Cevea: Der er plads til flygtninge på arbejdsmarkedet

I dag afholder statsminister Lars Løkke (V) et såkaldt topmøde for civilsamfundet på Marienborg. Blandt de inviterede er repræsentanter fra erhvervsorganisationer og virksomheder. Sidstnævnte havde Lars Løkke en særlig opfordring til i lørdagens udgave af Berlingske: De danske virksomhedsledere skal udvise samfundsansvar og åbne deres virksomheder for at få flere flygtninge i job.

Direktør i DI, Karsten Dybvad, hilser opfordringen velkommen. Virksomhederne melder sig klar til at hjælpe med integrationen ved at bidrage til, at flygtninge hurtigt kommer til at forsørge sig selv, så de kan deltage aktivt i samfundet.

Danmark mangler arbejdskraft
Det er godt og vigtigt, at virksomhederne vil hjælpe flygtninge i job. Det er godt, at DI vil være med til at tage ansvar for at integrere de flygtninge, der kommer til Danmark. Samtidig er det vigtigt at få de nye flygtninge ud på arbejdsmarkedet. Det kan være med til at imødekomme den mangel på arbejdskraft, som Danmark vil komme til at opleve i fremtiden.

Danmark står over for en demografisk udvikling, der betyder, at vi kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden. Alene siden 2000 er antallet af danske statsborgere i den mest erhvervsaktive alder faldet med 13,3 procent. Danmark har derfor brug for udenlandsk arbejdskraft for at understøtte arbejdsstyrken.

Danmark står over for en demografisk udvikling, der betyder, at vi kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden. Alene siden 2000 er antallet af danske statsborgere i den mest erhvervsaktive alder faldet med 13,3 procent. 

Kristian Weise
Cevea

Cevea har for nyligt kigget på, hvad den østeuropæiske arbejdskraft betyder for det danske arbejdsmarked. Konklusionen er, at det ikke alene er en gevinst for de danske velfærdssamfund – det er også en nødvendighed. Østeuropæisk arbejdskraft er dermed med til at holde hånden under det danske arbejdsmarked.

Store udfordringer
Der er selvfølgelig stor forskel på indvandrere fra de østlige lande i Europa og de flygtninge, som er kommet til Danmark de seneste år og fortsat kommer. Den sidstnævnte gruppe oplever væsentligt flere barrierer i forhold til at blive aktive på det danske arbejdsmarked, blandt andet på grund af krigstraumer.

Bilka i Kolding går foran som et godt eksempel. Her møder en gruppe syriske flygtninge på arbejde hver dag i forbindelse med et sprogskoleprojekt. Tre timers arbejde kombineret med tre timers sprogundervisning giver gode resultater. 

Kristian Weise
Cevea

En analyse foretaget blandt 2000 syrere, der kom til landet fra 2009 til 2013, viser, at kun 13 procent var i arbejde efter tre år. Vi må altså erkende, at det er en stor udfordring at få flygtninge i arbejde. Men samtidig er det essentielt for en vellykket integration, at flygtninge kommer i gang hurtigst muligt.  

Fanget i trædemølle af lav løn
Indtil videre har indslusningsløn været foreslået fra forskellige sider som et middel til at få flygtninge ind på det danske arbejdsmarked startende på et lavere løntrin. Indslusningsløn vil imidlertid ikke fungere som en trappestige ind på arbejdsmarkedet. Nærmere tværtimod. I Tyskland har vi set eksempler på, at folk er blevet fanget i en trædemølle af lav løn.

Resultatet af at indføre en lav indslusningsløn vil være at åbne op for en lavtlønsspiral. Det vil betyde, at vi ser job på ringere løn- og arbejdsvilkår, end vi ellers kender til i Danmark. Konsekvenserne vil være ringere levevilkår for de flygtninge og andre, der arbejder til de laveste lønninger.

Men prisen for at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet må ikke være, at vi skaber et lavtlønsarbejdsmarked. 

Vi skal derimod bruge de redskaber, vi allerede har på det danske arbejdsmarked, for at få flygtninge hurtigt i arbejde, så de kan lære dansk og føle sig som en del af samfundet 

Kig på de gode erfaringer
Bilka i Kolding går foran som et godt eksempel. Her møder en gruppe syriske flygtninge på arbejde hver dag i forbindelse med et sprogskoleprojekt. Tre timers arbejde kombineret med tre timers sprogundervisning giver gode resultater. 1. oktober åbner fem lignende projekter i Bilka-varehuse landet over.

Derudover findes blandt andet den såkaldte trappemodel, som er aftalt mellem LO og DA. Modellen består af fire faser: uddannelse, praktik, arbejde med løn og løntilskud og slutteligt et job. Gennem et sådan forløb kan eksempelvis en flygtning komme i fast job i en virksomhed.  

Der findes ingen nemme løsninger, når det kommer til at få flygtninge i job. Men vi har altså allerede løsninger og modeller på det danske arbejdsmarked, som kan anvendes. Der er ikke grund til at skabe et lavtlønsarbejdsmarked, for at flygtninge kommer i arbejde.

---
Kristian Weise er direktør for centrum-venstre-tænketanken Cevea. Hver anden torsdag skriver han klumme i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.