Deja-vu? Socialt frikort kan kortslutte satspuljeforhandlinger

FORUDDISKONTERING: Regeringen vil finansiere et socialt frikort med 120 millioner kroner over satspuljen, selv om forslaget indgår i skatteudspillet, som skal lukkes med Dansk Folkeparti. Det er en uskik at bruge satspuljen på forhånd, lyder kritikken på begge sider af regeringen.

Foto: /ritzau/Ditte Valente
Søren Elkrog Friis

Sidste efterår var satspuljeforhandlingerne tæt på at køre af sporet, fordi oppositionen mente, at Venstre-regeringen på forhånd havde lagt beslag på en alt for stor del af puljen.

Læs også: Rød blok lammer satspuljeforhandlinger

Situationen risikerer at gentage sig i år. Årsagen er, at VLAK-regeringen med tirsdagens skatteudspil foreslår at indføre et såkaldt socialt frikort som forsøgsordning, som skal finansieres med 120 millioner kroner over satspuljen.

Selv om der overordnet er bred opbakning i Folketinget til et socialt frikort, skaber det oprør i satspuljekredsen, at regeringen på forhånd har reserveret en del af puljen til en politisk pakkeløsning, som alene skal forhandles med Dansk Folkeparti.

Fakta
Satspuljen
  • Siden 1990 er den automatiske regulering af overførselsindkomsterne steget 0,3 procent mindre end den generelle lønudvikling.
  • Pengene udmøntes i stedet i satspuljen, som forhandles mellem alle Folketingets partier på nær Enhedslisten.
  • Pengene fra satspuljen skal forbedre vilkårene for udsatte borgere og går til initiativer på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Satspuljen er en del af finansloven.
  • Sidste år forhandlede partierne om fordeling af næsten én milliard kroner.

"Andre regeringer har gjort det før – også dem, jeg selv var del af. Men det er en uskik at gøre det på den måde. Det har aldrig været hensigten med satspuljen," siger Marianne Jelved fra Radikale, som ellers er blandt de varmeste fortalere for et socialt frikort.

Kun DF med ved forhandlingsbordet
Et socialt frikort vil kort fortalt tillade hjemløse og andre socialt udsatte at udføre småjobs uden at skulle betale skat eller blive modregnet i ydelse.

Det var ikke særlig kønt sidste år, og man kan godt frygte, at forløbet gentager sig.

Karin Nødgaard
Socialordfører, Dansk Folkeparti

Idéen er oprindeligt fostret hos Liberal Alliance, som sammen med Radikale sidste år stillede beslutningforslag om at indføre et socialt frikort, som vandt bred opbakning blandt Folketingets partier.

Men nu har regeringen placeret det sociale frikort i skatteudspillet – anden del af den jobreform, der startede med kontanthjælpsloftet, og som derfor skal lukkes med Dansk Folkeparti.

Satspuljen derimod er en bred forligskreds bestående af alle partier på nær Enhedslisten.

SF: Mangel på respekt
SF's socialordfører, Trine Torp, kalder det manglende respekt for satspuljeforhandlingerne, at regeringen på forhånd har beslaglagt en stor del af puljen.

"Når regeringen kan afsætte 23 milliarder kroner til skattelettelser, hvoraf den langt overvejende del kommer til at gå til dem, der i forvejen har allermest, så er det altså ret skævt, at de ikke kan finde beskedne 120 millioner over tre år til et socialt frikort uden at skulle gå på rov i satspuljen," siger hun.

Satspuljen er en slags politisk kompensation for, at den automatiske regulering af overførselsindkomsterne siden 1990 er haltet bagefter den generelle lønudvikling med 0,3 procent.

De sociale organisationer har derfor nærmest stået i kø for at fortælle, at regeringen nu lægger op til at fodre hunden med sin egen hale.

DF kritiserer finansiering
Hos Alternativet vækker det ærgrelse, at regeringen har forurenet en ellers lovende politisk proces.  

"Vi håber virkelig, at regeringen magter at finansiere deres eget forslag i stedet for at tørre det af på de udsatte, sådan at dette gode forslag ikke mister den gode mening, som gjorde, at det blev vedtaget med et bredt flertal," siger socialordfører Torsten Gejl.

Også hos Dansk Folkeparti – der ellers som eneste parti får mulighed for at præge udformningen af det sociale frikort – ærgrer sig over finansieringsmodellen.

"Vi er lidt bekymrede over, at man lægger beslag på satspuljen, allerede inden man er gået igang med forhandlingerne. Hvis man allerede har øremærket en så stor portion fra regeringens side, så er der altså ikke særligt stort råderum til at spille ind med nye projekter," siger socialordfører Karin Nødgaard.

80.000 i målgruppen for socialt frikort
Under behandlingen af det fælles beslutningsforslag fra Radikale og Liberal Alliance betingede de fleste partier sig, at regeringen lavede en præcis indkredsning af målgruppen for det sociale frikort.

Men i regeringens aktuelle forslag er målgruppen defineret som "alle socialt udsatte, der er omfattet af § 81 i serviceloven, har været i landet i syv ud af de seneste otte år og er meget langt fra arbejdsmarkedet". Ifølge en opgørelse fra sidste år fra det daværende Indenrigs- og Socialministerium er der omkring 80.000 personer, som modtager en indsats efter netop den paragraf i serviceloven.

Blandt ordførerne vækker det undren, at regeringen mener, at det skal koste 120 millioner kroner at indføre det sociale frikort.

"Hensigten var, at denne ordning skulle blive nem og ubureaukratisk. Nu bliver der præsenteret noget, der ligner en økonomisk og administrativ mastodont til 120 millioner kroner, som skal betales over satspuljen. Regeringen skylder at forklare, hvad i alverden der er blevet så dyrt? De udsatte skal jo netop tjene deres egne penge," siger Torsten Gejl.

"Det var ikke særlig kønt sidste år"
Socialdemokratiet holder som eneste parti kortene til til kroppen.

"Vi forhandler ikke satspulje i pressen," skriver socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil i en sms.

På den modsatte fløj frygter man dog, at regeringens beslutning om at finansiere det sociale frikort over satspuljen kommer til at slå knuder på satspuljeforhandlingerne.

"Det var ikke særlig kønt sidste år, og man kan godt frygte, at forløbet gentager sig. Så jeg mener, at vi bør sikre, at puljen bliver udmøntet, sådan at den kommer de sociale organisationer og initiativer til gavn," siger Karin Nødgaard.

Dokumentation

Regeringens forslag

Som led i regeringens skatteudspil, som blev fremlagt torsdag, foreslås at indføre et socialt frikort. Det vil sige, at udsatte borgere får mulighed for at tjene et mindre beløb skattefrit (ud over det almindelige personfradrag), som ikke vil blive modregnet i deres eventuelle overførselsindkomst.

Målgruppen for det sociale frikort er alle socialt udsatte, der er omfattet af § 81 i serviceloven, har været i landet i syv ud af de seneste otte år og er meget langt fra arbejdsmarkedet.

Regeringen vil afsætte en ramme på 120 mio. kr. i alt i 2018-2020 til en forsøgsordning med et socialt frikort. Beløbet dækker udvikling, administration, mindre modregning i overførselsindkomster og skattemæssigt mindre provenu.

Der sigtes efter, at ordningen kan træde i kraft i 2019.

Den konkrete ordning vil blive præsenteret senere i efteråret og vil indgå som en regeringsprioritet i udmøntningen af satspuljemidlerne.

Det daværende Social- og Indenrigsministerium skønnede i 2016, at 80.000 voksne i 2014 modtog en indsats efter servicelovens § 81 og dermed er i målgruppen for forslaget. Heraf er 46.400 personer med handicap, 33.800 personer med psykiske vanskeligheder og/eller sociale problemer, 6.400 hjemløse på forsorgshjem og 17.500 stofmisbrugere i behandling.

Halvdelen af målgruppen skønnes at modtage førtidspension.

Forhistorien
Et socialt frikort har længe været en politisk kæphest for Liberal Alliance. Sammen med Radikale fremsatte de i april 2016 et beslutningsforslag om, at regeringen inden udgangen af 2016 skulle fremsætte lovforslag om socialt frikort.

Et flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Konservative og Radikale erklærede sig positivt stemt over for forslaget, men forudsatte, at målgruppen skal afgrænses til de mest udsatte borgere for hvem vejen til fuldtidsarbejde er lang.

Et mindretal bestående af Alternativet og SF støttede etablering af en ordning, som skal være så enkel og fleksibel som muligt, og som primært har et socialt sigte, så ordningen kan adskilles fra beskæftigelsesindsatsen.

Enhedslisten var også positivt stemt, men betingede sig, at personer fra målgruppen får samme rettigheder som andre lønmodtagere.

Forslaget om socialt frikort kom med i den daværende Venstre-regerings 2025-plan og fandt siden vej til VLAK-regeringens regeringsgrundlag.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karin Nødgaard

Afdelingsleder, fhv. MF (DF)
lærer (Haslev Lærerseminarium 1990), diplom i ledelse (2021)

Marianne Jelved

Fhv. økonomiminister, kultur- og kirkeminister, MF 1987-22 og politisk leder (R), fhv. viceborgmester i Gundsø 1982-85
lærer (Hellerup Seminarium 1967), cand.pæd. i dansk (Danmarks Lærerhøjskole 1979)

Torsten Gejl

MF, politisk ordfører (ALT)
journalistkursus (Frontløberne 1989), kaospilot (KaosPiloterne 1993)

0:000:00