DF uenig i jobreform: Brug penge på velfærd frem for skattegaver

KOLLISIONSKURS: Regeringen kan se frem til vanskelige forhandlinger om lavere ydelser og strammere regler for ledige på kontanthjælp. Dansk Folkeparti erklærer sig på forhånd uenig i flere centrale elementer i regeringens forslag.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) kan få svært ved at indfri sine ambitioner, hvis regeringens skal finde opbakning til første del af sin jobreform hos Dansk Folkeparti.
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) kan få svært ved at indfri sine ambitioner, hvis regeringens skal finde opbakning til første del af sin jobreform hos Dansk Folkeparti.Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix
Søren Elkrog Friis

Regeringen får næppe vedtaget sit kontanthjælps-udspil i den fremlagte form, hvis det skal ske med støtte fra Dansk Folkeparti.

Det mandat-tunge støtteparti finder overordnet flere gode takter i regeringens forslag, men sætter sig også på forhånd på tværs af flere centrale elementer.

Læs om det nye kontanthjælpsloft her

Dansk Folkeparti støtter op om et moderne kontanthjælpsloft, som sætter et loft over det samlede beløb på ydelser, som en ledig kan modtage udover kontanthjælpen. Til gengæld vil de ikke være med til at bruge provenuet på 370 millioner kroner til skattelettelser. De penge skal bruges på forbedret velfærd på sygehuse, børn eller ældre, siger beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted.

Det her er, hvad vi mener er rigtigt. Der skal jo et antal mandater til at få ført ting gennem Folketinget, så det her skal naturligvis forhandles med Folketingets partier.

Jørn Neergaard Larsen
Beskæftigelsesminister (V)

"Der bliver en hel del, vi skal have snakket igennem. Vi er slet ikke enige i, at besparelsen på kontanthjælpsmodtagere skal bruges til at give folk lidt flere penge mellem hænderne. Hvis man smører det ud på bundskatten, gør det altså ikke den store forskel for den enkelte. Der er vigtigere ting at bruge penge på i øjeblikket," siger han.

Stempler inddraget ferie som paradeforslag
Kontanthjælpsloftet og stramningerne af reglerne for ledige skal ifølge regeringens køreplan følges op af lettelser i bundskatten for de lavest lønnede, hvilket yderligere skal øge gevinsten ved at arbejde.

Der bliver en hel del, vi skal have snakket igennem. Vi er slet ikke enige i, at besparelsen på kontanthjælpsmodtagere skal bruges til at give folk lidt flere penge mellem hænderne.

Bent Bøgsted
Beskæftigelsesordfører (DF)

Dansk Folkeparti lægger dermed sten på vejen for både første og anden del af regeringens jobreform.

Udover kontanthjælpsloftet vil regeringen genindføre den såkaldte 225 timers regel, nedsætte kontanthjælpen for unge med uddannelse og afskaffe retten til fem ugers ferie for kontanthjælpsmodtagere.

Ingen af delene falder i god jord hos Dansk Folkeparti i den form, det nu er foreslået af regeringen.

"Ministeren vil afskaffe retten til ferie men i stedet give dem en måneds aktivitetsfri. Jeg kan simpelt hen ikke begribe forskellen, så det lyder altså som et paradeforslag," siger Bent Bøgsted.

225 timers reglen betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde mindst seks uger om året for at bevare retten til fuld kontanthjælp. Regeringen lægger op til, at en enlig på kontanthjælp skal straffes med 1.000 kroner mindre om måneden, mens et ægtepar risikerer at måtte undvære den enes kontanthjælp, hvis ikke de lever op til 225 timers reglen.

Men Dansk Folkeparti stejler over, at regeringen for enlige lægger op til at sanktionere i selve kontanthjælpen. 

"Vi har sagt, at vi ikke vil skære i selve grundydelsen. Og det kommer man til, så den del kan vi ikke lige se fornuften i," siger Bent Bøgsted.

Efterlyser styrket aktiv indsats
Beskæftigelsesordføreren efterlyser også en stærkere aktiv indsats for at hjælpe kontanthjælpsmodtagere med at overholde 225 timers reglen og i det hele taget finde fast arbejde.

"Der er altså nogen, som ikke selv kan finde et arbejde, og som virkelig har behov for hjælp," siger han.

Så det nytter ikke i sig selv noget at file på ydelserne?

"Nej, det giver ikke i sig selv et job. Så det kommer vi til at snakke nærmere med regeringen om," siger Bent Bøgsted.

Den såkaldte 'harmonisering' af ydelserne for unge ledige falder heller ikke i god jord hos Dansk Folkeparti. Under SR-regeringen var Dansk Folkeparti med til at vedtage, at unge ledige med en uddannelse får cirka 1.000 kroner mere om måneden end unge uden uddannelse, som får kontanthjælp svarende til SU.

"Vi var med til at indføre, at unge under 30, som havde gjort hvad de kunne for at komme i arbejde, får en lidt højere ydelse. Det vil vi naturligvis ikke være med til at afskaffe," siger han.

Set i lyset af den tidligere regerings afskaffelse af kontanthjælpsloft og 225 timers reglen, konstaterer beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen på forhånd, at opbakningen til jobreformens første etape skal findes blandt regeringens støttepartier.

Men der venter tilsyneladende ministeren en svær opgave. For alt imens Dansk Folkeparti trækker i retning af en mere blid reform, har både Liberal Alliance og Konservative stemplet regeringens udspil som 'uambitiøst'.

"Det her er, hvad vi mener er rigtigt. Der skal jo et antal mandater til at få ført ting gennem Folketinget, så det her skal naturligvis forhandles med Folketingets partier," siger Jørn Neergaard Larsen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bent Bøgsted

Fhv. MF (DD)
maskinarbejder, Aalborg Tekniske Skole 1976, oversergent (Avedøre Rekrut- og Sergentskole 1977), våbenmekaniker (Nørrejyske Artilleriregiment 1977)

Jørn Neergaard Larsen

Formand for Metroselskabet, fhv. beskæftigelsesminister (V), fhv. adm. direktør, Dansk Arbejdsgiverforening
cand.jur. (Københavns Uni. 1975)

0:000:00