Debat

Dansk Erhverv: Jobcentrene skal udnytte deres sanktionsmuligheder

DEBAT: De kommunale jobcentre bør oppe sig, når det gælder brugen af sanktioner over for ledige. Det virker at skære i arbejdsløses ydelser, så det skal selvfølgelig udnyttes, skriver Dansk Erhvervs chefkonsulent, Peter Halkjær.

Arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv, Peter Halkjær, revser de kommunale jobcentre for ikke at udnytte et ellers ganske virkningsfuldt redskab: sanktioner.
Arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv, Peter Halkjær, revser de kommunale jobcentre for ikke at udnytte et ellers ganske virkningsfuldt redskab: sanktioner.Foto: Dansk Erhverv
Line Jenvall
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Halkjær
Arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv

25. november skrev Altinget om en ny effektanalyse fra Beskæftigelsesministeriet. Analysen undersøger effekterne af sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere. 

Men det er sådan, hvad der også loyalt refereres i artiklen, at analysen kun sammenligner beskæftigelsesfrekvensen for ledige, som sanktioneres, med ledige, som ikke sanktioneres. Det betyder, at man ikke kan svare på, om eksistensen af sanktionssystemet i sig selv har en positiv effekt på lediges jobsøgen.

Hvis sanktionerne umiddelbart ser ud til at være virkningsløse, så bør man måske også lige tage jobcentrenes manglende fokus på og fejlbehæftede brug af sanktionerne som motiverende aktiveringsredskab i betragtning. 

Fakta
Har du lyst til at blande dig i debatten?
Send dit indlæg til [email protected].

Endelig hjælper det heller ikke, at der i gennemsnit går 34 dage fra forseelse til aktion, som det fremgår af en analyse fra Deloitte fra maj 2016.

Det fremgår af samme analyse, at jobcentrene selv vurderer, at sanktioner er et effektivt redskab, og at når der så ikke bliver sanktioneret i større omfang, så knytter det sig til en manglende ledelsesmæssig opmærksomhed og prioritering af dette redskab.

Sanktioner virker, og det vil vi få at se, hvis de kommunale jobcentre opper sig og iværksætter sanktioner stringent, konsekvent - og ikke mindst, hurtigt.


Peter Halkjær
Arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv

Konsekvenser som på en rigtig arbejdsplads
Hvis vi ser på de kommunale tal, så er der store udsving i forhold til, hvor ofte kommunerne sanktionerer. 

I 2015 sanktionerede Hørsholm Kommune 2,4 procent af de ledige. For Lemvigs vedkommende var det 29,0 procent. Forskellen kunne i teorien skyldes, at de ledige i Hørsholm er meget bedre til at leve op til de rimelige krav, som der bliver stillet til ledige, end de er det i Lemvig. Men det virker dog yderst tvivlsomt.

Især når man hører formanden for arbejdsmarkeds- og integrationsudvalget i Lemvig Kommune, Kenneth Bros, forklaring:

”På vores jobcenter skal man stemple ind og ud, og møder man ikke op uden at have en gyldig grund til det, så bliver man trukket i sin løn. Det samme gør sig også gældende på det rigtige arbejdsmarked, og på vores jobcenter vil vi gerne have det til at ligne en arbejdsplads så meget som muligt”, siger han til Lemvig Folkeblad. 

Sanktionerne virker
Samme avis citerer også professor og programleder i KORA, Jacob Nielsen Arendt, for at sige, at ”alle undersøgelser på området viser, at brugen af sanktionerne får flere ledige i arbejde. Meget forskning kigger på de forsikrede ledige, men forskningen om kontanthjælp tegner det samme billede. Sanktioner af ledige virker”.

Alligevel lyder overskriften i Altingets artikel 25. november, at ”Ny analyse: Sanktioner får ikke ledige hurtigere i job”. Det er altså lidt af en stramning.

Sanktioner virker, og det vil vi få at se, hvis de kommunale jobcentre opper sig og iværksætter sanktioner stringent, konsekvent - og ikke mindst, hurtigt.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00