Borgerforslagsstillere: Tjenestemandsreformen er en støvet lov, der truer velfærdssamfundet

I Danmark er der en fortælling, om at vi er et land med ligestilling og retfærdighed. Men det er en sandhed med modifikationer.

I virkeligheden er vores arbejdsmarked ikke alene kønsopdelt, men også præget af et lønhierarki, som blev skrevet med en støvet skrivemaskine i 1960’erne.

Vi er en gruppe af sygeplejersker, jordemødre, pædagoger, socialrådgivere og akademikere, som i den seneste tid har forsøgt at gøre politikerne opmærksomme på, at traditionelle “kvindefag” er havnet i et lønmæssigt efterslæb, som en direkte konsekvens af Tjenestemandsreformen fra 1969.

Nu peger pilen på dem. Om ganske kort tid skal politikerne i Folketinget nemlig tage stilling til vores borgerforslag om ligestilling i lønforholdene mellem de offentlige faggrupper, som i skrivende stund har næsten 62.000 støttere. 

Lommepengeløn er forældet
Den tværfaglige arbejdsgruppe, som vi kalder os, har mødtes på skærmen efter hver vores arbejdsdag. Sygeplejersker, jordemødre, socialrådgivere og pædagoger som alle er ansat i det offentlige og i de traditionelle kvindefag, og som har det til fælles, at vores løn ligger i bunden, når man sammenligner med andre fag på samme uddannelsesniveau. 

Hvis Danmark skal leve op til fortællingen om at være et ligestillet land, skal der gøres op med det forældede offentlige lønhierarki.

Susanne Both, Anni Spiele, Marie Vithen m.fl.
Borgerforslagsstillere

For at forstå uligelønnen, skal vi tilbage til 1969. Det var før rødstrømpebevægelsen, før den frie abort, og før gifte kvinder fik deres egen selvangivelse. Det var før den personlige computer, før mobiltelefonen og før internettet. Det er over et halvt århundrede siden.

Dengang vedtog VKR-regeringen med støtte fra et bredt politisk flertal i Folketinget Tjenestemandsreformen, som bestod af et politisk bestemt lønhierarki, hvori forskellige faggrupper i den offentlige sektor blev lønindplaceret.

Typiske kvindefag blev ud fra datidens normer placeret meget lavt i hierarkiet, og lønnen blev beskrevet som et supplement til husholdningen og en slags “lommepengeløn”. Samtidig blev faggrupper med mange mænd med et tilsvarende uddannelsesniveau og ansvar aflønnet højere under reformens værdisætning.

Ti gange har Christiansborg brudt lønløftet
Mon politikerne dengang var klar over, at de grundlagde en historisk ulighed som stadig trækker tråde til lønsystemet den dag idag?

I 1969 blev den lavere løn til “kvindefagene” begrundet med, at kvinder ikke var forsørgere. Tiden er løbet fra det argument. I dag er mange kvinder eneforsørgere og lever i ligeværdige parforhold. Og selv med datidens øjne var forskelsbehandlingen urimelig.

Tjenestemandskommissionen var bevidste om det uholdbare i et statisk system, og de blev enige om en revurdering hvert femte år. Den første revurdering skulle have været i 1974. Igen i 1979 - tre år efter ligelønsloven blev vedtaget - og i 1984, 1989, 1994, 1999, 2004, 2009, 2014 og 2019.

Ikke mindre end ti gange har politikerne altså haft chancen for at leve op til deres ansvar. Men ikke én eneste gang er lønhierarkiet blevet revurderet som det ellers var politisk aftalt. 

Status quo truer velfærdssamfundet
Skiftende politikere er i årevis hoppet med på tesen om, at problemet med uligeløn til de kvindedominerede faggrupper skal løses ved overenskomstbordet. På trods af, at samtlige overenskomstforhandlinger siden 1969 har bevist det modsatte, og at problemet oprindeligt er politisk skabt.

Det må efterhånden være tydeligt for enhver, at den ikke går længere. Den manglende overensstemmelse mellem løn og uddannelse har tilmed vokset sig større end den var i 1969, og vi har som samfund ikke råd til at lade stå til længere. Det er et stort problem at tiltrække eksempelvis sygeplejersker, pædagoger og jordemødre til faget, og det går ud over vores velfærd. 

Politikere er i årevis hoppet med på tesen om, at problemet med uligeløn skal løses ved overenskomstbordet. Det må efterhånden være tydeligt for enhver, at den ikke går længere.

Susanne Both, Anni Spiele, Marie Vithen m.fl.
Borgerforslagsstillere

Der er ubesatte stillinger overalt i de ramte faggrupper, og med den nuværende løn har arbejdsgiverne svært ved at rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere. For hvor skal man finde medarbejdere og uddannelsesparate unge, som i 2021 vil acceptere at arbejde til en løn, som hænger fast i en reform fra 1969 og ikke svarer til hverken uddannelsesniveau og kvalifikationer?

Hvis Danmark skal leve op til fortællingen om at være et ligestillet land, skal der gøres op med det forældede offentlige lønhierarki og loven, der er skrevet med en støvet skrivemaskine i 1969. Vi har i vores tværfaglige fællesskab børstet støvet af, og nu er det Christiansborgs tur til at komme til tasterne. Kære politikere, pilen peger på jer.

Borgerforslaget om at ophæve Tjenestemandsreformen fra 1969 behandles i Folketinget 20. maj 2021.