DA: Finansloven fastholder målrettet Arbejdstilsyn

Af Christina Sode Haslund
Arbejdsmiljøchef i DA

LO reagerede hurtigt på den nye finanslov, som de mener vil "forringe Arbejdstilsynets muligheder for at stoppe usundt og farligt arbejdsmiljø." Men det er en automatreaktion fra en fagbevægelse, der altid vil ønske flere penge. For finansloven fastholder Arbejdstilsynets grundbevilling på et fortsat højt niveau og udfaser blot midlertidige bevillinger et halvt år før planlagt.

Arbejdstilsynet kan fokusere på kerneopgaven
Dermed er finansloven et opgør med en mangeårig, men uhensigtsmæssig, praksis om at finansiere Arbejdstilsynet med et virvar af midlertidige særbevillinger, som skifter fra år til år og binder ressourcerne til snævert afgrænsede indsatser. I stedet kan Arbejdstilsynet fokusere på kerneopgaven med en mere stabil bevilling, som er klar langt ud i fremtiden.

Det er samtidig vigtigt at forstå finansloven i lyset af den nye politiske aftale om et styrket arbejdsmiljøindsats, vedtaget i foråret af en bred kreds af partier. Det er ikke noget, vi har hørt meget om i medierne, men aftalen forbedrer helt afgørende Arbejdstilsynets muligheder for at bruge kræfterne på de virksomheder, der rent faktisk har problemer i arbejdsmiljøet.

Samlet set har Arbejdstilsynet derfor ført tilsyn på godt 20.000 virksomheder hvert år, hvor der ikke blev fundet overtrædelser af arbejdsmiljølovens krav om, at arbejdet skal kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Christina Sode Haslund
Arbejdsmiljøchef i DA

Aftalen ophæver det nuværende krav om, at Arbejdstilsynet skal føre tilsyn på stort set alle landets virksomheder inden for en bestemt årrække, uanset om de har orden i arbejdsmiljøet eller ej. Det er et krav, der har fastlåst en stor del af Arbejdstilsynets ressourcer til en ineffektiv indsats, som i alt for høj grad har ramt ved siden af skiven.

Ni ud af ti har ingen problemer med arbejdsmiljøet
Næsten halvdelen af de virksomheder, der har fået tilsyn, har været udvalgt ud fra en stikprøve og ikke ud fra en risikovurdering af, hvilke virksomheder der har størst sandsynlighed for at have dårligt arbejdsmiljø. Og Arbejdstilsynets egne opgørelser viser, at ni ud af ti besøgte virksomheder, som var udvalgt ud fra en stikprøve, ikke havde reelle problemet med arbejdsmiljøet.

Samlet set har Arbejdstilsynet derfor ført tilsyn på godt 20.000 virksomheder hvert år, hvor der ikke blev fundet overtrædelser af arbejdsmiljølovens krav om, at arbejdet skal kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

120 millioner årligt til kontrol
DA har ud fra Arbejdstilsynets egne tal udregnet, at et enkelt tilsynsbesøg koster Arbejdstilsynet cirka 6.000 kroner. Dermed bruger Arbejdstilsynet i omegnen af 120 millioner kroner hvert år på at kontrollere virksomheder, som ikke har problemer med arbejdsmiljøet. Det er penge, som kan bruges langt bedre, for eksempel til særlige aktioner og ved at føre tilsyn dér, hvor man faktisk kan forvente, at arbejdsmiljøet er dårligt, og reglerne ikke bliver overholdt.

Den nye aftale om en styrket arbejdsmiljøindsats giver altså Arbejdstilsynet rammen til at prioritere en mere intelligent og målrettet tilsynsindsats, der hvor der er problemer med arbejdsmiljøet. Min pointe er, at flere penge ikke betyder bedre arbejdsmiljø. Et godt arbejdsmiljø skal derimod sikres gennem en intelligent og effektiv indsats med vedvarende fokus på kerneopgaven.