Dam afviser at ændre ferielov for nyuddannede

SVAR: Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) vil ikke følge fagbevægelsens opråb og ændre ferieloven, så nyuddannede kan få lettere adgang til betalt ferie. Fornuftigt, mener Dansk Arbejdsgiverforening.

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) vil ikke imødekomme fagbevægelsens ønske om at ændre ferieloven.
Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) vil ikke imødekomme fagbevægelsens ønske om at ændre ferieloven.Foto: Helle Moos
Michael Hjøllund

Jeg forstår grundlæggende ikke, hvorfor nyuddannede ikke skulle have ret til at holde betalt ferie. Hvorfor er det, at man det første år på arbejdsmarkedet skal presses ekstraordinært?

Finn R. Larsen
Formand for hovedorganisationen Akademikerne

Fagbevægelsens ønske om at ændre ferieloven bliver afvist af regeringen.

Selvom både faglige organisationer og EU-Kommissionen mener, at reglerne i den danske ferielov uberettiget rammer blandt andet nyuddannedes mulighed for at holde betalt ferie, afviser beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) at ændre reglerne.

”I en tid, hvor vi kæmper for få opsvinget løbet i gang, hvor vi har prioriteret at holde hånden under de ledige, og hvor vi i det hele taget har strammet op hele raden rundt, der bliver det ikke hér, at vi prioriterer at bruge pengene lige nu,” lyder det fra ministeren i et skriftligt svar til Altinget.

Dokumentation

EU-Kommissionen henvendte sig i september 2014 til den danske regering, fordi man mener, at den danske ferielov strider mod EU's arbejdstidsdirektiv fra 2003.

De danske regler betyder, at man som lønmodtager optjener sin ferie i løbet af et kalenderår, mens ferieåret (perioden man kan afholde ferien) løber fra maj til maj. Det betyder, at eksempelvis nyuddannede, eller arbejdere fra andre EU-lande, der ikke har optjent ferie, når de bliver ansat, risikerer at skulle vente op til halvandet år med at få deres første betalte feriedag.

Kerneargumentet fra EU-Kommissionen er en dom fra EU-Domstolen, der siger, at en ferie kun får ”sin fulde positive virkning”, hvis den holdes inden for det år, hvor den er optjent.

Den danske regering mener kun, at EU-Kommissionen har en pointe i forhold til midlertidige ansættelser.

Fagbevægelsen ønsker dog, at regeringen også ændrer reglerne, så nyuddannede kan optjene hurtigere ferie.
Det afviser beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S).

Det er nu op til EU-Kommissionen at beslutte, om den vil forfølge sagen yderligere.

I sidste ende kan det blive op til EU-Domstolen af afgøre, om de danske regler strider mod EU-retten.


Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00