Debat

Bondo til Haarder: Her er fakta om lærerforhandlingerne

DEBAT: Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, påpeger, at tidligere undervisningsminister Bertel Haarders (V) syn på lærer-lockouten i 2013 er i direkte modstrid med den dokumentation, der er lagt frem.

"Bertel Haarder argumenterer ud fra en arbejdstidsaftale fra første gang, han var undervisningsminister," skriver Anders Bondo Christensen.&nbsp;<br>
"Bertel Haarder argumenterer ud fra en arbejdstidsaftale fra første gang, han var undervisningsminister," skriver Anders Bondo Christensen. 
Foto: Sarah Bender/Danmarks Lærerforening
Tyson W. Lyall

Download foto i høj opløsning

Ansat på Altinget siden 2010. 

Uddannelse: Cand.comm. (2015). MA. International Relations, Uni. of Westminster (2013). BA. Socialvidenskab & Journalistik, RUC (2011).

Twitter
Linkedin

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anders Bondo Christensen
Formand for Danmarks Lærerforening

5. oktober udkommer bogen Søren og Mette i benlås. Gennem udtalelser fra centrale, navngivne politiske kilder dokumenterer forfatteren Anders-Peter Mathiasen, at regeringen var dybt involveret, da lærerne i 2013 blev lockoutet og regeringen efter fire uger afsluttede lockouten.

Det foranledigede en kommentar fra tidligere undervisningsminister Bertel Haarder (V) i Altinget.

Læs: Bertel Haarder om lærerkonflikt: Jeg følte med Antorini

Den tidligere minister taler altså om reglerne fra før, vi blev kommunaliseret. Det er snart 25 år siden. Der er indgået tre arbejdstidsaftaler siden.

Anders Bondo Christensen
Formand, Danmarks Lærerforening

Bertel Haarders indlæg er godt billede af opfattelserne og vidensniveauet blandt politikere på Christiansborg.

Han forklarer, hvorfor det var nødvendigt med nye arbejdstidsregler og politisk indblanding.

Forholder sig til gamle regler
Problemet er imidlertid, at Bertel Haarder argumenterer ud fra en arbejdstidsaftale fra første gang, han var undervisningsminister.

Han beskriver blandt andet reduktionerne, som blev fordelt mellem lærerne med forskellige begrundelser. Begrebet har ikke eksisteret siden 1993. Den tidligere minister taler altså om reglerne fra før, vi blev kommunaliseret*.

Det er snart 25 år siden. Der er indgået tre arbejdstidsaftaler siden.

Endvidere er Bertel Haarders opfattelse af forhandlingsforløbet i direkte modstrid med det dokumenterbare faktiske forløb.

Det er bekymrende, at vidensniveauet er så lavt blandt politikere, der på den baggrund accepterer at tilsidesætte den danske model og grundlæggende demokratiske rettigheder.

Og det er bekymrende, at en kritisk presse ikke konfronterer politikerne, når de fremsætter dokumenterbare forkerte påstande.

Her er fakta
Fakta omkring forhandlingerne af arbejdstid for folkeskolelærerne er følgende:

Op til overenskomstforhandlingerne i 2005 foregik der grundige forhandlinger om nye arbejdstidsregler. Vi nåede ikke i mål.

Med udgangspunkt i de centrale forhandlinger valgte KL’s chefforhandler, borgmester Kjeld Hansen, senere på året at indgå en lokalaftale, Herlevaftalen.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 indgik KL og LC efter et særdeles grundigt forhandlingsforløb en ny arbejdstidsaftale, A08, blandt andet med inspiration fra Herlevaftalen. Aftalen gjorde fundamentalt op med bureaukratiet og timetælleriet.

KL’s nye chefforhandler, Mads Lebech fra Konservative, udtalte blandt andet:

”Det kan måske lyde som om, vi er lalleglade, når vi kommer med meget store forventninger om, at blot man klipper nogle af båndene, giver det virkelig så meget mere. Men jeg tror faktisk på det. Jeg tror på, at det, at man accepterer, at lærerne arbejder professionelt, og at der ikke ligger den kontrol, som timetælleriet jo også kan opleves som, for langt de flestes vedkommende vil være noget positivt. Da jeg blev lønudvalgsformand i KL, var der flere, der sagde: Tabte du virkelig lodtrækningen? Og dagsordenen var, hvordan vi skulle tæve lærerne. Ikke hvordan vi kunne vinde dem. Den begrebsverden håber og tror jeg på, at vi nu har gjort op med.”

KL forhandlede ikke
Ved overenskomstforhandlingerne i 2011 indgik ændringer i arbejdstidsaftalen i KL’s krav, men KL konkretiserede aldrig kravene eller stillede konkrete forslag. KL frafaldt tidligt kravet.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 opsagde KL den gældende arbejdstidsaftale og stillede krav om en ny aftale under overskriften “lærerne skal normaliseres”.

Ved præsentationen af overenskomstkravene i december understregede Lærernes Organisation vigtigheden af, at KL hurtigt kom med deres forslag til en arbejdstidsaftale, hvis det skulle være muligt at realitetsforhandle en ny aftale.

Lærernes Centralorganisation rykkede gentagne gange mundtligt og skriftligt, uden held, for et forslag fra KL. I perioden fremsatte Lærernes Centralorganisation flere forslag til nye arbejdstidsregler.

Blandt andet, at en aftale, der tog udgangspunkt i skolepædagogernes aftale, som KL ikke havde opsagt. KL afviste at forhandle forslagene.

Det ene møde
Først 14. februar fremsendte KL et skriftligt forslag. På det tidspunkt var der ét aftalt forhandlingsmøde tilbage, 26. februar.

I begyndelsen af dette møde gjorde Lærernes Centralorganisation for god ordens skyld opmærksom på, at tidligere fremsendte forslag, som KL havde nægtet at forhandle, ikke var frafaldet.

Lærernes Centralorganisation understregede, at en afgørende forudsætning for, at KL’s forslag kunne danne ramme for en ny aftale, var, at lærerne blev omfattet af regler, der modsvarede reglerne på det øvrige kommunale arbejdsmarked.

Parterne enedes om, at Lærernes Centralorganisation skulle redegøre for, hvor aftalen havde mangler.

På den baggrund spurgte Lærernes Centralorganisation skriftligt ind til, hvordan KL med en aftale ville sikre, at lærerne blev omfattet af bestemmelser, der er helt generelt gældende for alle andre på det kommunale arbejdsmarked.

KL svarede aldrig på spørgsmålene og nægtede at mødes igen ved forhandlingsbordet. KL meddelte i stedet, at forhandlingerne var brudt sammen. KL afviste at beskrive, hvor der var konstateret forhandlingssammenbrud.

I modstrid med fakta, Haarder
1. marts varslede KL lockout af lærerne med den begrundelse, at Lærernes Centralorganisation skulle tvinges tilbage til forhandlingsbordet.

I forligsinstitutionen gentog Lærernes Centralorganisation nødvendigheden af, at lærerne ved en normalisering blev omfattet af regler svarende til øvrige kommunalt ansatte.

I den forbindelse afleverede Lærernes Centralorganisation opstilling af de gældende regler fra øvrige store overenskomster på det kommunale område. KL blev opfordret til at indarbejde de manglende regler i KL’s forslag inden næste møde i forligsinstitutionen.

Det skete ikke.

Lærernes Centralorganisation udarbejdede herefter et forslag til tekst. Det nægtede KL at forhandle.

Dette forløb kan fuldt ud dokumenteres. Danmarks Lærerforening har åbnet sit arkiv for alle, der ønsker dokumentationen.

Når Bertel Haarder i Altinget nu påstår, at det var lærerne, der ikke ville forhandle, er det direkte i modstrid med dokumenterbare fakta.

Efterspillet er, at der 1. april trådte en total lockout af lærerne i kraft. Fire uger senere, efter lærerne havde mistet en lønindtægt på cirka to milliarder kroner, gennemførte Folketinget et lovindgreb, der i et og alt imødekom KL’s forslag.

*Bertel Haarder har efterfølgende korrigeret "reduktionerne" til "forberedelsestid".

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Bondo Christensen

Fhv. formand, Danmarks Lærerforening
lærer (Skårup Seminarium 1982), journalist (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, 2023)

Bertel Haarder

Fhv. MF og minister (V)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1970)

0:000:00