Enhedslisten kalder det 11. time for dagpengesystemet: Forhøj satsen til 23.000 kroner for alle

Det gode ved det danske dagpengesystem er, at det er en forsikringsordning, og at der gælder ens vilkår for alle arbejdsløse.

Indbetalingen er solidarisk, alle a-kasser bidrager med det samme beløb til statskassen. Og man betaler omtrent det samme, uanset om man har stor eller lille risiko for at blive arbejdsløs. Udbetalingen er også den samme: 90 procent af ens hidtidige indkomst, ”dog højst”…. Det vender jeg tilbage til.

Det betyder, at dagpengene ikke er en social ydelse, med alt hvad det indebærer af vurdering, kontrol, og afvejning af andre økonomiske eller sociale forhold. Det er en forsikringspræmie, man får udbetalt, hvis man er blevet fyret – og i øvrigt overholder forsikringsbetingelserne.

Der er mange tegn på, at vi er i 11. time, hvis systemet skal overleve – og dermed at hele vores arbejdsmarkedsmodel kan overleve.

Jette Gottlieb (EL)
Arbejdsmarkedsordfører

Eller rettere: Sådan var det.

Dramatiske forringelser
Oprindelig var A-kasserne en gensidig forsikringsordning, som man tegnede i sin fagforening, men siden begyndelsen af 1900-tallet er der blevet givet statstilskud til forsikringen, og a-kasserne skal statsgodkendes. Det har selvfølgelig betydet, at ”forsikringsbetingelserne” nu bliver bestemt af Folketinget.

I de sidste 20 år er der sket ret dramatiske forringelser af dagpengesystemet.

• Dagpengeperioden er kraftigt beskåret og er nu nede på to år
• Optjeningsperioden er kraftigt forøget og er nu oppe på et års arbejde.
• Der er gjort indhug i forsikringsprincippet ved, at der er lavet særlige vilkår for unge (de får en lavere sats, og den er afhængig af, om de er forsørgere eller ej).
• Beregningsmetoderne, hvorefter man beregner, hvad den arbejdsløse rent faktisk skal have i dagpenge om måneden, er ændret med en voldsom skævhed til fordel for funktionærer og funktionærlignende ansatte. Jeg tvivler på, at der er nogen arbejdsløse, der tilhører gruppen af timelønnede, dem med skæve arbejdstider, løsarbejdere, projektansatte, eller freelancere kan overskue, hvad de får i dagpenge, hvis de bliver arbejdsløse
• Og sidst, men ikke mindst er dagpengedækningen blevet halveret: Princippet om 90 procent af tidligere løn -”dog højst” - har betydet, at dækningen er under halvdelen af den hidtidige indkomst for store lønmodtagergrupper.

Hvis ikke dagpengedækningen bliver forbedret nu, mister vi vores dagpengesystem helt.

Stop udhulingen
Der er mange tegn på, at vi er i 11. time, hvis systemet skal overleve – og dermed at hele vores arbejdsmarkedsmodel kan overleve. For det er jo netop en afgørende forudsætning for de løn- og ansættelsesbetingelser, vi forhandler gennem overenskomsterne, at vi ved, at vi har til husleje, mad og andre fornødenheder, hvis vi bliver fyret.

Tegnene på, at det haster, er, at over 300.000 lønmodtagere har tegnet en lønforsikring som supplement til (eller i stedet for) dagpengene.

Mit forslag er, at vi øjeblikkeligt stopper den udhuling af dagpengene, der blev lovfæstet med et skatteforlig i 2012.

Jette Gottlieb (EL)
Arbejdsmarkedsordfører

Antallet af folk, der fravælger a-kassen, er stigende. Og vi kan konstatere, at coronaen har sat et skarpt lys på utilstrækkeligheden: I alle hjælpepakker - også til de små selvstændige - har man brugt et højere beløb som en rimelig erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, nemlig 23.000 kroner om måneden i stedet for de 19.332 kroner, som den maksimale dagpengesats er på i 2021. Tankevækkende!

Endelig kan vi konstatere, at fagbevægelsen på kryds og tværs knokler for at komme med en løsning, der kan blive til gavn for deres medlemmer. Indtil nu har regeringen hældt alle forslag ned ad brættet.

Mit forslag er, at vi for det første øjeblikkeligt stopper den udhuling af dagpengene, der blev lovfæstet med et skatteforlig i 2012. Og hvor forligspartierne forsøgte at holde ryggen fri ved at indfase det, så virkningerne først tager fart i disse år.

Og for det andet skal vi kompensere for de tidligere udhulinger og iværksætte en forhøjelse så hurtigt som muligt, der bringer den maksimale dagpengesats op på 23.000 kroner om måneden for alle.

Vi skal ikke have et skel i dagpengesystemet mellem de højtlønnede og de lavtlønnede, mellem de sikkert ansatte og de løst ansatte, mellem de kortvarigt arbejdsløse og de langtidsarbejdsløse eller mellem de unge, de midaldrende, og de gamle.

Sådan kan vi redde vores dagpengesystem og dermed vores foretrukne danske arbejdsmarkedsmodel.