Af Lone Lollesgaard
Uddannelses- og Arbejdsmarkedschef i Vesthimmerlands Kommune

Der er brug for øget frihed til faglige vurderinger, hvis kommunerne skal lykkedes med en indsats, der flytter mennesker og anvender de kommunale midler mest hensigtsmæssigt.

Det er budskabet fra de nordjyske kommuner, der de seneste fire år på beskæftigelsesområdet har deltaget i Frikommuneforsøg II, der var sat i værk af Social og Indenrigsministeriet.

I den periode har de nordjyske kommuner kunnet arbejde med langt færre statslige regler, hvor medarbejdere har kunnet sætte det i værk, der gav mening for borgeren frem for blot at skulle levere en bestemt indsats, fordi loven foreskrev det.

Bedre eller tilsvarende niveau
De nordjyske kommuner har netop udarbejdet evaluering af frikommuneforsøget og sender en række anbefalinger af sted til Christiansborg med opfordring til at ændre i reglerne.

De mange forsøg hos de nordjyske jobcentre fremviser nemlig betydelige muligheder for mindre bureaukrati, færre statslige proceskrav og mange flere meningsskabende indsatser for borgerne.

Medarbejdere og borgere er mere til­fredse, når indsatsen gøres fleksibel og i større grad bliver individuelt tilpasset.

Lone Lollesgaard
Uddannelses- og Arbejdsmarkedschef i Vesthimmerlands Kommune

Resultaterne fra undersøgelsen viser, at de friere rammer enten har skabt forbedringer i beskæftigelsesindsatsen eller præsterer på tilsvarende niveau, som kommuner, der ikke har deltaget i forsøgene.

Har vist nye veje
Baggrunden for frikommuneforsøget og ønsket om forenklinger har rejst en række spørgsmål. For hvorfor skal borgere i 2020 deltage i fysiske møder på jobcentret, når vi lever i en digital tidsalder, hvor et telefonisk eller digitalt møde kan være lige så godt eller bedre?

Eller hvorfor bede borgere møde rehabiliteringsteamet, når den relevante plan allerede er lagt?

Hvorfor skal kommuner over-sagsbehandle borgernes sag og eksempelvis indhente unødvendige lægelige blanketter, som selv lægerne ryster på hovedet af - blot for at opfylde lovgivningens krav, når mindre rent faktisk kunne gøre det?

Svaret er på sin vis ret simpelt. Det behøver ikke være sådan, og med 17 konkrete forsøg på beskæftigelsesområdet har de nordjyske kommuner vist nye veje samt skabt mening og nærhed for rigtig mange nordjyske borgere.

Samlet set lægger evalueringen op til at fjerne de krav, der fører til over-sagsbehandling og ”one-size-fits-all” og lade kommunerne give en værdig og individuelt tilpasset sagsbehandling til alle.

Det skal her bemærkes, at intentionen med frikommuneforsøget ikke har været at finde besparelser, men i højere grad at sikre en bedre ressourceudnyttelse, så borgere med et større behov for hjælp kan få det, mens mere selvhjulpne borgere kan klare sig med mindre.

Tilfredse borgere og medarbejdere 
I samtaleforsøget for forsikrede ledige er der tilfredshed blandt borgerne. Tilfredsheden er desuden helt tyde­lig hos medarbejderne, hvor langt de fleste har vurderet, at deres arbejde er blevet mere fagligt funderet, mindre administrativt tungt og mere motiverende.

Det har bi­draget til, at ressourcer har kunnet bruges, der hvor det gav mening. Og også a-kasserne har tilkendegivet, at det har givet meget mere mening for borgere og for deres ressourceforbrug.

Erfaringerne fra særligt samtaleforsøgene, men også for­søget om revurdering af ledighedsydelsesmodtagere på et lovfastsat tidspunkt, læner sig op af de undersøgelser, som KL i forbindelse med corona-erfaringerne fra foråret 2020 har udarbejdet: At medarbejdere og borgere er mere til­fredse, når indsatsen gøres fleksibel og i større grad bliver individuelt tilpasset.

Gør forsøget permanent
Reglerne i forbindelse med rehabiliteringsteams og læge­attester bør gøres smidigere og mere fleksible til gavn for borgere og af hensyn til den bedste ressourceudnyttelse i kommunerne.

Det er ikke værdigt, at alle borgere skal behandles ens, når deres sager ikke er ens. Derimod ska­ber det mening, at den kommunale sagsbehandler ser den enkelte og træffer afgørelser, der passer til den enkelte

På den baggrund anbefaler frikommunenetværket, at forsøgene permanentgøres i fremtidig lovgivning.

Kommunerne i Nordjylland har gennem Frikommuneforsøg II vist, at de kan forvalte den større frihed – endda med succes, og til glæde for borgere.