhæng mellem lavere lærlingeløn og flere unge på erhvervsuddannelserne?

Brug kræfterne anderledes
Til gengæld er vi enige med Louise Pihl i, at den nye trepartsaftale om praktikpladser er et skridt i den rigtige retning. Med aftalen har vi sikret, at de virksomheder, der tager mange lærlinge, også bliver belønnet, både i form af en øget kompensation, når lærlinge er på skole, en praktikpladspræmie, en bonus og en lavere indbetaling til AUB’en.

Så i stedet for at skyde på en lærlingeløn, som Dansk Byggeri selv har aftalt, så burde interesseorganisationen bruge sine kræfter på at sikre, at deres medlemmer får lod og del i den positive økonomi, der fremover vil møde virksomheder, der tager et uddannelsesansvar.