Af Torben Poulsen
Leder af Dansk Metals a-kasse

Det går godt for danske industrivirksomheder. Beskæftigelsen i industrien er steget med mere end 5.000 personer siden 2013. Da krisen var på sit højeste, lå Dansk Metals ledighed over 10 procent.

I dag er den under det halve, og vores prognoser peger på, at industribeskæftigelsen i år og næste år vil vokse med i alt ca. 12.000.

Vi mærker den positive udvikling hver eneste dag: Virksomheder over hele landet ringer og skriver til os for at få hjælp til at finde nye dygtige industriteknikere og smede.

Arbejdsmarkedsreformen er et stort skridt i den rigtige retning. Med rettighederne til seks ugers job-rettet uddannelse efter en positiv-liste for ledige faglærte og ufaglærte tidligt i ledighedsforløbet er der sat gode rammer for, at en ledig faglært kan få opdateret de kompetencer, som virksomheder i lokalområdet aktuelt efterspørger.

Torben Poulsen
Leder af Dansk Metals a-kasse

De nye job i industrien kræver i høj grad faglærte med specialistkompetencer, eksempelvis inden for programmering af robotter og CNC-anlæg og specialiserede svejsefunktioner.

Men det bliver stadig vanskeligere umiddelbart at matche vores ledige medlemmers kvalifikationer med de krav, der stilles til de nye job i industrien. De mange faglærte, der forlod industrien under krisen og nu gerne vil vende tilbage til deres fag, er heller ikke opdaterede på de stigende kompetencekrav i industrien. 

Situationen må ikke udvikle sig derhen, at danske virksomheder takker nej til ordrer, fordi de ikke kan få den arbejdskraft, der er brug for.

Torben Poulsen
Leder af Dansk Metals a-kasse

Job-rettet uddannelse er vejen frem
Situationen må ikke udvikle sig derhen, at danske virksomheder takker nej til ordrer, fordi de ikke kan få den arbejdskraft, der er brug for.

Vi ved, at job-rettet uddannelse er det bedste redskab, når det gælder om at få faglærte ledige i job. For en ledig Metal-arbejder er et bestemt svejsecertifikat eller kursus i robotteknologi den direkte vej i job. Derfor er det helt afgørende, at der er fleksible muligheder for job-rettet uddannelse.

Ufleksibel positiv-liste
Arbejdsmarkedsreformen er et stort skridt i den rigtige retning. Med rettighederne til seks ugers job-rettet uddannelse efter en positiv-liste for ledige faglærte og ufaglærte tidligt i ledighedsforløbet er der sat gode rammer for, at en ledig faglært kan få opdateret de kompetencer, som virksomheder i lokalområdet aktuelt efterspørger.

Men den positiv-liste, der udløser retten til job-rettet uddannelse, virker i dag alt for ufleksibelt.

Positiv-listen består af forhåndspakkede kursusforløb med helt bestemte AMU-kurser, hvor den ledige har mulighed for at vælge ét kursusforløb. Ofte vil nogle af de kurser, der indgår i et bestemt kursusforløb, være irrelevante for den arbejdsløse i forhold til den enkeltes jobmuligheder.

Mens andre kurser, der kan være relevante, indgår i andre kursusforløb, som den ledige altså ikke har adgang til.

Konsekvensen er, at positiv-listen ikke bliver det fleksible redskab, der kan målrette uddannelserne mod behovene hos den ledige og virksomhederne.

Brug for handling
Aktuelt er barriererne størst inden for industrien på CNC- og svejseområdet. Det hænger sammen med, at det netop er på disse områder, specialiseringsgraden er størst. 

Problemet er altså størst netop på de områder, hvor virksomhederne lige nu har problemer med at rekruttere arbejdskraft med nøglekompetencer.

Derfor er der brug for handling nu, så der gives fleksible muligheder for valg af kurser, når det gælder lediges ret til job-rettet uddannelse inden for mangelområder. Lige nu blinker det rødt på CNC- og svejseområdet.