Debat

Dansk Erhverv: Er vi klar til det digitale arbejdsmarked?

DEBAT: Digitalisering og internationalisering forandrer arbejdsmarkedet, og vi skal hilse udviklingen velkommen. Men som altid stiller forandringer krav om omstillingsparathed, skriver Dansk Erhvervs underdirektør, Morten Schønning Madsen.

Fleksibilitet og omstillingsevne er nøgleordene, hvis vi skal klare os godt i takt med, at fremtidens digitale og globale arbejdsmarked bliver en realitet, lyder det fra underdirektør i Dansk Erhverv Morten Schønning Madsen.
Fleksibilitet og omstillingsevne er nøgleordene, hvis vi skal klare os godt i takt med, at fremtidens digitale og globale arbejdsmarked bliver en realitet, lyder det fra underdirektør i Dansk Erhverv Morten Schønning Madsen.
Line Jenvall
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Schønning Madsen
Underdirektør i Dansk Erhverv

Arbejdsmarkedet bliver stadigt mere digitaliseret. Den første fase, hvor vi ved hjælp af internet, mail og kontorsoftware fik hjælp til at gøre det, vi gjorde i forvejen, smartere, nemmere og hurtigere, er blevet suppleret af en ny fase, hvor virksomheder ved hjælp af digitalisering kan opstille helt nye forretningskoncepter, nye måder at møde kunden og nye måder at konkurrere.

Noget af det, som påkalder sig særligt stor opmærksomhed i disse år, er de deleøkonomiske koncepter, men de står langt fra alene. 

Se blot på, hvorledes e-handlen har omkalfatret detailhandlen, hvordan fremstillingsvirksomheder løbende har ændret karakter fra klassisk forarbejdningsmetoder til højteknologisk produktion, eller hvordan mange lagerfunktioner i dag er fuldt automatiserede baseret på it-teknologi. 

Fakta
Frem til sommer vil en række centrale aktører på beskæftigelsesområdet kaste sig over den digitale udviklings potentialer og udfordringer for det danske arbejdsmarked. 

Panelet tæller: 
  • Kim Simonsen, formand for HK 
  • Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne
  • Jan Damsgaard, forsker i forandringer på arbejdsmarkedet ved CBS og digital vismand i ATV
  • Karsten Hønge, MF og beskæftigelsesordfører for SF 
  • Katia K. Østergaard, administrerende direktør i Horesta
  • Morten Schøning Madsen, underdirektør i Dansk Erhverv
  • Joachim B. Olsen, MF og arbejdsmarkedsordfører for Liberal Alliance

Digitaliseringen vil uomgængeligt gøre nogle job overflødige, men også i høj grad skabe nye muligheder. Og i den forbindelse er et fleksibelt dansk arbejdsmarked en af de helt afgørende forudsætninger.

Morten Schønning Madsen
Underdirektør i Dansk Erhverv

Den digitaliserede virkelighed berører alle brancher, også områderne for de såkaldte varme hænder, hvor ny velfærdsteknologi kan være med til at understøtte samfundets stadig stigende krav til personlig pleje.

Med et nyt, men allerede lidt fortærsket udtryk kaldes disse forskydninger ofte disruption - det vil sige en forstyrrelse af den måde, en branche normalt har fungeret på.

Fakta
Vil du blande dig i debatten?
Send dit indlæg til [email protected].

Forandring er et grundvilkår
Det er ikke første gang, vi oplever store omstillinger på arbejdsmarkedet og i samfundsøkonomien. Tænk en gang på overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund eller den løbende udflytning af lavtlønsjob, som har pågået i de seneste årtier. 

Danmark er nu blevet et servicesamfund, hvor over 70 procent af de private arbejdspladser i dag er i servicevirksomheder. Den teknologiske udvikling har også, blandt andet sammen med skabelsen af et europæisk indre marked, gjort, at langt de fleste danske virksomheder i langt højere grad end for blot få år siden er internationalt konkurrenceudsatte.

Det er imidlertid en udvikling, som generelt har gjort os rigere, og hvor transformation af arbejdsmarkedet har skabt nye og spændende jobs. 

Der forsvinder hvert år mange job - nogle på grund af digitalisering og nogle af en række andre grunde. Men heldigvis er det danske arbejdsmarked også karakteriseret ved mange jobåbninger.

Det er derfor ikke fortiden, der tilsiger, at vi skal frygte en udvikling med et mere digitaliseret arbejdsmarked og en mere digitaliseret samfundsøkonomi, hvis vi blot, som vi tidligere har været i stand til, løbende formår at tilpasse os til den virkelighed, som vi er en del af.  

Åbner op for nye muligheder
Deri ligger også, at vi har lønmodtagere, som er i besiddelse af de kompetencer, der efterspørges. Der er i øvrigt ikke noget alternativ hertil. 

Den teknologiske udvikling kommer, hvad enten vi vil det eller ej. Og som en lille nation med begrænsede naturressourcer, der altid har levet højt på vores evner til handel og opfindsomhed, er det ikke en option at afskærme os fra omverdenen. 

Vores muligheder ligger tværtimod i at kunne udnytte vores evner på den store globale markedsplads. 

Glædeligvis er det også den generelle indstilling hos danskerne. I en survey, Dansk Erhverv fik gennemført tidligere på året blandt et repræsentativt udsnit af folk i arbejde, var det eksempelvis kun 21 procent, der kunne erklære sig enige i, at den teknologiske udvikling ‘gør mig utryg for, om mit job/jobfunktion vil blive ved med at være relevant i fremtiden’. 

Langt flere, 59 procent, erklærede sig enige i udsagnet at ‘den teknologiske udvikling giver mig nye spændende/relevante job- og karrieremuligheder’. 

Digitaliseringen vil uomgængeligt gøre nogle job overflødige, men også i høj grad skabe nye muligheder. Og i den forbindelse er et fleksibelt dansk arbejdsmarked en af de helt afgørende forudsætninger.

Fortidens succes er ikke en garanti for fremtidens
Når det er sagt, skal vi selvfølgelig heller ikke regne med, at vi kommer sovende til succes på et stadigt mere digitaliseret arbejdsmarked og i en stadigt mere globaliseret økonomi. 

Fortidens succes er ingen garanti for fremtidig succes. Der er masser af eksempler på lande, som har truffet de forkerte valg, gennemført de forkerte økonomiske politikker eller undladt at tilpasse sig nye vilkår og har oplevet stagnation eller tilbagegang.

Den danske arbejdsmarkedsmodel har tjent os vel, fordi den, også i sammenligning med en række af vores europæiske naboer, har været i stand til at levere ordnede forhold og en relativ høj grad af fleksibilitet. Forhold, som ofte misundes af vores europæiske naboer.  

Ordnede forhold og fleksibilitet er ikke hinandens modsætninger, men derimod hinandens forudsætninger. For hvad hjælper det eksempelvis de ansatte i en virksomhed, hvis de på papiret har uopsigelige ansættelsesforhold, hvis virksomhedens manglende evne til løbende at tilpasse arbejdsstyrken gør, at den går neden om og hjem. 

Fleksibilitet og omstillingsevne er derfor nøgleordene, hvis vi skal klare os godt i takt med, at fremtidens digitale og globale arbejdsmarked bliver en realitet.

Vi må ruste os til fremtiden
Men på flere områder har det desværre på det seneste knebet med omstillingsparatheden, tilpasningsevnen og åbenheden. Lad mig pege på nogle enkelte forhold.

Det er helt centralt, at vi fastholder et åbent arbejdsmarked, hvor vi også kan tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, der i høj grad bidrager til job- og værdiskabelsen i samfundet. 

Derfor ser vi med bekymring på, at et flertal uden om regeringen med S, DF og SF har afskaffet green card-ordningen og hævet grænsen i beløbsordningen, som giver arbejdstagere fra tredje lande med en løn over 375.000 kroner, til nu 400.000 kroner. 

Med begyndende flaskehalse i nogle brancher og en ledighed tæt på den strukturelle ledighed er det helt afgørende, at virksomhederne let og ubureaukratisk kan hente de manglende kompetencer i udlandet. Ellers kan resultatet meget vel blive tab af vækst og danske arbejdspladser.

Arbejdsstyrken skal tunes til nye tider
Et åbent arbejdsmarked gælder også for den danske arbejdsstyrke. I et internationaliseret arbejdsmarked præget af digitalisering og internetbaseret kommunikationsteknologi har også flere danske lønmodtagere fået mod på at arbejde i udlandet. 

Der er derfor en øget konkurrence om at tiltrække og fastholde talenter og dygtige medarbejdere danske som udenlandske. 

Et konkurrencedygtigt skattetryk på arbejde og i det hele taget konkurrencedygtige rammevilkår for virksomhederne er derfor helt centralt for, at vi kan fastholde og udbygge vores velfærdsniveau.

En fremtidig arbejdsstyrke, der har den digitale virkelighed og digitale kompetencer inde under huden, er også en meget væsentlig forudsætning for at være rustet til fremtidens udfordringer.  

Samtidig er det også vigtigt, at vi som individer er indstillet på løbende at skulle tilegne os ny viden.

Uddannelse er nøgleordet
Vi må desværre konstatere, at vi ikke i tilstrækkelig grad uddanner folk i overensstemmelse hermed. Reelt er det først som voksen på en videregående uddannelse, at man i uddannelsessystemet kan komme til at arbejde med computerprogrammering og kodning. 

Samtidig bruger vi næsten halvdelen af midlerne til videregående uddannelse på SU snarere end at sikre høj kvalitet af uddannelserne.

En bekymrende konklusion i den forbindelse er, at de danske unge er langt mindre it-parate og nysgerrige end unge i andre lande. 

I en survey gennemført tidligere i år undersøgte vi i Dansk Erhverv, hvor stor andel af de 16-25 årige, der var interesserede i at lære big data/dataanalyse, at bygge mobiltelefon-apps og at kode. I Danmark var det godt hver tredje, som var interesseret i at få disse tre it-kompetencer. I Tyskland var det til sammenligning knapt hver anden og endnu flere i Storbritannien, USA, Kina og Indien.

Jeg er grundlæggende optimist. Jeg tror, at digitaliseringen vil bidrage til vækst i Danmark, snarere end at den vil koste os job og medføre økonomisk tilbagegang. Jeg tror også, at vi i Danmark med den danske arbejdsmarkedsmodel har en tradition og en model, der gør, at vi evner at tilpasse os. 

Men vi skal ikke ligge på den lade side. Vi kan og skal gøre meget mere for, at det danske arbejdsmarked er på forkant med de digitale realiteter.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00