Cevea: Discountvejen på arbejdsmarkedet er en blindgyde

Af Kristian Weise
Direktør, Tænketanken Cevea

Højrefløjen og diverse arbejdsgiveres prædiken om for høje danske lønninger og for gavmilde sociale ydelser og deres i deres øjne ødelæggende effekt for deltagelsen på arbejdsmarkedet er velkendt. Med Claus Hjort Frederiksen i spidsen har de ofte har været på banen med budskaber om nødvendigheden af løntilbageholdenhed.

Også Cepos’ Martin Ågerup berørte problematikken om størrelsen på de sociale ydelser i sit seneste indlæg her på Altinget.dk med en problematisering af, hvad, han mener, der er de ”fortsat store incitamentsproblemer, som eksisterer som følge af de høje ydelser”.

Men er der hold i, at lavere lønninger vil give flere et job? Og at dagpenge og kontanthjælp skal være lavere, for at folk er motiverede til at tage et job?

Når det kommer til lønniveau, viser erfaringen fra den virkelige verden, er der ikke meget belæg for, at lavere lønninger skulle sikre flere i arbejde. I en Cevea-analyse sammenlignes lønniveau og ledighed for ufaglærte på tværs af 20 europæiske lande. Og konklusionen er klar: De lande, som har de laveste mindstelønninger og det laveste lønniveau blandt de lavtlønnede, har ikke den mindste ledighed blandt ufaglærte. Tværtimod.

Tyske erfaringer
I analysen sammenstilles Danmark eksempelvis med Tyskland, hvis arbejdsmarked ofte er blevet fremhævet som et pragteksemplar. Hvor de laveste danske fuldtidslønninger er omkring 17.000 kr. om måneden, er de kun knap 10.000 kr. i Tyskland. Alligevel er ledigheden for ufaglærte danskere "kun" 8,9 procent, mens den er på hele 13,9 procent i Tyskland. Altså en markant forskel på fem procentpoint.

I Tyskland har de lave lønninger altså ikke været gavnlige for den ufaglærte arbejdsstyrke, hvilket yderligere understreges af, at ledigheden for tyske ufaglærte er fem gange så høj som med ledigheden for tyskere med videregående uddannelser.

Frem for discountvejen skal vi vælge den kvalitetsvej, der hidtil har kendetegnet Danmark. Vi har med vores danske model unikke forudsætninger for et fleksibelt arbejdsmarked, som giver muligheder frem for at sætte en stopklods for fremtidsudsigterne hos en stor andel af danskerne.

Kristian Weise
Direktør, Cevea

Analysens resultater taler sit klare sprog: Et lavere lønniveau nedbringer ikke ledigheden for ufaglærte. Lavere lønninger har blot den effekt, at de danskere, som i forvejen har lidt, får endnu mindre.

De kassedamer, rengøringsfolk og andre, som i forvejen arbejder hårdt for en relativ beskeden månedsløn, må altså tage til takke med endnu mindre. I værste fald får de problemer med at dække de faste leveomkostninger til trods for, at de har fast arbejde og bidrager til det danske samfund og fællesskab.

Lavere løn fører altså blot til, at uligheden vokser, uden at det skaffer flere i arbejde.

Alligevel skabes hver fjerde danske job i dag i lavtlønsbrancher med en løn til under 75 procent af gennemsnitslønnen. Og de erhvervsmæssige forskydninger i Danmark har forstærket uligheden så meget, at vi i dag er et af de lande i EU, hvor uligheden stiger hurtigst.

Skæve indkomststigninger
I de seneste år har der i Danmark stort set ingen indkomststigning været for lavindkomstgrupperne, mens de bedst stillede har oplevet pæne stigninger.

I forhold til sociale ydelser er dagpengereformen, som halverede dagpengeperioden og fordoblede optjeningskravet, et godt eksempel på konsekvenserne, når bunden slås ud af vores sociale sikkerhedsnet. Beskæftigelsesministeriets tal viser, at omkring hver femte (18,7 procent) af dem, som mistede deres ret til dagpenge i løbet af de første ti måneder af 2013, i dag står uden hverken ydelser eller lønindkomst.

Derudover har dagpengeforringelserne – ligesom presset på lønnen – en stor social slagside. Ifølge AK-Samvirke er den tabte dagpengeret gået hårdest ud over aldersgruppen 50-59 årige samt de ufaglærte.

Derudover viser tal fra den virkelige verden, at danskerne ikke har et motivationsproblem, når det kommer til arbejde. Stort set alle de danskere, der økonomisk kunne få mere ud af at blive liggende hjemme på sofaen, har et job. 16.400 ud af 17.700 danskere, som på papiret ikke har en økonomisk gevinst ved at arbejde, har et arbejde alligevel.

Opkvalificering eller discount
Vi skal ikke tage en discountvej på arbejdsmarkedet. Det bør efterhånden stå lysende klart, at lavere løn og forringede sociale ydelser ikke er vejen til hverken mere velstand eller højere arbejdsmarkedsdeltagelse. 

I stedet for at sænke mindstelønnen og overførselsindkomster bør vi i langt højere grad give flere danskere mulighed for at styrke deres kompetencer og muligheder for at deltage på arbejdsmarkedet gennem øget opkvalificering og uddannelse.

Frem for discountvejen skal vi vælge den kvalitetsvej, der hidtil har kendetegnet Danmark. Vi har med vores danske model unikke forudsætninger for et fleksibelt arbejdsmarked, som giver muligheder frem for at sætte en stopklods for fremtidsudsigterne hos en stor andel af danskerne.

Hvis vi skal øge beskæftigelsen i Danmark, er det bedste middel at investere i udviklingen af vores økonomi samt øge uddannelses- og kompetenceniveauet. Ikke at forringe levevilkårene for de i forvejen mest udsatte danskere.