Debat

A-kasserne: Digitalisering kræver enklere regler

DEBAT: Dagpengeregler skal enkelt, let og billigt kunne oversættes til it-systemer. Det skriver formand for AK-samvirke Torben Poulsen, der opfordrer Dagpengekommisionen til at lade regelforenkling og digitalisering gå hånd i hånd.

Ifølge formand for AK-samvirke Torben Poulsen er digital administration vejen frem i a-kasserne. Men komplicerede regler er dyre at digitalisere. Derfor skal digitalisering og regelforenkling gå hånd i hånd, skriver han.
Ifølge formand for AK-samvirke Torben Poulsen er digital administration vejen frem i a-kasserne. Men komplicerede regler er dyre at digitalisere. Derfor skal digitalisering og regelforenkling gå hånd i hånd, skriver han.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torben Poulsen
Formand for AK-Samvirke

Over en tiårig periode har a-kasserne sparet cirka én milliard kroner i administrationsudgifter. Det svarer til cirka 100 millioner kroner hvert år. 

En stor del af besparelsen skyldes, at a-kasserne har været blandt de bedste til at digitalisere og automatisere arbejdsgange og medlemsservices.

Digitalisering betaler sig
Når du vil være medlem af en a-kasse i dag, er pen og papir fortid, og når du afleverer dagpengekortet, foregår det på skærmen og ikke ved skranken. 

Fakta
Bland dig i debatten!
Send dit debatindlæg til [email protected].

Derudover har a-kasserne automatiseret mange af de interne arbejdsgange. Det giver færre fejl, mindre sagsbehandling og mere tid til at levere professionel vejledning af en høj kvalitet til medlemmerne.

Faktisk viser en ny, uvildig rapport lavet af Deloitte, at a-kasserne i gennemsnit har digitaliseret 92 procent af deres medlemsservices og arbejdsgange. I 2011 var det kun 48 procent. Det er næsten en fordobling på tre år.

Der er store gevinster ved at gøre services og arbejdsgange digitale og gerne helt automatiske. Det er gevinster, som i høj gad kommer medlemmerne til gode, fordi de får en hurtigere, bedre og mere professionel service i deres a-kasse.

Torben Poulsen
Formand for AK-Samvirke

Rapporten viser også, at a-kasserne på ingen måde er færdige med at udvikle sig digitalt. 

A-kasserne peger blandt andet på, at der er gevinster at hente ved at automatisere indmeldelsesproceduren, behandlingen af ledighedserklæringer, overgangen til efterløn og ansøgning om arbejdsmarkedsydelse og mange andre opgaver.

Men samtidig peger a-kasserne i rapporten på noget meget væsentligt. Der er nemlig også en række områder, hvor man ikke har planer om at digitalisere eller automatisere yderligere. 

Meget ofte er årsagen, at lovgivningen er for kompleks. I praksis betyder det, at det i mange tilfælde bliver for kompliceret eller for dyrt at digitalisere.

Enkle regler kan nemt digitaliseres
Efter sommerferien kommer Dagpengekommissionen med sine anbefalinger til et nyt dagpengesystem. 

En af forventningerne er, at vi får et system med færre og mindre komplicerede regler end det system, vi har i dag.

Ifølge kommissoriet skal kommissionen afdække, hvilke muligheder der er for at forenkle og afbureaukratisere administration og dermed ”danne grundlag for øget digitalisering”, som der står.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at opfordre kommissionen og dens medlemmer til at lade regelforenkling og digitalisering gå hånd i hånd. 

Fokusér på nødvendigheden af, at regler enkelt, let og billigt skal kunne oversættes til it-systemer.

Deloittes rapport viser det tydeligt: Der er store gevinster ved at gøre services og arbejdsgange digitale og gerne helt automatiske. Det er gevinster, som i høj gad kommer medlemmerne til gode, fordi de får en hurtigere, bedre og mere professionel service i deres a-kasse.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torben Poulsen

Fhv. formand. Danske Svineproducenter, svineproducent

0:000:00