AK-Samvirke: Vi skal lære af svenskerne

Af Torben Poulsen
Formand for AK-Samvirke

Efter fem års arbejde er den såkaldte parlamentariske udredning fra den svenske socialforsikringskommission netop blevet offentliggjort. 

Udredningen er et digert værk på næsten 1.200 sider, hvori der foreslås en række forbedringer af de svenske offentlige ydelser, deriblandt dagpengesystemet.

Udredningen er et vigtigt signal til danske politikere om, hvor vigtigt et attraktivt arbejdsløshedsforsikringssystem er. 

Svenskerne har på den hårde måde lært, at når man gør det mindre attraktivt at være a-kassemedlem, får man samtidig et dårligere fungerende arbejdsmarked.

I 2002 fastfrøs Sverige dagpengesatsen. I 2007 satte man a-kassekontingentet kraftigt op og gjorde det afhængig af, hvilken ledighed der var i den enkelte a-kasse. Derudover fjernede man muligheden for, at dimittender kunne opnå dagpengeret på baggrund af deres studier. 

Svenskerne har på den hårde måde lært, at når man gør det mindre attraktivt at være a-kassemedlem, får man samtidig et dårligere fungerende arbejdsmarked.

Torben Poulsen
Formand for AK-Samvirke

Det betød, at 500.000 svenskere meldte sig ud af a-kasserne, og på to år faldt andelen af arbejdsstyrken, der var dagpengeforsikrede, fra 80 til 68 procent. 

Den svenske udredning konkluderer også, at en hurtigt voksende andel af de arbejdsløse har svært ved at opfylde optjeningskravene til at få dagpenge. Det på trods af, at man i Sverige kan nøjes med halvtidsarbejde i et halvt år, hvor man i Danmark skal have haft et helt års fuldtidsarbejde, før man har ret til dagpenge.

For få svenskere med dagpengeforsikring
Ret beset kan man sige, at svenskerne ser udfordringerne i deres dagpengesystem fra en anden side, end vi gør i Danmark. 

I Danmark er problemet, at alt for mange mister deres dagpengeret. I Sverige har man reelt en ubegrænset dagpengeperiode, og her er problemet ikke, at folk mister dagpengeretten. 

I Sverige er problemet, at der ikke er nok, der bliver dagpengeforsikret eller opfylder kravene til at optjene eller genoptjene retten til dagpenge. 

Den svenske udredning peger på, at for mange svenskere er økonomisk utilstrækkeligt beskyttet, hvis de bliver ledige, fordi de ikke er medlem af en a-kasse. 

De står enten uden ydelse eller er kun berettiget til kontanthjælp. Og det er ifølge udredningen et problem, fordi for mange svenskere mister tilknytningen til arbejdsmarkedet, når de ikke er dagpengeforsikrede. 

Det er værd at bemærke, at alle de politiske partier på nær ét bakker op om konklusionerne. Der er altså bred politisk opbakning på tværs af politiske skel til at få gjort det svenske arbejdsløshedsforsikringssystem attraktivt igen. 

Debatten handler lige nu om, hvordan man får flere til at forsikre sig, så andelen af forsikrede på arbejdsmarkedet kommer op på et acceptabelt niveau igen.

A-kasserne skal være attraktive
De svenske erfaringer bør give stof til eftertanke for den danske dagpengekommission og de danske politikere. 

Til september i år er Dagpengekommissionen klar med bud på, hvordan fremtidens dagpengesystem kan skrues sammen. 

Vi kan være ganske sikre på, at når kommissionens rapport er læst igennem af politikere og meningsdannere, vil vi få en intens debat om, hvor længe ledige skal kunne være på dagpenge, hvor høj dagpengesatsen skal være og så videre. 

Den svenske udredning viser imidlertid, at det også er helt afgørende at sikre, at flest muligt kan og vil forsikre sig mod ledighed. 

I dansk sammenhæng betyder det, at dimittender fra uddannelser fortsat skal have en gunstig adgang til at blive dagpengeforsikret. Og for dem, der ikke forsikres efter endt uddannelse, er det vigtigt at lempe de skrappe krav om et helt års fuldtidsbeskæftigelse for at optjene- og genoptjene dagpengeret.