DI: Topskatten bliver mere og mere skadelig

Af Kent Damsgaard
Vicedirektør, Dansk Industri

Når Dansk Industri arbejder for lavere topskat, er det, fordi virksomhederne oplever, at det er et problem, når deres medarbejdere skal betale topskat af den næst tjente krone.

Derfor bliver vi nødt til at reagere, når Kristian Weise, direktør i tænketanken Cevea, skriver, at det er lettelsen af skatten på den sidst tjente krone, der har fået danskerne til at arbejde mindre.

Læs også: Cevea: Ud af skattefantasierne og ind i virkeligheden

Det er ikke den marginale skattelettelse, der skaffer luft i budgettet til mere fritid. En marginal skattelettelse sikrer, at man får en større gevinst ved at yde lidt mere.

Kent Damsgaard
Vicedirektør, DI

Det forholder sig faktisk lige omvendt. Hvis danskerne i takt med stigningen i levestandarden i stadig højere grad ønsker mere fritid, så bliver det et stadig større problem, at topskatten reducerer gevinsten ved at yde en ekstra arbejdsindsats.

Historisk set så er vores levestandard heldigvis steget. Og der er vel ingen tvivl om, at en del af stigningen i levestandarden er blevet vekslet til mere fritid på bekostning af arbejdstid. Siden 1980’erne er den gennemsnitlige årlige arbejdstid pr. beskæftiget faldet med over 10 procent.

Nu har vi en situation, hvor kun 1,3 millioner danskere arbejder fuld tid set over et helt kalenderår. Selv når skattereformen fra 2012 er fuldt indfaset i 2022, vil hver fjerde fuldtidsbeskæftiget betale topskat af den næst tjente krone.

Det hæmmer danske virksomheders adgang til velkvalificerede og motiverede medarbejdere.

Større gevinst ved at yde mere
For lad os lige få én ting på plads: Det er ikke den marginale skattelettelse, der skaffer luft i budgettet til mere fritid. En marginal skattelettelse sikrer, at man får en større gevinst ved at yde lidt mere.

Lavere topskat kan få de allermest produktive til at udnytte deres evner, hvor det giver størst økonomisk værdi. Det faktum er der bred økonomisk konsensus om – det må selv Cevea da indrømme.

Ceveas modstand mod topskattelettelser synes snarere at skyldes fordelingsprofilen på en topskattelettelse. Men med alle de bolde, der aktuelt er oppe i luften, er det vel ikke givet, hvordan fordelingsprofilen af efterårets skattereform kommer til at se ud, når støvet har lagt sig.

Cevea burde derfor snarere fokusere på, hvordan den samlede reform kan strikkes sammen, så man får den ønskede positive effekt på tilskyndelsen til at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet, uden den af Cevea uønskede fordelingsprofil.