Debat

DA: Målret Arbejdstilsynets kontrol

DEBAT: Der er ingen arbejdsmiljøproblemer i 8 ud af 10 af Arbejdstilsynets kontrolbesøg på danske virksomheder. Tilsynet skal målrettes de virksomheder, som har problemer, skriver arbejdsmiljøchef i DA, Christina Sode Haslund. 

Christina Sode Haslund, a<span>rbejdsmiljøchef i&nbsp;DA.&nbsp;<br></span>
Christina Sode Haslund, arbejdsmiljøchef i DA. 
Foto: Pressefoto
Anne Justesen

Chef for medie- og forretningsanalyse
Direktionssekretær

Tilknyttet Altinget siden august 2012.
Cand.mag. i medievidenskab, Aarhus Universitet 2014.
Twitter: @JustesenAnne

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christina Sode Haslund
Arbejdsmiljøchef, DA

Arbejdstilsynet bliver behandlet ”som et politisk stedbarn”, skrev arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F, Ulla Sørensen, på Altinget 24. juni. Ulla Sørensen efterspørger flere bevillinger og et stærkere Arbejdstilsyn.

De fleste har gode arbejdsvilkår
Ulla Sørensen glemmer tilsyneladende helt den store fælles indsats, som arbejdsgivere og medarbejdere sammen gør hver dag for at skabe sunde og sikre arbejdspladser.

To tredjedele af virksomhederne i Danmark har under fem ansatte. Det er for eksempel den lokale tømrermester med et par svende og en lærling. Og her er det altså ikke Arbejdstilsynet, der sikrer gode forhold. Det er det daglige samarbejde mellem mester og medarbejdere.

Målret indsatsen
Og modsat det billede, Ulla Sørensen tegner, så ønsker langt de fleste virksomheder gode arbejdsvilkår for deres ansatte. For 9 ud af 10 virksomheder er det medarbejdernes trivsel, der motiverer dem til at sikre et godt arbejdsmiljøet, viser en undersøgelse lavet af Rambøll for DA.

Det svenske arbejdstilsyn kontrollerer færre virksomheder, men konstaterer til gengæld flere overtrædelser. Det tyder på, at svenskerne er bedre til at udvælge virksomheder med størst risiko for dårligt arbejdsmiljø.

Christina Sode Haslund
Arbejdsmiljøchef, DA

Vejen til et bedre arbejdsmiljø er derfor ikke at gøre Arbejdstilsynet større. Det er at gøre tilsynsindsatsen mere målrettet. Arbejdstilsynet skal fokusere sin indsats mod de virksomheder, der har arbejdsmiljøproblemer – og især de virksomheder, der bevidst og gentagne gange overtræder arbejdsmiljøloven.

Vi kan lære af Sverige
I dag bruger Arbejdstilsynet ofte stikprøver til helt tilfældigt at udvælge virksomheder til kontrol – uanset hvor godt arbejdsmiljøet måtte være. Det betyder blandt andet, at Arbejdstilsynet kun finder reelle problemer med arbejdsmiljøet på 2 ud af 10 kontrolbesøg.

Arbejdstilsynet bruger altså størstedelen af sin tid på at kontrollere virksomheder, der ikke har brug for det.

Vi kan her lære af Sverige. Det svenske arbejdstilsyn kontrollerer færre virksomheder, men konstaterer til gengæld flere overtrædelser. Det tyder på, at svenskerne er bedre til at udvælge virksomheder med størst risiko for dårligt arbejdsmiljø.
 
Med den reform, som en bred kreds af Folketingets partier blev enige om i foråret, er vi allerede godt på vej. Reformen, der er støttet af arbejdsmarkedets parter, betyder blandt andet, at Arbejdstilsynet fremover i langt højere grad skal besøge de virksomheder, hvor risikoen for et dårligt arbejdsmiljø er størst.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christina Sode Haslund

Politisk chef for arbejdsmiljø og sundhed, Dansk Arbejdsgiverforening
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2006)

0:000:00