Blå partier vil begrave ID-kort mod social dumping

KONTROL: Venstre, Konservative og Liberal Alliance vil ikke fortsætte regeringens arbejde for et obligatorisk ID-kort i byggeriet, hvis der kommer et blåt flertal efter næste valg. Dansk Folkeparti holder dør på klem for alliance med røde partier.

Regeringen, SF og Enhedslisten har aftalt, at alle ansatte på landets byggepladser skal bære et obligatorisk ID-kort. Et konkret forslag er dog blevet udskudt til oktober og dermed efter et kommende folketingsvalg.
Regeringen, SF og Enhedslisten har aftalt, at alle ansatte på landets byggepladser skal bære et obligatorisk ID-kort. Et konkret forslag er dog blevet udskudt til oktober og dermed efter et kommende folketingsvalg.Foto: Colourbox
Michael Hjøllund
Fakta
Regeringen, SF og Enhedslisten har aftalt, at der i foråret iværksættes tre tiltag, der skal styrke kontrollen med selvstændige, der arbejder i byggeriet. Formålet er at sikre, at dem, der arbejder som selvstændige, ikke blot er almindelige ansatte, der forsøger at omgå reglerne for løn og arbejdsvilkår.

  • I forbindelse med aftalen om udmøntning af Forebyggelsesfonden er det aftalt, at der i perioden 2015-18 afsættes i alt 8 mio. kr. til øget kontrol med selvstændige i RUT. Der vil være øget fokus på, hvorvidt personer, der udfører bygge- og anlægsarbejde, reelt er selvstændige eller ansatte, og om de er korrekt registreret i RUT.
  • Arbejdstilsynet skal overvåge udviklingen af antallet af selvstændige i RUT og gennemfører en ekstra indsats, hvis der viser sig en stærk stigning i antallet af selvstændige, som kunne indikere en form for omgåelse. Der vil blive indhentet tal for antallet af selvstændige i RUT, så omfanget af selvstændige i RUT inden for bygge- og anlægsområdet løbende kan vurderes.
  • Arbejdstilsynet vil øge kontrollen af bygherrens plan for sikkerhed og sundhed og om virksomheder, herunder selvstændige på pladsen, fremgår af bygherrens plan. Herved opnås et øget fokus på bygherrens pligt til at have kendskab til hvilke selvstændige, der udfører arbejde på byggepladsen. Initiativet kan iværksættes indenfor eksisterende ramme.

Kilde: www.bm.dk

Hvis regeringsmagten skifter ved næste folketingsvalg, kan rød blok vinke farvel til deres ønske om at indføre et obligatorisk ID-kort til alle ansatte i byggebranchen.

Det er meldingen fra Venstre, Konservative og Liberal Alliance, efter regeringen har udskudt et forslag om at indføre ID-kort på landets byggepladser til efter næste folketingsvalg.

Et ID-kort kan ifølge tilhængere styrke tilsynet med arbejdsmiljøet i byggeriet, og samtidig give fagbevægelsen et lavpraktisk våben til at bekæmpe social dumping.

Dokumentation

Historien kort: ID-kort på byggepladser
I juni 2014 indgik regeringen en aftale med SF og Enhedslisten om at indføre obligatoriske ID-kort (sikkerhedskort) for alle medarbejdere på danske byggepladser.

Sikkerhedskortet skulle indeholde oplysninger om navn, arbejdsgiver, social sikring, obligatorisk arbejdsskadeforsikring og erhvervsforsikringsdækning.

Den model, som parterne indtil videre har kigget på, dækker ikke selvstændige, der arbejder på byggepladser. For fagbevægelsen er netop kontrol med selvstændige et centralt tema, da de oplever problemer med såkaldt "falske selvstændige", som er enkeltmandsvirksomheder, der arbejder under vilkår, der ikke er forskellige fra almindelige lønmodtagere.

Regeringen har nu udskudt lanceringen af ID-kortet til efter sommerferien og dermed til efter et folketingsvalg. 
Nye modeller for et ID-kort skal nu undersøges, og arbejdet skal være færdigt senest i oktober 2015.

I mellemtiden styrkes kontrollen med selvstændige, der arbejder i byggebranchen.


Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00